- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
153

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Uddybningsmaskine

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dampspil. Ved moderne Spandkædemaskiner er
Spandkæden i Almindelighed anbragt saaledes,
at dens Gravepunkt — dens nedre Drev —
findes ved Skrogets ene Ende, dens øvre Drev
omtrent over Fartøjets Midte, medens man ved
ældre Spandkædemaskiner ofte træffer den
Ordning, at Spandkædens Gravepunkt ligger under
Fartøjets Midte, og Spandkædens Tømning sker
ved Fartøjets Agterende; den ældre Type
kræver derfor for overhovedet at kunne arbejde,
at der paa Arbejdsstedet er saa dybt Vand,
at U. kan flyde, medens den moderne Type af
Spandkædemaskiner kan grave sig selv ind
endog i tørt Land. Spandkædemaskinerne kan
arbejde i haardere og mere stenet Bund end
Skemaskiner og Ekskavatorer — ja i Kbhvn’s
Havn har man endog arbejdet i
Saltholmskalken med en saadan — og man kan sige, at
Spandkædemaskiner kan anvendes i al Slags
Grund, alene med Undtagelse af haard Klippe.
Den første Spandkædemaskine, drevet med
Damp, arbejdede ved Kbhvn’s Havn i 50’erne i
forrige Aarhundrede.

Paternostermaskiner.
Graveredskabet er et Paternosterværk, en om en Spandkæde
mindende, endeløs Kæde, hvor Spandene er
erstattede af enkelte, vinkelret paa Kæden
stillede Bundplader, som slutter nogenlunde tæt i
et Kædens opad gaaende Part — i dette
Tilfælde i Reglen Kædens nedre Part —
omsluttende Rør. Kæden bevæges ligesom en
Spandkæde og er ligesom denne monteret paa en
Slæde, til hvilken det omtalte Rør er ophængt.
Virkningen af Paternosterværket vil være den
samme som Virkningen af almindelige
Kædepumper, idet de paa Kæden siddende Plader
fører det opgravede Materiale op gennem
Røret, hvor det foroven afleveres i en Rende —
Slisk. Da der her ikke findes Skær til
Gravning, kan denne Art af Maskiner kun
benyttes til Arbejde i meget blød Grund — Dynd
og Mudder. Paternostermaskinerne danner paa
en vis Maade Overgangen til Pumpemaskinerne.

Pumpemaskiner (Sandpumper)
løsner og løfter den løsnede Grund ved Hjælp
af en i Reglen ved en Centrifugalpumpe
frembragt kraftig Vandstrøm. U. indeholder en
Centrifugalpumpe, hvis Sugerør (i Reglen findes
eet paa hver Side, Fig. 2, hvor
Sandpumpeskibet ses med opløftede Sugerør, sejlende til
Søs for at udlosse sin Sandlast) er ophængt i
skraa Stilling, omtrent paa lignende Maade som
Spandkædemaskinernes og
Paternosterværkernes Slæde. Sugerørets nedre Ende, der
undertiden forsynes med et særlig konstrueret
Sugehoved, sænkes ned i Grunden, og naar
Pumpen sættes i Gang, oppumpes en Blanding af
Jord og Vand, som foroven afleveres gennem
Pumpens Trykrør.

Pumpemaskiner kan kun anvendes ved Grund
af en saa løs Beskaffenhed, at den løsnes og
medrives af en stærk Vandstrøm — Dynd,
Mudder, lerfrit Sand. (Ganske vist har man et Utal
af Patenter, hvorved Sugehovedet forsynes med
forskellige Apparater tjenende til Grundens
Sønderdeling, men paa enkelte Undtagelser nær
har de ikke vist sig at svare til Hensigten). Da
Sandet er det af de nævnte Stoffer, som lettest
efter Oppumpningen skiller sig fra Vandet, er
det ganske særlig ved Sand, at
Pumpemaskinerne finder deres største Anvendelse; de
benævnes derfor hyppig »Sandpumper« eller
»Sandpumpeskibe«. Skønt de er af
temmelig ny Oprindelse — det første
Sandpumpeskib anskaffedes her i Landet 1892 — har de
allerede fundet udstrakt Anvendelse, idet de
egner sig udmærket for de danske sandede
Kyster.

Af de ovenfor beskrevne U. egner ingen sig
til Uddybning i haard og fast
Klippe
, og paa Steder, hvor en saadan
Uddybning skal finde Sted, maa Klippen først
sønderdeles, hvorefter de løsbrudte Stykker
optages ved Hjælp af en Spandkædemaskine.
Klippens Sønderdeling sker enten ved Mejsling
eller Sprængning.

Mejselskibe. Til Mejsling af Klipper
benyttes en Mejsel af blødt Staal, forsynet med
Æg af haardt Staal; den er meget tung, idet
den ofte vejer 10—12 Tons, og saa lang, at den,
naar den staar paa Bunden, rækker op over
Vandet. Den monteres paa et Fartøj, det
saakaldte Mejselskib, et Fartøj forsynet med
en lodret, med svært Tømmer udforet Brønd
eller Skakt, hvori Mejselen (»Faldmejselen«)
falder og styres under Faldet. Over Brønden
findes et højt Stativ, der bærer en Skive, over
hvilken det Tov eller Kæde, hvori Mejselen
løftes, er ført til et Dampspil. Mejselen løftes ved
en i Tovet eller Kæden ophængt Saks, i
Hovedsagen konstrueret efter samme Princip som
den Saks, der bruges til Løftning af
Rambukkes Ramslag, og Saksen aabnes, Mejselen
frigøres, ligesom ved Rambukke, ved Træk i en
Kæde eller Line. Mejslingen udføres ved, at
Mejselen løftes 4 à 5 m og derefter bringes til
at falde, og Fartøjet forhales lidt for hvert eller
for en Gruppe af Slag. Det saaledes løsnede
Materiale fjernes derefter ved Hjælp af en
almindelig U.

Boreskibe. Skal Klippen sønderdeles ved
Sprængning, sker dette ved, at der fra
Fartøjer, de saakaldte Boreskibe, bores
Huller i Klippen; i disse Borehuller anbringes
derefter Dynamitpatroner, som tændes ved en
elektrisk Strøm og derved sprænger Klippen.
Boreskibene er Fartøjer, paa hvilke findes
anbragt en Række rambuklignende Stativer; hvert
af disse bærer et Dampstødbor, som borer et
Hul i Klippen. For at forhindre, at Borene
knækker, maa Fartøjet ligge absolut fast,
hvorfor dette ikke ligger for Fortøjning, men
fastholdes ved, at 3 eller 4 Pæle trykkes ned mod
Bunden, saaledes at Fartøjet ligesom kommer
til at staa paa Ben. Boreskibe indrettes ogsaa
undertiden saaledes, at de er forsynede med
en Dykkerklokke, der sænkes ned paa Bunden,
og fra hvis Arbejdskammer Hullerne bores.

Det ved U. opgravede Materiale skal
transporteres bort, enten føres til Søs eller
oplægges paa eller ved Land. Den almindelig
anvendte Metode til den opgravede Jords
Borttransportering er den, at der paa Siden af U.
henlægges Pramme, som i deres Lasterum
modtager det fra U. kommende Materiale, og naar
en Pram paa denne Maade er fyldt, bliver den
staget, varpet eller bugseret hen til det Sted,
hvor det opgravede Materiale skal aflægges.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0163.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free