Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Turanisme - Turbaco - Turban - Turbation - Turbe - Turbellaria - Turbinaria - Turbine - Turbine-Lokomotiv - Turbo - turbulent - Turchi, Alessandro - Turckheim - turco - Turda - Turdetaner - Turduler - Turdus - Turenne, Henri de Latour d'Auvergne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
idet den i adskilligt minder om
Pangermanismens Udskejelser, førte den Tyrkerne til en
Selvovervurdering, der under Verdenskrigen fik
uheldige Følger. Enkelte af T.’s Tanker er, i en
mere maadeholden og kritisk sigtet Form,
optaget i det ny Tyrki, der er ved at udvikle sig
under Mustafa Kemal’s Ledelse.
J. Ø.
Turbaco [-’wakå], lille By SØ. for Gartagena
i det nordlige Colombia, Sydamerika,
Dyndvulkaner, Ruiner af en gammel Indianerby.
M. V.
Turban (af det persiske dulbend ɔ:
tvebundet) er Benævnelsen for den i den
muhammedanske Orient, navnlig blandt det ældre
Slægtled almindelig anvendte Hovedbedækning
for Mænd. Den bestaar af en næsten cylindrisk,
fladpuldet rød Filthue, den saakaldte Fes (s. d.),
der omvikles med et hvidt, grønt eller broget
Stykke Musselin. Ved de i Indien brugte T. har
dette en overordentlig Længde, saa at T. faar
et uforholdsmæssigt Omfang. Før 1826 var T.
alle osmanniske Embedsmænds foreskrevne
Hovedbedækning; Sultanens og de fornemste
Pashaers T. var udsmykkede med Buske af
Hejrefjer og juvelbesatte Agraffer. Efter 1826
fortrængtes T. mere og mere af den simple, røde
Fes, som atter blev forbudt i Tyrkiet af Mustafa
Kemal Pasha 1924.
J. Ø.
Turbation (lat.), Forvirring, Forstyrrelse.
Turbe (arabisk), ɔ: Grav, Gravmindesmærke.
I snævrere Forstand betegner T. kun selve
Sarkofagen eller den over Graven opførte
Efterligning af denne, i videre ogsaa hele den Bygning,
der, hvor Talen er om pragtfuldere Gravmæler,
omslutter denne. Særlig rigt udsmykkede er de
ældre osmanniske Sultaners T. i Brussa og i
Konstantinopel.
J. Ø.
Turbellaria, se Fimreorme.
Turbinaria, se Koraller.
Turbine, se Vandhjul.
Turbine-Lokomotiv, se Lokomotiv, S.
1001.
Turbo, se Prosobranchia og
Rhipidoglossa.
turbulent (lat.), stormende, urolig, larmende,
støjende.
Turchi [’turki], Alessandro, kaldet
l’Orbetto, italiensk Maler, f. 1582 i Verona,
d. i Rom 1648. Elev af F. Brusasorci i sin
Fødeby Verona, senere uddannet under forskellig
Indflydelse, særlig fra Michelangelo, hvis
Formsprog han efterligner uden Overdrivelser,
samtidig med at han bevarer sin Hjemskoles klare
Kolorit. Af T.’s større Alterbilleder skal
fremhæves: de 40 Martyrers Lidelseshistorie (S.
Stefano i Verona), endvidere i S. Anastasia, S.
Maria in Organo og i S. Fermo. Mest yndet i T.’s
Produktion er dog hans smaa religiøse og
mytologiske Staffelibilleder, som han ofte malede
paa Sten, sort Skifer eller endog paa
Halvædelstene. Her kan nævnes: i Wien den paa begge
Sider malede Skifertavle (»Hyrdernes
Tilbedelse«, »Korsnedtagelsen«), i Louvre »Syndfloden«,
i Kassel »Paris’ Dom«, i Petrograd
»Korsdragelsen« og i Dresdner-Galleriet »Den saarede
Adonis og Venus« (paa Skifer), »Christi Fødsel«,
»Fremstillingen i Tempelet«, »Stephanus’
Stening« (malet paa en Ametyst) m. m.
(A. R.). A. Hk.
Turckheim (tysk: Türkheim), By i det
østlige Frankrig, Dept Haut Rhin (Alsace), ved
Fecht, 6 km V. f. Colmar, 2500 Indb.
Papirfabrikation, Bomuldsspinderi Savmøller. T.
nævnes allerede 742 og blev 1312 fri Rigsstad. 1675
sejrede her Turenne over de Kejserlige,
hvorefter Ludvig XIV lod Byens Mure sløjfe.
(Joh. F.). E. St.
turco (italiensk), tyrkisk; alla turca i
tyrkisk Stil, hvorved i Almindelighed forstaas en
livfuld, enkel Melodi med et stærkt accentueret,
ensformigt Akkompagnement. (Jfr Finalen af
Mozart’s Klaversonate i A, og Beethoven’s
tyrkiske March af »Athens Ruiner«).
S. L.
Turda (Thorenburg), By i rumænsk
Landskab Transsylvanien, 25 km SØ. f. Cluj
(Klausenburg), Hovedstad i Judet (Dept)
Turda-Aries. Byen ligger i en af Vinhøje omgiven
Dal. (1920) 15000 Indb. Gymnasium, gammelt
betydeligt Saltværk. I Nærheden den vilde,
romantiske Turda-Kløft.
(Joh. F.). N. H. J.
Turdetaner var i Oldtiden det betydeligste
Folk i det sydlige og sydvestlige Spanien. De
\ar blandt Spaniens Urbefolkning de mest
civiliserede. Deres vigtigste By var Hispalis
(Sevilla).
H. H. R.
Turduler, Oldtidsfolk i Sydspanien Ø. f.
Turdetanerne. Deres vigtigste By var Corduba.
H. H. R.
Turdus, Turdidæ, se Drossel.
Turenne [ty’ræn], Henri de Latour
d’Auvergne, Vicomte, Marskal af Frankrig,
f. 11. Septbr 1611, falden 27. Juli 1675 ved
Sassbach. T. traadte allerede 1625 i hollandsk
Tjeneste, men blev
1630, paa
Richelieu’s
Foranledning,
udnævnt til Oberst
i den franske
Hær. Allerede
det følgende
Aar begyndte
hans lange og
glimrende
militære Løbebane
med Krigen
mod
Lothringen. 1634
udnævntes han
til Maréchal de
Camp, undsatte
1635 Mainz og
udmærkede sig
1638 under Hertug Bernhard af Weimar
ved Landrecies, Maubeuge og Breisach. 1639
kæmpede han i Italien under Grev
Harcourt, slog Spanierne og Tyskerne ved Casala
og erobrede 1640 Torino. For sine store
Fortjenester modtog han 1644 Marskalstaven.
Samme Aar fik han Kommandoen over Tropperne i
Elsass, overskred Rhinen i Maj og befriede hele
Rhin-Omraadet for de kejserlige Tropper. Efter
at være blevet overfaldet og slaaet ved
Mergentheim af Mercy maatte han imidlertid trække
sig tilbage. Samme Aar sejrede han i Forening
med Hertugen af Enghien ved Nördlingen og
erobrede Trier. 1646 indtog han Schorndorf og
 |
| H. de L. d’A. Turenne. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
