Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tænder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Difteritis. Det maa tidlig paases, at Børn ikke er
Mundaandere (ved adenoide Vegetationer),
hvilket har til Følge, at Overkæben forsnævres og
Fortænderne skydes frem. Fra det 3.-4. Aar
bør Barnets Mund regelmæssig hver 1/4—1/2 Aar
undersøges af Tandlægen for at faa
Mælketænderne og 1. Molar fyldte tidlig, og for at der
kan holdes nøje Kontrol med Tandskiftet.
Til Forskrifterne om Pleje af Børnenes T.
svarer desværre i Virkeligheden det grelle
Billede af forsømte T., som Skolestatistikken har
givet, og ikke blot i Kommuneskolerne, men
ogsaa i de Skoler, der søges af mere velstillede
Folks Børn. Den Nedsættelse i Befolkningens
Sundhed, som dette Forhold medfører, har ikke
Udsigt til at blive væsentlig hævet, førend
Ledelsen af Børnenes Tandpleje overtages
af Skolen, samtidig med, at der ved alle
Skoler føres et effektivt
Tandlægetilsyn op gennem hele den
skolepligtige Alder. Forstaaelsen heraf er ved
at trænge godt frem til de offentlige
Myndigheder, og der findes f. Eks. i Danmark nogle og
tyve kommunale Skoletandklinikker, heraf 3 i
Kbhvn. I videst Omfang er Skoletandpleje sat
i System i Norge blandt samtlige Lande.
Naar Tandskiftet er afsluttet og efterfulgt af
2. Molars Fremkomst, kan Barnet betragtes som
voksen for T.’s Vedkommende. Hvad nu angaar
de voksnes Tand- og Mundpleje, da
er det fremdeles af stor Vigtighed, at den
regelmæssig mindst hvert halve Aar bliver
kontroleret og T.’s Tilstand i det hele undersøgt af
Tandlægen. Dette er saa meget mere
nødvendigt, som det er en almindelig Erfaring blandt
Tandlægerne, at særdeles mange Mennesker for
sent faar deres T. eftersete og behandlede og
derfor mangler Opdragelse paa dette Omraade.
Først og fremmest maa de lære at børste T.
rigtig og med en Tandbørste, der
kan komme til overalt (se Fig. 9).
En maalbevidst Tand- og Mundpleje tilsigter
at befri Mundhulen for alle de fremmede
Legemer, som befinder sig deri. Dr. Röse, Leder
af Centralinstituttet for Tandhygiejne i
Dresden, opstillede i sin Tid følgende Skema: 1)
Spiserester og (gærende) Slim fjernes
mekanisk ved Hjælp af Tandbørster,
Tandstikkere og Skylninger; 2) Forekomst af
Bakterier indskrænkes ved bakteriedræbende
(desinficerende) Mundvande; 3) Mundsyrer,
udskilte af Bakterier og af en syg Mundslimhinde,
neutraliseres af et Tandpulver, der bestaar af
uopløselige kulsure Alkalier (Kalk og Magnesia);
4) syge Tanddele fjernes og erstattes af
Fyldning eller kunstige Kroner; Tandrødder, som
ikke er til at bevare ved Fyldning, trækkes ud;
5) Tandsten fjernes grundig med passende
Mellemrum.
Den kunstige Tand- og Mundrenselse
kan siges at have et vist Forbillede i den
naturlige, hvis Midler bestaar i:
Tygningen, navnlig af tykkere Skiver af grovere Brød,
Læbernes og Kindernes Tryk og
Gnidning mod Yderfladerne af T. og navnlig
Tungens Virksomhed med Efterfølen efter hvert
Maaltid, der er Skyld i, at Tungefladen af T. og
Tandkødsranden som Regel holdes i sund
Tilstand, hvor der ikke bæres et Tandstykke;
hertil kommer endnu den tilfældige
Skylning af Munden med Drikke.
Ved alle Forskrifter til kunstig Pleje maa
man gaa ud fra den uomstødelige Kendsgerning,
at med den tiltagende Livsforfinelse bliver T.
stadig daarligere. Jo blødere Føden er, jo mere
degenererer de utilstrækkelig brugte T., og jo
svagere Tyggemusklerne er, des blødere Føde
udkræves der. Under disse Forhold slaar de
naturlige Mundrensemidler ikke til. Fremfor alt
er det ved den daglige Pleje Resterne af det
bløde, klæbrige Brød, der skal fjernes fra T. og
det tilstødende Tandkød. Hovedmidlet hertil er
Børstning, som maa udføres systematisk.
Vigtigst er det at børste Ansigtsfladen,
men NB. paa rigtig Maade, ɔ: ved at sætte
Børsten paa Randen af Tandkødet og med et
stærkt Tryk føre den herfra mod Skærerand og
Tyggeflade, altsaa ud ad T. I Overmunden skal
man saaledes børste T. ovenfra nedad, i
Undermunden omvendt. At føre Børsten paa tværs af
T. kan virke til at presse Belægningen paa
Tandfladerne ned mellem T., og fører man
Børsten imod Tandkødet, som let kan ske ved
Undermunden, presser man Belægningen ind
under Tandkødranden; man maa ogsaa vogte sig
for at bide T. sammen, medens man børster,
da man herved fører Børsten skiftevis forkert
mod den ene Tandrække. Ved at føre Børsten
paa den foreskrevne Maade — paa langs
udad (af nogle anbefales desuden en
roterende Børstning) — opnaar man at holde
Tandkødranden og Papillen mellem T. i sund
Tilstand, hvilket er af den største Betydning for
Bevarelsen af T. Lige saa omhyggelig maa
Tyggefladen børstes, samt
Tungefladen, især af de nedre Fortænder, for at holde
Tandstenen borte, der er nok saa farlig for
disse T.’s Bestaaen som Karies, idet den gør
dem løse. Til Børstning og Skylning skal der
bruges lunkent, næsten varmt »Saltvand«.
Børstningen maa finde Sted: for det første om
Morgenen og til sidst ufravigelig ved
Sengetid. Brugt med Varsomhed er
Tandstikkeren et udmærket Supplement til Børsten. Man
har tidligere i høj Grad overvurderet Brugen
af Tandpulver og Tandpasta; begge
Midler kan irritere Tandkødet, og bliver de ikke
skyllede fuldstændig bort, kan Pulveret give
Materiale til Opbygning af Tandsten, og
sæbeholdige Tandmidler kan virke ætsende paa
Slimhinden. Derimod anbefales det mere end
før at bruge et Mundvand (Salol, Borsyre
o. l.) sammen med Børstningen, som det dog
aldrig kan erstatte, kun supplere. Vigtigst er
det, at det er uskyldigt baade over for T. og
 |
| Fig. 9. Form af en Tandbørste, der kan komme til overalt. 2 Størrelser, a for Børn efter Tandskiftet. (Naturlig Størrelse). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
