Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udenrigspolitiske Nævn - Udenrigsstyre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udenrigspolitiske Nævn, Udvalg, nedsat
af Parlamentet til Drøftelse af udenrigske
Anliggender. Kravet om parlamentarisk Kontrol
med Udenrigspolitikken og i det hele
Parlamentets stigende Interesse for og Indflydelse
paa Landets Udenrigspolitik har efter
Verdenskrigen ført til Oprettelse af u. N. dels i flere
nye Stater, f. Eks. Finland og Polen, og dels i
Lande, der tidligere ikke kendte en saadan
Institution, saaledes Danmark, Holland, Tyskland
og Italien, eller hvor den kun fandtes i en
mindre udviklet Form, saaledes i Sverige og Norge.
I Stater, hvor u. N. ikke kendes, udøver
Parlamentet ofte udenrigspolitisk Indflydelse paa
anden Maade, saaledes ved at medvirke til
Indgaaelsen af næsten alle internationale
Overenskomster, f. Eks. i Schweiz, eller ved at benytte
en udstrakt Interpellationsret, f. Eks. i England
og Rumænien og tidligere i Spanien og
Grækenland.
I Danmark nedsættes der ifølge Lov af
13. Apr. 1923 i Begyndelsen af hver ordentlig
Rigsdagssamling et u. N. paa 16 Medlemmer,
der vælges blandt Rigsdagens Medlemmer efter
Forholdstal. Paa tilsvarende Maade vælges 16
Suppleanter, der indtræder i St. f.
Medlemmerne, naar nogen af disse er forhindret. Nævnet
vælger selv en Formand blandt sine egne
Medlemmer. Nævnets Opgave er med Regeringen at
drøfte Sager af Betydning for Landets
Udenrigspolitik og at modtage Oplysninger fra
Regeringen om udenrigspolitiske Forhold. Naar
Rigsdagen er samlet, sammentræder Nævnet efter
Indkaldelse af Regeringen eller af sin Formand.
Naar Rigsdagen ikke er samlet, sammenkalder
Regeringen Nævnet, naar den anser det for
hensigtsmæssigt. Naar 6 af Nævnets Medlemmer
begærer det, skal Nævnet sammenkaldes, hvad enten
Rigsdagen er inde eller ej. Nævnets
Medlemmer og andre, der maatte være til Stede under
Forhandlingerne, er i det Omfang, som
vedkommende Minister eller Nævnets Formand
bestemmer, forpligtede til at bevare Tavshed om,
hvad de erfarer i Nævnet. Ethvert nyt
Medlem afgiver en skriftlig Erklæring paa Tro og
Love om at ville efterkomme denne
Forpligtelse. Har Nævnet behandlet Sager af større
Vigtighed, m. H. t. hvilke Tavshedspligt ikke
er paalagt, afgiver det Beretning herom til
begge Rigsdagens Ting. 6 Medlemmer af Nævnet
kan kræve en saadan Beretning afgivet.
I Sverige blev det »hemliga utskott«, der i
hundrede Aar havde virket som en Slags
udenrigspolitisk Udvalg, i 1921 omdannet til et
egentligt u. N. Rigsdagens to Kamre vælger
ved hver Rigsdags Begyndelse efter Forholdstal
et Nævn paa 16 Medlemmer for med Kongen
at pleje Raad om Anliggender, som angaar
Rigets Forhold til fremmede Magter. Nævnet
fungerer ogsaa mellem Rigsdagssamlingerne og
selv om Rigsdagen er opløst. Suppleanterne
overværer ikke Møderne og indtræder kun, naar
en Plads bliver ledig. Nævnet sammenkaldes
af Kongen, der selv leder Forhandlingerne,
naar han er til Stede; i Kongens Fraværelse
præsiderer Statsministeren eller, hvis han ikke
er nærværende, Udenrigsministeren.
Forhandlingerne protokolleres.
De hollandske Generalstaters 2. Kammer
vedtog 1919 at nedsætte et fast Udvalg paa 7
Medlemmer, hvis Opgave er at fremme en
regelmæssig Meningsudveksling mellem
Regeringen og Kamret i udenrigske Sager. Udvalget
anmoder Regeringen om de Oplysninger, som
det anser for ønskelige, og forhandler med
Regeringen om de Forhold, hvorom denne ønsker
at høre Udvalgets Mening.
Ifølge den tyske Rigsforfatning af 1919
nedsætter Rigsdagen et staaende Udvalg for
udenrigske Anliggender, som ogsaa kan fungere uden
for Rigsdagssamlingen og efter Valgperiodens
Afslutning eller Rigsdagens Opløsning, indtil
den nye Rigsdag er traadt sammen. Udvalget,
hvis Møder ikke er offentlige, medmindre
Udvalget med 2/3 Flertal beslutter dette, er paa 21
Medlemmer og lige saa mange Suppleanter.
I Belgien findes der blandt de faste
Parlamentsudvalg et for udenrigske Sager baade i
Kammer og Senat, hvilket ogsaa gælder i
Frankrig, hvor Deputeretkamrets Udvalg
tæller 44 Medlemmer. Det italienske
Deputeretkammers udenrigspolitiske Udvalg
bestaar af 24 efter Forholdstal valgte Medlemmer.
I Almindelighed kan det om u. N. i de
forskellige Lande siges, at deres Beslutninger eller
Udtalelser er raadgivende, men ikke retligt
bindende for Regeringen, og at der paahviler
Medlemmerne en særlig Tavshedspligt, hvis
Omfang er noget forskelligt i de enkelte Lande.
G. R.
I Norge besluttede Stortinget 1917, uden at
indtage nogen Bestemmelse herom i sin
Forretningsorden, at der skulde nedsættes en
Komité paa 17 Mand til at raadslaa med
Regeringen om vigtige udenrigske Spørgsmaal.
Ordningen fandtes imidlertid utilfredsstillende, selv
efter at Komiteens Virksomhedsomraade 1922
var blevet nærmere fastsat ved en
Reglementsbestemmelse, og det var først det følgende
Aar (1923), at man fandt en Metode for
Behandlingen af herhenhørende Sager, der senere
har kunnet opretholdes. Ved denne sidste
Reform er Drøftelsen af de udenrigske
Spørgsmaal blevet henlagt til Stortingets
Konstitutionskomité (siden 1925 benævnt Udenrigs- og
Konstitutionskomiteen), som kan udvides ved
Tilkaldelse af Stortingets Præsident og
Vicepræsident samt 3 af Valgkomiteen under Hensyn
ogsaa til Partiernes forholdsmæssige
Repræsentation opnævnte Medlemmer. Den saaledes
udvidede Komité kan sammenkaldes ogsaa mellem
Sessionerne. Dens Opgave er med Regeringen
at drøfte og i Tilfælde til Stortinget at afgive
Indstilling om særlige udenrigske Spørgsmaal
og hvad dermed staar i Forbindelse. Saadan
Drøftelse bør finde Sted, før vigtige Beslutninger
fattes. Komiteen sammenkaldes, naar
Formanden finder det paakrævet, eller naar
Statsministeren, Udenrigsministeren eller en 1/3 af
Komiteens Medlemmer forlanger det.
Udenrigsministeren kan kræve, at det forhandlede helt eller
delvis skal hemmeligholdes.
Wt. K.
Udenrigsstyre. Fra gammel Tid havde
baade i Danmark og andet Steds Kongen afgørende
Indflydelse paa den udenrigske Styrelse; og
omend det allerede i Middelalderen blev fastslaaet,
at han ikke paa egen Haand maatte begynde
Krig eller udstede Udførselsforbud, hvortil
sluttede sig en lignende Bestemmelse i Kong Hans’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
