Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyrkiet, Osmanniske Rige - Hærvæsen - Søværn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mitrailleusekompagni), 1 Feltartilleriregiment (à 2
Afdelinger à 3 Kanonbatterier, desuden 1 let
Felthaubitsbatteri; i alt 7 Batterier i hvert
Regiment). Kavaleridivisionen (regulær)
er sammensat af 3—4 Kavaleriregimenter, hvert
paa 3 Eskadroner og 1 Mitrailleuseeskadron,
desuden af 1 Artilleriafdeling paa 2—3 Batterier.
I alt bestaar Hæren af 54 Infanteriregimenter,
19 Feltartilleriregimenter (18 ved Divisionerne
og desuden 1 overtalligt ved 9. Armékorps), 9
Regimenter tungt Artilleri, 3 Afdelinger
ridende Artilleri, 11 Kavaleriregimenter, foruden
irregulært Rytteri. Desuden 4 Flyverkompagnier.
Rekrutering. Den 24. Jan. 1924 blev
der fremsat en Lov, der modificerede den
aktive Tjenestetids Varighed. Efter Loven af 1912
var denne 3 Aar for Fodfolket, 4 Aar for de
andre Vaaben. Loven af 12. Maj 1914 havde
reduceret Varigheden af Tjenestetiden til 2
Aar for Fodfolket, 3 Aar for de andre Vaaben.
Efter den ny Lov skal den være 18 Maaneder
for Fodfolket, 2 Aar for Rytteri, Artilleri,
Flyvevæsen og tekniske Tropper. For Studenter kan
Tjenestetiden indskrænkes til 9 Maaneder, den
nedsættes til 4 Maaneder imod, at den
Værnepligtige betaler en Afgift paa 500 tyrkiske Pund.
Det aarlige Rekrutkontingent er 50000 Mand.
Den hele Styrke i Fredstid er 70—80000
Mand. Infanteridivisionens Styrke
(gennemsnitlig) 3000 Mand, Infanteribataillonens
(gennemsnitlig) 250 Mand.
Bevæbningen er meget uensartet.
Fodfolket er bevæbnet med Mauser-, Manlicher-,
Lebelgeværer og russiske Geværer (man
tilstræber imidlertid en ensartet Bevæbning med
tysk Mausergevær); Fodfolket har desuden lette
Maskingeværer af fransk og Mitrailleuser af
Maxim’s og Hotchkiss’ System (Hotchkiss’ skal
dog erstattes af Maxim’s). Artilleriet har saavel
kruppske hurtigskydende Kanoner af ny Model
(1903) som Kanoner af ældre Model (77 mm
og 87 mm), endvidere Bjergskyts, moderne
(Schneider og Krupp) saavel som ældre
(Skoda): 10,5 cm, 12 cm og 15 cm Haubitser, 100 mm,
120 mm og 150 mm lange Kanoner.
Ammunitionsforsyningen er ikke
rigelig.
Flyvevæsenet bestaar af 40
Flyvemaskiner, heraf c. 20 egnede til Krigsbrug. Der er
gjort nye Bestillinger i Frankrig og Italien.
Hærens Inddeling og Fordeling
i Fredstid er følgende:
1. Arméinspektion (Konstantinopel) omfatter 2.
Armékorps (Baliskesri), 3. Armékorps
(Konstantinopel), 4. Armékorps (Eshisher);
2. Arméinspektion (Koniah): 1. Armékorps
(Afium Karahissar), 5. Armékorps (Koniah);
3. Arméinspektion (Sivas): 6. Armékorps
(Tokat), 8. Armékorps (Erzingan), 9. Armékorps
(Sarikamich);
7. Armékorps (selvstændig) i Diarbekir.
Foruden den egentlige Hær findes der
forskellige særlige Formationer:
Grænsevagt: 10—11 Batailloner.
Gendarmeri: Dette spiller en stor Rolle
og tæller c. 30000 Mand. Det er formeret i
Batailloner og Regimenter og fordelt over hele
Landomraadet, der i den Anledning er inddelt
i Gendarmeriinspektionszoner.
Irregulære Tropper findes i visse
Grænseegne.
At dømme alene efter den Ovenstaaende
Fremstilling er den tyrkiske Hær saaledes af
en ret imponerende Størrelse, og den vil være
en Magtfaktor af afgørende Betydning i den
nærmere Orient, saafremt Hærens indre Værd
svarer til den ydre Ramme. Hvorvidt eller i
hvilken Grad dette er Tilfældet, er vanskeligt
at bedømme, vanskeligere nu end tidligere,
eftersom T. nu i langt højere Grad end forhen er
blevet en asiatisk Stat. Den uensartede
Bevæbning skader Hærens Kampdygtighed, og
endnu mere betænkeligt er det, at Hæren kun
raader over en ringe Ammunitionsmængde
(efter fransk Kilde kun til 3 alvorlige Kampdage,
3 jours de feu). Endelig skal der peges paa, at
Flyvevæsenet i Forhold til Hærens Størrelse
kun er udviklet i ringe Grad. Den tyrkiske
Hærledelse synes imidlertid bestræbt paa at
afhjælpe en Del af disse Mangler.
Hvad de militære Egenskaber angaar er den
tyrkiske Soldat maadeholden, nøjsom,
udholdende, taalmodig og lydig. Underofficererne
adskiller sig ikke meget fra Mandskabet. Om en
stor Del af Officererne gælder det samme, da
de befordres fra Menige. En Del af
Officerstilgangen faas dog fra Krigsskolen, og for de
højere Officerers Uddannelse er der gjort
meget, siden v. d. Goltz organiserede den
militære Undervisning.
Befæstningsvæsenet har næsten
altid været forsømt. Der har ganske vist stedse
været en Mængde større og mindre Fæstninger,
men de har i Reglen været i en maadelig
Forfatning, og naar man ikke desto mindre ofte
har set tyrkiske Fæstninger blive endog
særdeles vel forsvarede, skyldes dette mere
Kommandanternes personlige Egenskaber og Tropperne
end Fæstningsanlæggene.
I 1912 holdt Adrianopel, Skutari og
Tschataldschalinien og flere andre Fæstninger sig
godt. Efter denne Krig blev der kun gjort
meget lidt for Befæstningsvæsenet.
Under Verdenskrigen faldt den ene tyrkiske
Fæstning derfor ogsaa efter den anden: Var
(1915), Erzerum (16. Febr 1916), Musch (12. Juni
1916), Erzingan (25. Juli 1916).
Selve Konstantinopel har aldrig været
tidssvarende befæstet; kun en gammel Ringmur og
nogle betydningsløse Fortanlæg omgiver Byen.
En af Brialmont i 1892 udarbejdet Plan til
Befæstning af Byen blev modarbejdet af Rusland
og kom ikke til Udførelse. Derimod har
Tschataldschalinien (s. d.) spillet en stor Rolle for
Konstantinopels Forsvar mod Landsiden.
Befæstningsanlæggene ved Dardanellerne (s.
d.) har baade i politisk og militær Henseende
haft en overordentlig stor Betydning, ikke
mindst under Verdenskrigen (s. d.).
O. F.
Søværn.
Som grænsende til Middelhavet har Tyrkerne
fra tidligste Tid haft Interesser paa Søen, men
de har aldrig forstaaet at varetage dem, og
deres Sømagt er stadig bleven vanrøgtet, skønt
det særlig var ved Hjælp af denne, at Sultan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
