Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Turgot, Anne Robert Jacques - Turi, Johan Olofsson - Turia - Turialba
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
administrative Opgaver. Han gennemførte her
en Række Reformer til Ophjælpning af
Provinsens økonomiske Forhold; der gik Ry af
hans praktiske Virksomhed, ikke mindst fordi
man i den saa Bekræftelsen paa de Teorier,
han fremsatte i sine Afhandlinger og
Betænkninger. Ludvig XVI’s Regeringstiltrædelse
gjorde en Systemforandring i Landets Styrelse
nødvendig. Statsgælden var uhyre, Administrationen
uhyrlig i Omfang og lammet i sin Virksomhed
ved Korruption. Der krævedes en fast Haand
til at rydde op i Landets Finansvæsen. Og
T. udpegedes som den, der var Manden. 19.
Juli 1774 blev han af Maurepas,
Førsteministeren, tilkaldt som Marineminister. Det var en
Prøve, og den blev kort. Allerede 24. Aug.
samme Aar overtog T. Stillingen som
Generalguvernør for Finanserne. Hans af Kongen straks
godkendte Program blev: Lettelser i det
arbejdende Folks Byrder og en energisk gennemført
Sparsommelighed i Statens Husholdning,
hvortil Kongen selv skulde yde sin Medvirkning i
Civilliste og Hofhold. De gamle Privilegier og
Monopoler skulde efterhaanden falde,
almindelig Nærings- og Handelsfrihed var det ny Maal.
T.’s Planer i denne Retning fik Udslag først i
Resolutionen af 13. Septbr 1774, der frigav
Kornhandelen i Frankrigs Indre og Indførslen
af Korn fra Udlandet og satte en Stopper for
den Kornaager, der gik i Svang. Disse
Forholdsregler satte Kornspekulanterne i Raseri,
og da de faldt sammen med et Misvækstaar,
blev de Foraaret 1775 Foranledningen til en
faretruende Revolte, den saakaldte »Melkrig«, som T.
imidletrid undertrykte. Af større Betydning blev
hans Reformer inden for Beskatningsvæsen
og Skatteoppebørsel; Skatterne forenkledes og
lettedes, samtidig med, at de gjordes mere
indbringende, ved at Skatteevnen øgedes. Der
blev ogsaa lagt Baand paa Generalforpagternes
Udsugelser og Vilkaarlighed. Tillige var T.
virksom for at udvikle Kommunikationer og
Samfærdsel. For Omsætningslivet blev det af
Betydning, at han gav Landet dets første
Bankinstitut siden Law’s Dage ved Oprettelsen af
Caisse d’escompte i Paris. Et vigtigt Led i hans
Rydningsarbejde var de »6 Edikter«, der
udstedtes i Jan. og Febr 1776, og hvis
Offentliggørelse maatte fremtvinges gennem det kgl.
Magtbud ved en 12. Marts samme Aar afholdt
Lit de justice i Paris’ Parlament. Disse
Forordninger betegner Højdepunktet af, hvad det
liberale Fysiokrati praktisk udrettede. Den
første af dem afskaffede for det hele Rige
Bøndernes Hoveriarbejde ved Vejvæsenet, 2., 3.,
5. og 6. indførte forskellige Lettelser i Skatter
og Afgifter, den 4. ophævede Lavsordningen
(jurandes) og de gamle Mesterrettigheder
(maîtrises). Denne rastløse Virksomhed samlede
Magthavernes Had imod ham. Adel, Hof,
Gejstlighed og Kapitalistbourgeoisi intrigerede skjult
og aabenlyst mod ham; til sidst vendte ogsaa
Kongen, der i det længste havde støttet sin
Minister, sig fra ham, og 12. Maj 1776 fik
T. sin Afsked. De Aar, han havde tilbage,
viede han til flittige videnskabelige Studier.
Det meste af T.’s litterære Produktion er
nedlagt i Afhandlinger og i de til Dels udførlig
motiverende Betænkninger, han forudskikkede
sine Reformforslag og Regeringsforordninger.
Hans betydeligste Værk er den Række
Réflexions sur la formation et la distribution des
richesses, der giver en i populær Form
(oprindelig til Brug for to unge kinesiske
Europa-Stipendiater) 1766 affattet Udsigt over den
fysiokratiske Økonomis Læresætninger. Skriftet
blev første Gang trykt i Hæfterne
Novbr 1769—Jan. 1770 af Fysiokraternes Hovedorgan
Ephémérides du Citoyen. T.’s Œuvres, samlede
og udgivne ved hans Ven og Biograf Dupont,
udkom i 9 Bind 1809—11 og i en forøget
Udgave ved Eug. Daire og Hipp. Dussard i 2
Bind (Paris 1844); et mindre Udvalg foreligger
i nedennævnte Bog af Robineau. (Litt: Anon.
[ɔ: Dupont], Mémoires sur la vie et les
ouvrages de M. T. [2 Bind, Philadelphia (ɔ: Paris)
1782 og optrykt i ovenanførte Œuvres]; Léon
Say, T. [Paris 1887]; L. Robineau, T.:
Administration et œuvres économiques [Paris
1889]; S. Feilbogen, »Smith und T.« [Wien
1892]; R. P. Shepherd, T. and the six Edicts
[New York 1903]; Aug. Oncken, »Gesch. der
Nationalökonomie« [Bind I, Leipzig 1902]).
(K. V. H.). Sv. N.
Turi, Johan Olofsson, Fjeldlap, f. 12.
Marts 1854 i Kautokeino i Finmarken, Norge,
flyttede senere med sine Forældre til den
svenske Torne Lappmark. T. fik et kendt Navn ved
den mærkelige Bog Muittalus samid birra,
»Fortælling om Lapperne« (Sthlm 1910, 3. Oplag
1911; tysk Udgave 1912, svensk Udgave 1917),
hvori han har nedlagt et Livs Erfaring som
Rensdyrnomade og Ulve jæger og meddelt en
Rigdom af lappisk Overlevering. Bogens
Tilblivelse og Fremkomst skyldes i væsentlig Grad den
danske Malerinde Emilie Demant Hatt,
der gennem et langt Ophold i Lappland havde
levet sig ind i Lappernes Sprog og Kultur og
lært T. at kende som en usædvanlig intelligent
Lap, der i rigt Maal besad sit Folks nedarvede
Forestillingsliv. Ved ihærdig Opmuntring og
aktiv Støtte lykkedes det hende at faa T. til
at nedskrive, hvad han fortalte hende om
Renvogtning, Jagt, Trolddom, Lægekunst,
Underjordiske m. m. Senere ordnede hun en Del af
de nedskrevne Meddelelser og oversatte den
saaledes fremkomne Bog til Dansk. Disponenten
ved Jernbjergværket i Kiruna, Dr. Hjalmar
Lundbohm, bekostede Bogens Trykning. Andre
af T.’s Meddelelser, særlig vedrørende
Trolddom og Lægekunst, supplerede med Eventyr
og Fortællinger fra Lappernes daglige Liv,
nedskrevne dels af T., dels af hans Brodersøn
Per T., blev senere udgivet med engelsk
Oversættelse af Emilie Demant-Hatt under Titlen
Lappish Texts (Kbhvn 1920). T. har i de senere
Aar boet ved Bredden af Torne Träsk i et Hus,
som Dr. Lundbohm har skænket ham. Af den
svenske Stat modtager han en lille aarlig
Pension.
G. Ht.
Turia, se Guadalaviar.
Turialba [tu’rialwa], Vulkan i
Mellemamerika, Republikken Costa Rica, ligger 10 km NØ.
f. Iragu og har 3 Toppe, af hvilke den højeste
er 3325 m. Den sydvestlige havde 1866 et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
