Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tutor (se Tutela) - Tutor (se Umyndighed (Værgemaal)) - tutor in litem - Tutova - Tutrakan - tutta la forza - tutti - Tutti frutti - Tuttlingen - Tutuila - Tuxen - Tuxen, August Peder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tutor (lat., Værge), se Tutela.
Tutor, se Umyndighed (Værgemaal).
tutor in litem (lat., »Værge i
Rettergangstrætte«). For at en umyndig eller mindreaarig
med forpligtende Virkning kan optræde i en
Retssag, over hvis Genstand den paagældende
ikke har fri Raadighed, maa der efter dansk
Ret, saafremt den paagældende ikke allerede
har en Værge eller Kurator, beskikkes ham en
saadan eller i alt Fald en tutor in litem.
C. W. W.
Tutova, rumænsk Judet (Dept) i Moldau,
gennemstrømmes af Sereths Biflod Berlad. Arealet
er 2383 km2 med (1914) 133844 Indb.
Hovedstaden er Berlad.
N. H. J.
Tutrakan, Totrokov, rumænsk
Turtucaia, By i Bulgarien, ligger 58 km ØNØ. f.
Ruse (Rustschuk) paa højre Bred af Donau,
der her ligger 15 m o. H. 10000 Indb.,
hvoriblandt mange Rumæner. T. driver Handel med
Korn og Kvægprodukter samt Tømmer. Paa
samme Sted laa Oldtidens Transmarisca. Under
Verdenskrigen erobredes det stærke rumænske
Brohoved ved T. 6. Septbr 1916 af Tyskerne
under Mackensen.
(H. P. S.). N. H. J.
tutta la forza [-’fårtsa] (italiensk), musikalsk
Foredragsbetegnelse: med fuld Kraft, saa stærkt
som muligt.
S. L.
tutti (italiensk), alle, benyttes i den
musikalske Terminologi som Betegnelse for samtlige
Stemmer (Instrumenter, Sangstemmer i Kor
o. s. v.), i Modsætning til Solo, en enkelt
Stemme.
S. L.
Tutti frutti, Betegnelse for sammenblandede,
henkogte ell. syltede Frugter og Dessert med
forskelligt Frugtindlæg; i afledet Betydning
benyttet som Bogtitel (Blandinger).
M. S-l.
Tuttlingen [’totleŋən], By i den tyske
Fristat Württemberg i Schwarzwald-Kredsen, ved
Donau nær Sydgrænsen, Hovedstad i Oberamt
T., har (1919) 15718 Indbyggere. Realskole;
betydelig Skotøjsfabrikation, Fabrikation af
kirurgiske Instrumenter og Knive, Lædervarer og
Sukkervarer, Garveri. Oven for Byen findes de
smukke Ruiner af det i Trediveaarskrigen
ødelagte Slot Honberg og Sydøst herfor for største
Delen paa badensk Territorium
Tuttlinger-Højene med smuk Udsigt over Alperne. I
Nærheden det Staten tilhørende Jernværk
Ludwigsthal. T. skal stamme allerede fra
Romertiden. 1643 sejrede her Østerrigerne og
Bayrerne under J. v. Werth over Franskmændene
under Josias Rantzau.
(Joh. F.). O. K.
Tutuila, se Samoa-Øerne.
Tuxen, en fra Sønderjylland stammende
Slægt, der føres tilbage til Sognepræst i Store
Solt i Flensborg Amt Lorenz T. (d. 1612),
der var Fader til Tucke Lorenzen T. til
Søgaard i Angel — hvis Søn, Ridefogden
Lorenz T. (s. d.), gennem sin Datter blev
Stamfader til den 1749 adlede Slægt de T. — og til
Sognepræst i Øster Egesborg Peter
Lorenzen T. (d. 1649). Sidstnævnte var sikkert
Fader til Sognepræst i Asminderød Søren
Petersen T. (d. 1678), hvis Søn, Sognepræst i
Kornum Peder Sørensen T. (1667—1737),
atter var Fader til Manderup Pedersen
T. (1716-60), der virkede »med Held og til
Velsignelse« som residerende Kapellan ved Vor
Frelsers Kirke i Kjøbenhavn. Hele den
nulevende Slægt nedstammer fra hans Søn,
Kaptajnløjtnant Elias T. (1755—1807). Blandt dennes
Sønner skal nævnes Kommandørkaptajn
Peder Mandrup T. (1783-1838), der vandt
megen Anseelse som Tøjmester,
Kommandørkaptajn Nicolai Henrik T. (1785—1844) og
Ekvipagemester paa Nyholm, Kommandør
Søren Ludvig T. (1790—1856), alle tre deltog
med Hæder i Kampe og Træfninger med
Englænderne, og endelig Folketingsmand, Major
Christian Frederik August T.
(1797—1850), »de fattiges T.«, kendt som Stifter af Det
forenede Velgørenheds Selskab. Den førstnævnte
af disse Brødre var Fader til Direktør
Nicolai Elias T. (s. d.) — hans Børn er
Blomstermalerinde Bertha Nicoline T. (s. d.) og
Professor Laurits Regner T. (s. d.) —
til Kommandør Georg Emil T. (s. d.) —
hans Sønner er Landøkonomen Sophus
Christian Andreas T. (s. d.) og
Professor, Dr. phil. Søren Ludvig T. (s. d.),
Fader til Dr. phil. Poul T. (s. d.) — til
Sognepræst i Esbønderup og Nøddebo Mandrup
Peder T. (1818-91) — hans Søn er
Generalløjtnant, Dr. phil. August Peder T. (s. d.)
— til Kommandør Johan Cornelius T. (s. d.)
— hans Søn, Kammerherre Jean
Charles T. (1854—1927), var Direktør for
Marinens Skibsbygning og Maskinvæsen 1895—1920
— til Direktør for Marineministeriets
Kommissariatsdepartement Ludvig Christian T.
(1822—87) og til Løjtnant Anthonius Oluf
T. (1829—1909), der var Stifter af og
Forstander for Svendborg Navigationsskole.
Ovennævnte Kommandørkaptajn N. H. T. var Fader til
Sognepræst i Tunby og Strukstrup i Angel,
senere i Borup ved Randers Laurits Regner
T. (1810—75), der udgav en Række Bøger af
meget forskelligt Indhold, bl. a. »Det plattyske
Sprog i Angel« (1857), og til Kaptajnløjtnant
Elias Christian Carl T. (1812—91), gift
med Forfatterinden Fanny T. (s. d.). Major
C. F. A. T. var Fader til Generalmajor
Christian Frederik Frands Elias T. (s.
d.) og til Professor ved Landbohøjskolen
Christian Frederik August T. (1850—1903),
der særlig beskæftigede sig med kemiske
Undersøgelser af Jordbunden, og som bl. a. udgav
en Jordbundslære.
P. B. G.
Tuxen, August Peder, dansk General og
Militærforfatter, f. 4. Marts 1853 i Tandslet paa
Als, blev 1874 Sekondløjtnant og avancerede
efterhaanden til Oberst og Regimentschef (1906),
Generalmajor og Chef for 2. jyske Brigade 1908,
overtog 3. Division 1910 og blev 1911
Generalløjtnant og kommanderende General indtil 1917
i 2. Generalkommando og derefter i 1.; han tog
sin Afsked 1918. — T. har udgivet en stor Del
fortrinlige historiske og militære Værker; fra
1901 har han været Leder af Generalstabens
historiske Arbejder, »Meddelelser fra
Krigsarkiverne«, og han er Hovedforfatter til »Bidrag
til den store nordiske Krigs Historie«, Bind
I—VII. Af hans Skrifter skal endvidere særlig
nævnes: Royal Danois (i »Milit. Tidsskrift«,
XVII), »Garnisonsliv i Helsingør under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
