Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tunnel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Støbejernstunneler af f. Eks. kun 3,2 m’s Diameter
(City and South London Railway), som befares
med særligt Vognmateriel, der undertiden har
udfyldt Tunnelprofilen saa nær, at man har
maattet udmure Mellemrummene mellem
Samlingsflangerne, for at dæmpe den Larm, de gav
ved Dannelsen af Lydbølger under Togets
Passage. Paa den anden Side har man ogsaa
bygget cirkulære Støbejerns »Stationstunneler« af
9,15 m’s Diameter, med Plads til 2 Spor og en
mellemliggende Perron.
Hvor det ikke er Dybden under
Jordoverfladen, men Grundens Kostbarhed eller Brug i
særligt Øjemed (f. Eks. til Gade), der har
dikteret T.’s Bygning, er denne ofte blevet udført
i aaben Gravning, og man har da kunnet
anvende rektangulært Profil med lodrette
Sidemure og fladt Loft af Jernbjælker med murede
Kapper eller af armeret Beton, som eventuelt
kan støttes af slanke Mellemsøjler, saa
Spændvidden ikke bliver større ved en flersporet T.
end ved en enkeltsporet (Berlin, New York).
— For Valget af Fremgangsmaaden ved T.’s
Bygning har det særlig Interesse, om den er
højtliggende i Forhold til sine Endepunkter
eller dybtliggende og da enten undersøisk, ɔ:
liggende under Bunden af en aaben Vandbeholder
som et Sund eller en Flod, eller blot forsænket
urder Jordoverfladen, som en Persontunnel
under Jernbanesporene, eller T. for underjordiske
Baner, der i hele deres Længde gennemføres
i Tunnelbygning under store Byer for at optage
en Færdsel, som ikke kan rummes i Gaderne.
Bjergtunneler, som i Bjerglande
bruges til Gennemboring af Højdedrag, hvor
Dybden under Toppen er for stor til aaben
Udgravning, er altid højtliggende. Adgangen dannes af
aabne Udgravninger indtil 20 m dybe; for
større Dybde er Tunnelering som Regel billigst.
— Længdeprofilet kan være vandret, som
det maa være for Kanaltunneler, for at
Vanddybden i Kanalen kan holdes konstant —
men man foretrækker ved Veje og Jernbaner
at gøre det stigende, ved korte T. i samme
Retning for hele Længden, ved lange T. fra begge
Ender mod Midten, for at indsivende Vand
lettere kan faa Afløb. I Grundrids er saadanne
T. sædvanlig retliniede, men man har flere
Gange ved Bygning af nyere Bjergbaner i
snævre Dale — første Gang ved
Sankt-Gotthard-Banen (s. d.) — brugt krumme Spiraltunneler
til Fremstilling af Bugter eller Sløjfer i
Banetraceen, naar Linien maatte kunstig forlænges,
for at Stigningen ikke skulde blive for stærk.
Arbejdet ved Bygningen omfatter som Regel
Udgravningen, den midlertidige
Tømmerafstivning og Udmuringen; i fast Klippe kan
Afstivning og Udmuring bortfalde; det paabegyndes
ved T.’s laveste Ende, eventuelt samtidig ved
begge Ender, og drives efter Metoder, som
baseres paa Stollebygning, saaledes som denne i
Tidernes Løb har fæstnet sig i Grubedriften
(s. d.), men som i Detaillerne er udviklet
forskellig i de forskellige Lande med visse
Fællestræk. Fælles er saaledes Graveredskaberne, i
løs Jord Hakke og Spade, i løs eller skifret
Klippe Brækstænger, i fast Klippe de
forskellige Boreredskaber (se Boring i Jord og
Sten) og Sprængmidler (se
Sprængstoffer); fælles er Transportredskaberne, Vogne
paa Jernspor, og Luftpumper og
Ventilationsledninger til Luftfornyelsen. Boremaskinerne og
Transportlokomotiverne drives ofte ved
komprimeret Luft, som efter Ekspansionen
forbedrer Ventilationen og holder Temperaturen,
der ofte er høj i Bjergets Indre, under taalelige
Grænser. Fælles er endvidere Brugen af en
Retningsstolle, der forud for den egentlige
Tunneludgravning drives fremad i Tunnellinien, enten
liggende i Toppen af Profilet som Top- eller
Hovedstolle, eller i Bunden som Bundstolle. Den
giver Oplysninger om Beskaffenheden af den
Grund, man vil træffe, aabner Adgang til
samtidigt Arbejde paa flere Angrebssteder, tjener
delvis som Transportvej og letter
Vandafledningen, særlig hvis den føres som Bundstolle.
Af særlige Træk skal anføres de mest
karakteristiske. Ved den belgiske Byggemetode
kan Retningsstollen føres som Topstolle. Den
udvides dels i Bunden, dels til Siderne ved
Sideindhug eller ved Parallelstoller, indtil
Tunnelbredden er udgravet for den øverste
Halvdel af Profilet. Saa opsættes Buestillinger og
Forskalling for Tophvælvingen, og denne
opføres hvilende paa midlertidige Underlag.
Derefter gaar man ned med Skakter langs den ene
Side, og naar Udgravningen er ført i Bund,
bygges den ene Sidehvælving, medens
Tophvælvingens Underlag afstives med Tømmer. Naar
Tophvælvingen er undermuret, udvides
Skakten til Siden i hele T.’s Bredde, den anden
Sidehvælving opføres, og til sidst bygges
Bundhvælvingen. Men Retningsstollen kan ogsaa føres
forud som Bundstolle, og den egentlige
Udgravning begynder med en særlig Topstolle,
hvorfra der med Mellemrum gennembrydes
Skakter til Retningsstollen for Vandafledningens
og Læsningens Skyld, medens Arbejdet i øvrigt
føres som beskrevet. Metoden kan være farlig,
hvis Trykket paa Tophvælvingen under
Arbejdet stiger saa stærkt, at Stiverne, som
midlertidig bærer et af Underlagene, knækker, da
Hvælvingen saa styrter sammen. Dette skete
under Bygningen af den 3,35 km lange T. for
den elektriske Bane fra Paris til Versailles;
der manglede kun Undermuring for 35 m
Hvælving, da Stiverne knækkede, saa 40 m
Hvælving styrtede sammen, og Arbejdet forsinkedes
c. 15 Maaneder og kostede ekstra c. 1 Mill. frc.
Ved den tyske Byggemetode udgraves først
den Del af Profilen, som optages af
Beklædningen, medens der i Midten bliver staaende en
Kerne, mod hvilken Afstivning og Buestillinger
støttes. Sidehvælvingerne opføres før
Tophvælvingen. Udgravningen kan udføres ganske som
ved den belgiske Metode, kun at man udgraver
Skakter for begge Sidemure og opfører dem,
forinden Tophvælvingen paabegyndes, og at
Retningsstollen, hvis den føres som Bundstolle,
ligger ved den ene Side. Men man kan ogsaa
begynde med to Bundstoller, een ved hver Side,
bygge ny Sidestoller oven paa dem og opføre
Sidemurene, inden man begynder paa
Udgravningen til Tophvælvingen ved en Topstolle, som
udvides til begge Sider.
Naar Side- og Tophvælvinger er færdige,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
