Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tvangsarbejderforsikring - Tvangsarv - Tvangsarving - Tvangsauktion - Tvangsbevægelsen - Tvangsbøder - Tvangsdaab - Tvangsforestilling - Tvangsforsikring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tvangsarbejderforsikring, se
Tvangsforsikring.
Tvangsarv, se Tvangsarving.
Tvangsarving. Visse af en afdød Persons
Efterladte er altid berettigede til at tage Arv
efter ham, saaledes at de ikke ved Testamente
kan udelukkes fra Arv og kun ligefrem kan
forbryde Retten til Arv (se arveløs). Disse
Personer er efter dansk Ret den Afdødes
Afkom (Livsarvingerne) samt hans Ægtefælle. Har
en Person Livsarvinger, kan han nemlig efter
dansk Ret (L. 29. Decbr 1857 § 2) kun frit
raade over en Trediedel af sit Bo, medens Resten
skal tilfalde Livsarvingerne; og hvad
Ægtefællen angaar, da arver han eller hun, hvis der
efterlades Afkom, efter dansk Lov om
Ægtefællers Arveret af 20. Apr. 1926 en Fjerdedel, — idet
Begrebet »Broderlod« nu er afskaffet — og
hvis intet Afkom efterlades, skal Ægtefællen
altid arve en Trediedel af den Afdødes Boslod,
se Arvelov 21. Maj 1845 § 21. I Norge har
alene Livsarvinger Krav paa Arv, nemlig 4/5 af
hvad der falder paa deres Part.
K. B.
Tvangsauktion er den alm.
Fremgangsmaade, hvorved Fordringshavere endelig
fyldestgøres for deres Pengekrav, idet Kreditor
ved T. stiller sin Debitors Ejendele til Bortsalg.
T. danner det afsluttende Led paa de
tvangsfuldbyrdende Retsskridt og kræver som saadant
et vist formelt Grundlag, nemlig Udlæg eller
Udpantning, foretaget af dertil kompetente
Myndigheder, eller offentlig Bobehandling;
undtagelsesvis kan ogsaa visse Panterettigheder
skabe Adgang til direkte at foretage T. uden
forudgaaende Udlæg. Da T. har til Formaal at
skaffe vedkommende Kreditor endelig
Fyldestgørelse, medfører dette, naar flere Kreditorer
samtidig har Rettigheder over Auktionsobjektet,
at de sekundære Rettigheder maa bortfalde til
Fordel for de forudpnoriterede, saafremt
Auktionen ikke indbringer tilstrækkeligt til at
dække alle Kreditorer. Der kan saaledes opstaa en
Konkurrence mellem flere Fordringer, hvortil
yderligere kommer, at Debitor har Ret til det
eventuelle Overskud, som maatte fremkomme,
efter at Kreditorerne er fyldestgjorte, og
derfor har Krav paa, at Salget sker under
betryggende Vilkaar. Til Beskyttelse af denne Flerhed
af Interesser opstiller Lovgivningen en Række
regulerende Forskrifter, som er ejendommelige
for T. i Modsætning til det frivillige
Auktionssalg. Ved T. over fast Ejendom skal
Auktionsforvalteren saaledes straks, naar Begæring om
Auktion indkommer, indkalde saavel Debitor
som Pant- eller Udlægshavere og andre
Kreditorer, der berøres af Salget, til et Møde,
hvorunder han har at forelægge Interessenterne et
Udkast til Auktionsvilkaar, hvis Indhold
derefter bliver at fastsætte efter Forhandling
mellem de paagældende, dog under Iagttagelse af
visse bindende Regler. Efter Auktionens
Afholdelse indkaldes Interessenterne til et nyt Møde
til Forhandling om Auktionssummens
Fordeling, hvorom Auktionsforvalteren har at gøre
Forslag gennem et af ham affattet Udkast. Ved
T. over Løsøre afholdes et lignende Møde
angaaende Auktionssummens Fordeling, hvorimod
der ikke sker Indkaldelse til Fastsættelse af
Auktionsvilkaarene. Som Auktionsforvalter
fungerer Fogeden (d. v. s. den stedlige
Underdommer), der øver kontrollerende Myndighed,
særlig med Hensyn til Auktionsvilkaarenes Indhold
og Summens Fordeling. Da T. som nævnt er
en Retsforfølgningsakt, har den judiciel
Karakter og er undergivet Appel. Forskrifterne om
den formelle Fremgangsmaade ved T. findes
kodificeret ved Lov 9. April 1891, hvis Regler
i det væsentlige er opretholdt ved
Retsplejeloven af 1916. — Jfr. i øvrigt Auktion.
K. Hch.
Tvangsbevægelsen, se
Tvangstankesygdom.
Tvangsbøder var tidligere det Middel,
hvorved Domme, der gik ud paa at udføre andre
Handlinger end Penges Betaling (f. Eks.
udstede et Skøde, rømme en Bygning,
efterkomme et administrativt Paalæg), gjordes effektive.
Efter Retsplejelovens Ikrafttræden (1. Oktbr
1919) finder T. imidlertid ikke mere
Anvendelse ved Fuldbyrdelse af Domme, lydende paa
Foretagelse af en Handling, idet det i Stedet
paalægges domfældte, naar han ikke retter for
sig, at udrede et Vederlag i Penge, som da vil
blive inddrevet paa samme Maade som andre
Pengekrav. Hvis domfældte modvillig undlader
at efterkomme Dommen, kan han tillige
straffes.
(P. J. J.). A. Gl.
Den norske Lov af 13. Aug. 1915 om
Tvangsfuldbyrdelse (gældende fra 1. Juli 1927)
giver principielt Anvisning paa direkte
Tvangsmidler (eller Surrogater derfor) overalt, hvor
dertil er Anledning. Anvendelse af T. faar
saaledes en subsidiær Karakter, idet der i § 236
bestemmes: Er en bestemt Løsøregenstand, som
Sagsøgte efter Tvangsgrundlaget skal udlevere,
ikke fundet i hans Besiddelse, og han ikke gør
sandsynlig, at Opfyldelsen er umulig, kan der
paalægges ham løbende T. for hver Dag eller
Uge, som gaar, uden at han opfylder sin Pligt.
— T. kan saaledes ikke anvendes til at
fremtvinge Udlevering af generisk bestemte
Genstande. Det er kun Namsretten
(Herredsdommeren eller en Bydommer), som kan træffe
Bestemmelse om T., ikke Namsmanden
(Lensmanden), og Retten gør det aldrig ex officio, men
kun efter Sagsøgerens Begæring. Alle T.
tilfalder altid Statskassen; de inddrives af
Sagsøgeren efter Reglerne for Fuldbyrdelse af
Pengekrav, men de kan ikke paa een Gang
inddrives for mere end 8 Uger. (Litt: Fr.
Hagerup, »Den norske civilproces«, III, 3.
Udgave [1919]).
K. Ø.
Tvangsdaab, en Daab, som paatvinges
Mennesker mod deres Ønske. Saadan T. har ofte
været øvet fra Kirkens Side og er egentlig først
forsvunden, hvor Religionsfrihed er indført. I
Danmark blev endnu omkring 1840 Baptister
tvungne til at lade deres Børn døbe, men da
rejste der sig en stærk Opposition mod T., og
ved Grundloven blev den umuliggjort.
A. Th. J.
Tvangsforestilling, se
Tvangstankesygdom.
Tvangsforsikring. Den Del af
Forsikringsvirksomheden, der tager Sigte paa en
Betryggelse i økonomisk Henseende af Menneskenes
personlige Forhold, beroede indtil for godt en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
