Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udine - Udine, Giovanni Nanni (Nani) da - Udine, M. da - Udiner - Udjda - Udjævning - Udkaster - Udkastere - Udkig - Udklarering - Udklareringsbevis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Palads, i hvis Tronsal findes Malerier af
Patriarkerne af Aquileja og Ærkebisperne af U., et
Raadhus, der opførtes 1459 og er restaureret
efter Branden 1876, flere Privatpaladser, flere
Monumenter, blandt andre for Garibaldi og
Victor Emanuel II, Teater, Museum samt et
Par Gymnasier, teologisk Læreanstalt og et
teknisk Institut. U.’s Campo Santo hører til de
smukkeste Kirkegaarde i hele Europa. Byen
driver betydelig Silkeindustri samt Tilvirkning
af Vin, Læder, Hatte, Handsker og Metalvarer.
Den er Sæde for Prov.’s Myndigheder samt en
Ærkebiskop. Paa det nærliggende Slot
Passariano opholdt Napoleon sig under
Fredsforhandlingerne i Campo Formio. U., der er
Oldtidens Utina eller Utinum, nævnes under sit
nuværende Navn først i 10. Aarhundrede. 1238
gjorde Patriarken Bertold af Aquileja U. til sin
Residens og derigennem til Friauls Hovedstad,
1445 kom Byen under Venezia. Den hærgedes
af Pest 1511 og 1665. 1750 blev den
Ærkebispesæde. Under det franske Herredømme var U.
Hovedstad i Dept Passariano. 1814 kom den
under Østerrig og var 1848 den første By, der
under Opstanden i Venezia faldt fra Østerrig
og tvang Besætningen til Afmarch. 1866 kom
U. tilligemed Venezia under Italien. Under
Verdenskrigen udkæmpedes der i og om U. en
heftig Kamp 28.—29. Oktbr 1917 mellem de fra
Isonzo tilbagevigende Italienere og de
forfølgende Tyskere.
(H. P. S.). C. A.
Udine [’udine], Giovanni Nanni
(Nani) da, italiensk Maler og Stukkatør, f. 1487 i
Udine i Friaul, d. i Rom 1564, var Elev af
venetiansk Skole (Giorgione), kom til Rom,
hvor han under Rafael’s Ledelse uddannede sig
til den romerske Renaissances mest
fremragende Stukkatør og Dekorationsmaler ved Studiet
af de nylig fremdragne antik-romerske
Stukgrotesker i Titus-Badene, men ogsaa gennem
Naturstudier efter Blomster, Frugter m. v.; ved
at udfinde en Stuksammensætning fik han den
største Betydning for Dekorationskunstens
Teknik. Som hans Hovedværk regnes (U.’s
maleriske Arbejder dog usikkert dokumenterede)
Udsmykningen af »Rafael’s Loggier«, hvor
Udkastene maaske gaar tilbage til Rafael selv,
medens Hvælvingsmalerierne i de nedre
Loggier (den berømte Vinrankeløvgang)
udelukkende skyldes U. selv; han gav vistnok
Dekorationerne uden om Rafael’s Tapeter. I Farnesina
malede han de pragtfulde Guirlande-Rammer
omkring Psyche’s Historie. Andre Arbejder af
ham er Dekorationen af Torre di Borgia
(sammen med Perino del Vaga), Malerier og
Stukarbejder i Villa Madama, Palazzo Massimi alle
Colonne. Efter Roms Plyndring (1527)
arbejdede U. i Firenze (Mediceerne’s Gravkapel, S.
Lorenzo) og i Udine, men vendte c. 1550 tilbage
til Rom under Pius IV.
(A. R.). A. Hk.
Udine [’udine], M. da, se Pellegrino.
Udiner, se Uder.
Udjda [-’dзi-] (Oudjda, Udschda), By
i Marokko, tæt ved Grænsen af Algier. (1921)
22280 Indb. U., der ligger ved Jernbanelinjen
Tlemcen—Fez, er en gammel By, grundlagt
973, og er endnu omgivet af Mure og Taarne.
Da den ligger ved Hovedvejen fra Algier til
Fez, har den tidlig været en vigtig
Handelsplads og har endnu stor Omsætning med Kvæg,
Uld og Huder; dens Beliggenhed har ogsaa
givet den stor strategisk Betydning. Den blev
besat af Franskmændene 1907 som Straf for
Mordet paa Dr. Mauchamps.
C. A.
Udjævning (mat.). Søger man ved
Iagttagelse at finde nogle Størrelser, mellem hvilke der
bestaar visse teoretisk givne Relationer, som dog
ikke er tilstrækkelige til Størrelsernes
Bestemmelse, vil de fundne Værdier almindelig paa
Grund af Fejl i Iagttagelserne ikke passe i
Relationerne; saaledes vil maalte Værdier for en
Trekants Vinkler i Reglen ikke have Summen
180°. Det gælder da at vælge Værdier for
Størrelserne, der stemmer med Teorien, og hvis
Afvigelser fra de iagttagne Værdier staar i et
passende Forhold til disses formodede
Nøjagtighed. Dette sker ved U. Her anvendes
almindelig de mindste Kvadraters
Metode, opstillet af Gauss, ifølge hvilken
Værdierne vælges saaledes, at Afvigelsernes Kvadrater,
dividerede med Kvadraterne paa de
paagældende iagttagne Værdiers Middelfejl (se
Fejllære), faar saa lille en Sum som muligt. Til
Valget af netop denne Fremgangsmaade er man
blevet ledet ved teoretiske Betragtninger.
Metoden vil ved lige nøjagtige Iagttagelser af en
enkelt Størrelse lede til at vælge Middeltallet
som den rimeligste Værdi. Stor Betydning har
U. af Dødelighedstavler, ved hvilken man
sætter Dødeligheden i en vis Alder lig en
hensigtsmæssigt valgt Funktion af Aldersaaret med
ubekendte Konstanter. Man bestemmer saa
disse Konstanter ved at anvende de mindste
Kvadraters Metode paa Afvigelserne mellem de
iagttagne Dødeligheder for de forskellige
Aldersaar og de tilsvarende Værdier for
Funktionen. Andræ har givet vigtige Bidrag til
Udviklingen af de mindste Kvadraters Metode, og
Thiele har udledet den ad en fra de tidligere
fulgte forskellig Vej.
Chr. C.
Udkaster, Del af Mekanismen paa et Gevær
eller en Kanon, som har til Opgave efter
Affyringen at udkaste det tomme Patron- eller
Ladningshylster.
(F. W.). C. H. R.
Udkastere (ved Kværne) er smaa radiært
stillede Jernplader, der fastgøres paa de
roterende Kværnstenes Beslagringe og tjener til at
føre den formalede Sæd frem til Udløbstuden.
A. C-n.
Udkig (Søv.), Poster af Besætningen, der
udstilles paa høje og fritstaaende Steder
(Bakken, Kommandobroen eller tilvejrs) for at
passe paa og meddele, naar Land, Skær, Skibe,
Vrag o. a. lign., der har Betydning for
Sejladsen, faas i Sigte. Navnlig om Natten og i
taaget Vejr er det af stor Vigtighed at have
fornødne og paalidelige U.
(C. L. W.). C. B-h.
Udklarering, se Toldklarering.
Udklareringsbevis. Naar Indladningen er
tilendebragt, afgiver Skibsføreren sin
»Generalangivelse« over indladede og uoplossede Varer
til Toldvæsenet. Skibets Papirer, derunder
Maalingsdokumenterne, Dagbogen og
Skibsbemandingslisten, forevises Toldvæsenet, der tillige
paasér, at Bestemmelserne i Sønæringsloven af
28. Febr 1916, i L. om Tilsyn med Skibe af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
