Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tuberkulose
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I den sidste Tid har Calmette meddelt
Undersøgelser om Resultatet af en ny
Behandlingsmaade. Han har afsvækket Virulensen hos
Bacilkulturer ved lang Tids Dyrkning uden for
Organismen, og derpaa indgivet smaa Mængder
Kultur, tilsat til Mælken, hvormed spæde Børn
er blevet ernæret. Han anfører, at Børnenes
Modstandsevne mod T. herved er blevet
betydelig forøget.
Der er ligeledes i den sidste Tid fremkommet
andre ny Behandlingsmaader af T., dels
Walbum’s Metalsaltterapi, dels Møllgaard’s
Sanocrysin (et Guldsalt), men for begge disse
Behandlingsmaader er Resultaterne endnu for
usikre til, at man kan fælde en Dom over deres
Værdi. Om Sanocrysinet kan det siges, at det
har skuffet de store Forventninger, der blev
stillet til det.
Angaaende T.’s enkelte Former henvises til
de paagældende Artikler (f. Eks.
Benbetændelse, Hjernebetændelse,
Lungetuberkulose, Miliærtuberkulose,
Nyrebetændelse).
(A. F.). H. I. B.
I Norge oprettede Staten 1897 et
Folkesanatorium paa Reknes (s. d.) og 1902 et i
Lyster i Sogn (se Sankt Jørgen’s
Hospital). Senere er oprettet Landeskogen
Sanatorium i Setesdal, Vensmoen Sanatorium i Saltdal
og Glitre Sanatorium i Hakadal. Desuden er
der af Kommuner og private Organisationer
aabnet flere Folkesanatorier og af Private
Sanatorier for Bedrestillede. 1900 udfærdigedes en
Lov, der stiller Sygdommen under offentlig
Kontrol og bl. a. aabner Adgang til i visse
Tilfælde at indlægge de Angrebne i Sygehus
med Bidrag af Staten. I dette Øjemed er der
oprettet et Antal smaa Plejehjem for
fremskredne Sygdomstilfælde, der ikke egner sig for
Sanatoriebehandling.
(K. F.). Wt. K.
Tuberkulosen optræder hos samtlige
vore Husdyr; hyppigst hos Kvæg, Svin og
Høns, sjældnere hos de smaa Drøvtyggere,
Rovdyrene og Hesten. I de zoologiske Haver
fremkalder T. ofte store Tab mellem de vilde
Rovdyr, og det synes, som om T. ogsaa kan
udvikle sig hos koldblodede Dyr (Skildpadder,
Frøer og Fisk). Der er imidlertid en
Sandsynlighed for, at der i saadanne Tilfælde
foreligger Forvekslinger med Sygdomsformer,
fremkaldte af Bakterier, der i Virkeligheden ikke er
identiske, men kun beslægtede med T.-Bacillen.
Ligesom hos Mennesket finder ogsaa hos
Dyrene Smitteoptagelsen hyppigst Sted gennem
Lungerne og Fordøjelseskanalen. Medfødt er T.
forholdsvis sjældent; naar Sygdommen ikke
netop har sit Sæde i Kønsorganerne (Børen),
føder selv temmelig stærkt angrebne Dyr som
Regel sundt Afkom. Derimod er det
sandsynligt, om end ikke videnskabelig bevist, at en
Disposition til T. er arvelig inden for visse
Familier. — Spørgsmaalet om, hvorvidt
Menneskets og Pattedyrenes T. er den samme
Sygdom, har ganske naturlig interesseret
Forskerne meget og maa i Henhold til de nyeste
Undersøgelser besvares bekræftende.
Smitteoverførelsen fra den ene Dyreart til den anden
finder ganske vist ikke Sted med lige Lethed, men
dette skyldes sikkert kun T.-Bacillens særlige
Tilpasning til de forskellige Dyrearter, hos
hvilke den snylter, og ikke nogen egentlig
Artsforskel mellem selve Bakterierne. Særlig maa
det fremhæves, at selv om Smitteoverførelsen
fra Mennesker til Kvæg kun vanskelig finder
Sted og som Regel kun giver Anledning til
lokale tuberkuløse Processer, sker det
omvendte — at Mennesker smittes af tuberkuløst Kvæg
og derved paaføres en ofte dræbende Sygdom
— meget tit.
Kvæg.-T. hører til de mest udbredte
Husdyrsygdomme, men først for et Par
Aarhundreder siden begyndte den at tiltrække sig
Opmærksomhed; til Gengæld har denne
været meget stærkt stigende gennem 19.
Aarhundrede. I 18. Aarhundrede betragtede man den
Form af Kvæg-T., som — paa Grund af de
perleformede Nydannelser paa Bryst- og
Bughinden — gaar under Navn af »Perlesyge«,
som beslægtet med Menneskets Syfilis (deraf den
gamle Betegnelse »Franzoser-Syge«), og i lange
Tider opfattedes »Perlesygen« og
Lungetuberkulosen som to forskellige Sygdomme. Først ved
Klebs’, Chauveau’s og Gerlach’s
Fodringsforsøg (i 1860’erne) og ved R. Koch’s
bakteriologiske Undersøgelser (1882) lykkedes
det at bevise Identiteten. Smitteoptagelsen
finder for Kalvenes Vedkommende hyppigst Sted
gennem Fordøjelseskanalen
(Fodringstuberkulose), og Smitstoffet (T.-Bacillen) tilføres Dyrene
fortrinsvis ved Mælk fra tuberkuløse Dyr;
naturligvis er navnlig saadanne, som lider af
Yvertuberkulose, farlige, men Mælken af stærkt
tuberkuløse Dyr kan ogsaa være smittebærende,
selv om Yveret ikke er synligt angrebet af
Sygdommen. Det meste Kvæg smittes dog sikkert
i en senere Alder ved Samvær (i Staldene) med
allerede angrebne Individer. Ved de i
Danmark foretagne Tuberkulinindsprøjtninger har
det saaledes vist sig, at mellem Kalvene under
1/2 Aar reagerede kun 12,1 %, medens der var
44,9 % reagerende Dyr mellem de 2 1/2—5 Aar
gamle Køer og endogsaa 48 % mellem Køerne
over 5 Aar (Bang). — Hvad Kvæg-T.’s
Hyppighed angaar, skal her kun anføres, at
mellem 40624 Stkr Kvæg (af alle Aldersklasser)
reagerede 37,2 % efter Tuberkulinindsprøjtning
(Bang), og ifølge Slagtehusstatistikken
(Overdyrlæge Rasmussen) svinger T.-Procenten
i Danmark mellem 24,5 og 51,0.
For øvrigt viser Tuberkulinindsprøjtningerne,
at T. optræder med meget forskellig
Hyppighed i de forskellige Egne og Besætninger.
Medens Reaktionsprocenten i nogle gaar op over
50, ja i ikke faa nærmer sig stærkt til 100, er
der andre Besætninger — saadanne som
fornyes ved eget Tillæg, og til hvilke der derfor
ikke indkøbes fremmed Kvæg —, som er
fuldstændig fri for T. Saa vidt man kan
skønne, er Forholdene ganske lignende i hele
Mellemeuropa. — Hidtil er det ikke lykkedes
at finde noget Middel, som har en uomtvistelig
helbredende Virkning paa T. En radikal
Udryddelse af Sygdommen ved Slagtning af
samtlige angrebne Dyr, saaledes som det er
forsøgt i Belgien, lader sig ikke udføre paa
Grund af Sygdommens store Udbredelse. I
Kampen mod T. hos Husdyrene maa derfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
