- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
136

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tørst - Tørstampning - Tørstetræ - Tørstetræbark - Tørstetræ-Græsrust - Tørstofbestemmelse - Tørstøbning - Tørv - Tørvebriketter - Tørvegas

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Almenfornemmelser og at opfatte den som
Nervesystemets Reaktion paa Vandmangelen. Der er
imidlertid ikke Tvivl om, at hvad man i daglig
Tale kalder T., er en meget sammensat
Fornemmelse, og at dens Aarsagsforhold derfor er
meget komplicerede. Først og fremmest maa
der skelnes mellem den specifikke
Tørstfornemmelse, der synes lokaliseret til Mundhulen
og Svælget, og den Følelse af Træthed, Mathed
og Depression, som ofte ledsager denne. Den
første Art af Fornemmelse skyldes en ren
lokal Udtørring, og Spytkirtlernes Sekretion er
ofte standset, men den kan ogsaa skyldes en
almindelig Vandmangel i Organismen. I første
Tilfælde kan den let hæves alene ved at
befugte Slimhinderne; i andet Tilfælde kræves en
Tilførsel af Vand til Organismen. Den anden
Art af Fornemmelser skyldes derimod
Vandmangelens Indvirkning paa Nervesystemet som
Helhed. Sygdomme, ved hvilke der udskilles
abnormt meget Urin (nogle Nyresygdomme,
ubehandlet Sukkersyge, Diabetes insipidus),
ledsages af Tørst. T. opstaar ogsaa efter stærk
Svedudskillelse, og herpaa beror den stærke T.
hos mange Feberpatienter.
(S. T.). L. F.

Tørstampning, d. s. s. Tørstøbning.

Tørstetræ, se Rhamnus,

Tørstetræbark, se Frangula.

Tørstetræ-Græsrust, se Puccinia.

Tørstofbestemmelse, se
Vandbestemmelse.

Tørstøbning, Betegnelse for Formning af
Mørtel med saa lidt Vand, at dette ikke kan
stampes frem. Se Sandsten, kunstig.
E. Su.

Tørv kan defineres som: et organisk
Mineral, dannet ved Formuldning (Ulmifikation)
eller Fortørvning af døde, celluloserige Planter;
i Berøring med Luften bliver T. brun eller sort,
i jordfugtig Tilstand er den mere eller mindre
blød og meget vandholdig; dens Farve skyldes
Indhold af Ulmin. T. bestaar hovedsagelig af
Kulstof, Brint og Ilt; desuden indeholder T.
en vekslende Mængde Kvælstof, Svovl og Aske.
Dyriske Rester, især Gødning og Kitin, er
indblandede i større eller mindre Mængde. Ved
Tørring skrumper T. stærkt ind og bliver
derved mere eller mindre sammenhængende og
fast eller spalter i haarde, skarpkantede
Stykker; undertiden er T. trævlet eller filtet
(Mostørv). Den lufttørrede Tørvemasse udvider sig
atter ved længere Tids Udblødning i Vand,
mere eller mindre, efter at Planteresternes Art
i T., efter Forstøvningens Grad og efter
Kraften af det Tryk, den har været underkastet.
Efter Formuldningens Grad og efter den
Maade, hvorpaa T. er dannet, er Planteresterne i
T. mere eller mindre letkendelige. I geologisk
Henseende er Forekomsten af T. indskrænket
til Kvartærtiden.

Mange forskellige Vand- og Sumpplanter kan
være tørvedannende; efter disses Art kan man
sondre mellem Mostørv og T. dannede af højere
Planter (Padderokke-T., Tagrør-T.,
Stargræs-T., Kæruld-T., Ælle-T. o. s. v.).

I de smaa Skovmoser, hvis Tørvemasse er
fyldt med Trærester (se Moser), er en stor
Del af T. ofte dannede ved Udfældning af
Muldstoffer; denne Tørveart, som ikke har noget
særlig dansk Navn, kaldes i Sverige Dy eller
Dytorf.

Martørv (tysk Meertorf) kaldes en af
Klitsand eller Klægjord (Marskjord)
sammenpresset T., der er almindelig langs Jyllands
Vestkyst.

Klyne er en jysk Almuebetegnelse for
Mosetørv i Modsætning til »Lyngtørv«, ɔ: den
afskrællede Hedemor; Klynejord kaldes den
raa Tørvemasse. Lyseklyne er T. med
rigelig Indblanding af Rester af Skovfyr.
(N. H.). A. M.

Tørvebriketter er et forædlet Tørveprodukt,
der under meget stærkt Tryk fremstilles af
den pulveriserede og tørrede Tørvemasse
(saavel fra Høj- som fra Lavmose), og som i
Størrelse og Form er meget lig de af Brunkul
tilvirkede Briketter. Ved Fremstillingen opnaas
et meget indskrænket Indhold af Vand (8—12
%), en i Forhold til den anvendte Tørvemasses
Brændværdi stærkt forøget Varmeevne og en
for Transport og Brug lempelig og smukt
udseende Form. T. har med mere eller mindre
økonomisk Held i en Aarrække været
fremstillet, navnlig i Tyskland. I Danmark (og
overhovedet i Norden) findes kun 1 Anlæg, den i
1926 fuldførte Tørvebriketfabrik »Kaas« ved
Lundergaards Mose i Vendsyssel.
A. M.

Tørvegas. Medens man tidligere undertiden
fremstillede Gas af Tørv, for at benytte den til
Belysning, finder man nu om Stunder praktisk
talt aldrig Tørv anvendt til Gasfremstilling med
dette Formaal for Øje. Grunden er, at T.
fremstillet ved Destillation (paa lignende Maade som
Stenkuisgas i Almindelighed fremstilles)
indeholder megen Kulsyre og tillige Svovlbrinte og
Ammoniak. Fremstillingen fordrer derfor store
Renseanlæg, og dette i Forbindelse med
Tørvens store Volumen og Tørvekullenes ringe
Kvalitet gør, at Fabrikation af Destillationsgas
af Tørv bliver for kostbar. Anderledes stiller
det sig, naar Tørv anvendes til Kraftgas, enten
fremstillet i Generatorer paa lignende Maade
som Generator-Vandgas (»Halvvandgas«) eller,
med bedre Udbytte, i store Anlæg ganske
analoge med dem, der anvendes til Mondgas (s. d.).
Det er hovedsagelig i Tyskland, at der af Frank
og Caro er bygget saadanne Anlæg. Som
Driftsresultater angives af Haber (»Journal
für Gasbeleuchtung«, 1910), at man af Tørv
med 60—70 % Vandindhold eller af Brunkul
med 50—60 % Vandindhold har fremstillet Gas,
der indeholdt c. 75 % af den Varmeværdi, det
anvendte Fremstillingsmateriale havde.
Biprodukterne har stor Betydning. Pr 1000 kg
anvendt Tørv fik man c. 32 kg Ammoniak.
Schilling angiver (»Zeitschrift für öst. Gaswerke«,
1911), at man ved et Anlæg, der var bygget
efter samme Princip som Mondgasværker, i
1911 af en Tørv med et Indhold af 1,25 %
Kvælstof som Biprodukt fik saa megen
Ammoniak, at Værdien af dette dækkede Udgiften til
selve Kraftgassens Fremstilling. Ifølge Frank
havde en T., fremstillet i et Anlæg lignende
Mond’s, følgende Sammensætning i
Volumenprocent: Kulsyre c. 18 %, Kulilte c. 10 %,
Brint c. 25 %, Methan c. 3 %, Kvælstof c.
44 %. Brændværdien var 1400
Kilogram-Grader pr. Kubikmeter.
R. T.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free