Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere / 27 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyskland (Samfærdselsmidler) - Ttyskland (Sprog)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

inden for Riget, 191 Mill. fra Udlandet og 257
Mill. til Udlandet. Der befordredes 8988 Aviser
og Tidsskrifter med i alt 1992 Mill.
Eksemplarer. Der fordeltes 262 Mill. Pakker med eller
uden angiven Værdi. Der udbetaltes 2575 Mill.
Rigsmark gennem Postanvisninger og
indkasseredes 1781 Mill. Rm. gennem
Postopkrævninger o. l. Postgiroen havde ultimo 1925: 857000
Kontohavere med 590 Mill. Rigsmark
indestaaende. Den samlede Omsætning var 1925 110834
Mill. Rigsmark, hvoraf 89354 Mill. Rigsmark
(80,6 %) skete ved Girering. Luftpostens Ruter
er i 1924 i ialt 7393 km (1923: 5283 km) og der
er i 1924 fløjet 1621000 km (1923: 879000 km),
befordret 13689 kg Breve og Pakker og 12563
kg Aviser (1923: 7536 og 2195). Foruden
egentlig Postvirksomhed sælges Rigsskattemærker
samt Invalide- og Ulykkesforsikringsmærker for
575 Mill. Rigsmark (1924) og udbetales
Ulykkesforsikringserstatninger, Invaliderenter og
Militærpensioner for 833 Mill. Rigsmark.

Telegraf- og Telefonvæsenet havde 1924:
382000 km Linier, 506000 km Telegrafledninger,
12061000 km Telefonledninger, 2385000
Telefonsteder. Der besørgedes 30,6 Mill.
Telegrammer inden for Riget, 6,0 Mill. fra Udlandet, 6,1
til Udlandet og 2,9 Mill. transiterede fra
Udland til Udland. Der foretoges 1588 Mill.
Telefonsamtaler inden for Riget, 232 Mill. med
Udlandet, i alt 29,3 pr. Indbygger.

Af Radiostationer fandtes i 1925 34
Kyststationer, og paa tyske Handelsskibe i 1924 625.
Der blev afsendt 6200 Telegrammer til Havet
og 26800 fra Havet. Af Stationer til
Underholdning fandtes 21 den 1. April 1926. Lytternes Tal
er steget som følgende Tabel viser:

		1000
1. Januar	1924	1,5
1. April	—	8,6
1. Juli	—	99,0
1. Oktober	—	283,0
1. Januar	1925	549,0
1. April	—	779,0
1. Juli	—	839,0
1. Oktober	—	873,0
1. Januar	1926	1022,0
1. April	—	1205,3
1. Juni	—	1261,7
1. Juli	—	1224,1
1. Oktober	—	1246,5
1. Januar	1927	1376,6

De samlede Indtægter ved Post-, Telegraf-
og Telefonvæsenet var i 1924 1654 Mill.
Rigsmark, Udgifterne 1585 Mill. Rigsmark, altsaa
et Overskud paa 69 Mill. Rigsmark. I 1926 var
den samlede Indtægt 1714 Mill. Rigsmark.

Lufttrafikken foregik i 1925 ad 54
Ruter, hvoraf de 18 havde Berlin som
Endestation. Der blev gennemført 18634 Ture med
55185 Passagerer og en samlet Flyvelængde paa
4,9 Mill. km. I 1924 blev med 4198 Ture fløjet
1,6 km med 13422 Passagerer.

Automobilernes Antal var 1. Juli
1925 256028, hvoraf 175665 Personvogne og
80363 Lastvogne. I 1923 var der i alt 152076
Vogne, hvoraf 100340 Personvogne og 51736
Lastvogne. Desuden var der i 1925 161508
Motorcykler og i 1923 59389. Stigningen i de 2
Aar har altsaa — forskelligt fra f. Eks. i
Danmark — været langt større for Motorcyklerne
end for Automobilerne.
H. S.

Sprog.

Tysk Sprog er Hovedsproget i T., delvis i
Østerrig og Schweiz.

Navneform. Tysk, paa Tysk »Deutsch«,
paa Italiensk lingua tedesca, kommer af Ordet
Thjod (s. d.) ɔ: »Folk« og vil altsaa sige »det
folkelige Sprog«. Navnet menes at være dannet
i 8.—9. Aarhundrede som Modsætning til det
lærde Sprog, Romerkirkens Latin. Det engelske
Dutch, egentlig = Tysk, bruges nu kun i
Nordamerika saaledes, ellers kun om Nederlandsk,
medens Tysk paa Engelsk hedder German =
latinsk lingua Germanica, hvoraf dansk
Germanisme = Tyskhed i Sproget,
germanisere = fortyske.

Navnets Omfang. Navnet Tysk bruges
snart i videre, snart i snævrere Omfang,
hvorved Meningen ofte bliver vaklende og
vildledende. I. Tysk bruges af visse Tyskere som
sprogligt Gruppenavn for alle de
Sprog, der ellers kaldes germanske, gotiske
eller teutonske, uden Hensyn til, om de ikke har
hjemme paa tysk Statsomraade og ikke deler
Tysks sproglige Særpræg; saaledes bruges Tysk
f. Eks. af J. Grimm om de nordiske Sprog. —
II. Tysk anvendes i tyske Populærværker som
geografisk Gruppenavn for flere
ældre og nyere Sprog, der har deres historiske
Hjem paa nuværende tysk Statsomraade, uden
Hensyn til, om de ikke deler Tysks sproglige
Særpræg; saaledes bruges Tysk om det
egentlige Gotisk, om Oldangelsachsisk, Old- og
Nyfrisisk. — III. Tysk anvendes endelig af
Filologer som sprogligt Særnavn for alle
Mundarter med Tysks sproglige Særpræg, uden
Hensyn til, om de ikke har hjemme paa
nuværende tysk Statsomraade; saaledes bruges
Tysk om Sproget i Nederlandene, flamsk
Belgien og de sydafrikanske Boerers Omraader,
skønt disse Landes Indbyggere ikke længere
regner sig for Tyskere og ikke har tysk
Rigssprog til deres Skriftsprog.

Sproglig Stilling og Inddeling.
Tysk tilhører inden for de indoeuropæiske Sprog
som nævnt den Gruppe, der kaldes den
germanske, gotiske eller teutonske (se
Goto-Germaner). Sammen med Angelsachsisk og
Frisisk danner Tysk denne Gruppes sydvestlige
Undergruppe, ofte kaldet »Vestgermansk« (s.
d.). For øvrigt var der indtil Folkevandringen
ingen skarpe Sproggrænser mellem Tysk og
Søstersprogene; først denne satte Skel, idet
nære Nabosprog skiltes vidt ad, og idet Sprog,
der forhen var adskilte ved vide Mellemrum
eller ved mæglende Overgangssprog, pludselig
tørnede sammen. Først udskiltes de egentlige
Goter; da de i 3. Aarhundrede e. Kr. drog til
Sydeuropa, afbrødes den sproglige Forbindelse
mellem dem og Stammerne i T. og Norden.
Dog modtog Tysk en ydre Paavirkning fra
Goterne, efter at disse havde vundet en ledende
Stilling i politisk og særlig, i kirkelig
Henseende. Idet den gotisk-arianske Kirke for en Tid
blev herskende hos Longobarderne og andre
Stammer i Sydtyskland, indkom der adskillige
gotiske Ord i Tysk, navnlig i Sydtysk. Enkelte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>