Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tschudi, Clara - Tschudi, Friedrich v. - Tschudi, Hugo von - Tschugujef - Tschuktscher - Tschunja'en - Tschusen - Tschusovaja
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kvinder (bl. a. Magdalena Thoresen og
Dronning Sophia) er samlede i »Silhouetter«. Gaëtas
Forsvarerske Dronning Maria Sophia af Neapel
skildres i »En forglemt Heltinde«. Senere er
udkommet »Ludvig II, Konge af Bayern« I og II,
»Goethes Mor«, »Dronning Hortense«, »To
Keiserkroner« og »Hofliv«. Foruden en fri
Bearbejdelse af Bertha v. Suttner’s Novelle »En
Eftersommer« (Oslo 1896) har T. udgivet et
Bind »Rejseminder og Skitser« (Oslo 1898).
(Litt.: »Ill. Norsk Litt. Hist.«, II; »Nord und
Süd« [Oktbr 1900]; »Universum« [XV, 21]:
»Nutid« [Helsingfors 1901]).
(C. Br.). E. S-n.
Tschudi [’t∫u.di], Friedrich v.,
schweizisk Skribent (1820—86), en Tid Præst, senere
som Medlem af Regeringsraadet og (fra 1877)
det schweiziske Ständerat knyttet til det
politiske Liv, har især vundet Navn ved sin i mange
Oplag udkomne og til andre Sprog (ogsaa
Dansk) oversatte »Das Tierleben der
Alpenwelt« (Leipzig 1853).
R. H. S.
Tschudi [’t∫u.di], Hugo von, tysk
Kunstforsker og Museumsmand, f. 1851 i Jacobshof
(Nedreøsterrig), d. 23. Novbr 1911 i Cannstatt.
Han var Søn af den kendte schweiziske
Naturforsker og Gesandt J. v. T. i Wien; her fik han
ogsaa sin første Uddannelse, i Kunsthistorie og
Jura. Efter en kortere Virksomhed ved Wiens
Museum for Kunst og Industri knyttedes han
1884 til de kgl. Museer i Berlin. 1896 blev han
efter M. Jordan Direktør for Nationalgalleriet.
Hans Virksomhed blev her saa epokegørende,
at man har kaldt ham Nationalgalleriets
Grundlægger. Med Ildhu og hensynsløs overfor
hævdvundne Værdier, selv sakrosankte
tysk-nationale, naar de malerisk laa under
Kenderstandarden, ryddede han ud og købte ind, først og
fremmest fransk impressionistisk og anden
international Kunst og dengang moderne tysk
Gennembrudskunst. Han var den ledende Kraft
i den store tyske 100-Aars Udstilling i Berlin
1906, der gav en Revision af 19. Aarhundredes
Kunstudvikling. Modstanden fra forbitrede
Kunstnerhold, det brede Publikum og fra
højeste Steder mod hans Virksomhed (og hans
til Tider udiplomatisk stejle Holdning) blev
omsider saa stor, at han efter en Orlovsrejse 1908
til Japan fortrak fra Berlin og 1909 tog mod
Stillingen som Generaldirektør for de bayerske
Malerisamlinger. Ogsaa her fik han ydet meget,
men naaede dog kun i sine store Reformplaner
at faa reorganiseret Münchens gamle
Pinakotek. Hans store administrative Gerning levnede
ham mindre Tid til litterære Sysler. Han var
Medarbejder ved »Repertorium f.
Kunstwissenschaft«, skrev adskillige Afhandlinger i »Preuss.
Jahrbücher f. Kunstwissenschaft«, en lille Bog
om Manet (2. Oplag 1909), Tekst til
Menzel-Værket 1906, udarbejdede Kataloger over
Kunstsamlinger i Berlin, Budapest m. m. og skrev
Forordet til det gamle Pinakoteks ny Katalog.
Efter hans Død udkom »Gesammelte Schriften
zur neueren Kunst« (1912).
A. Hk.
Tschugujef [t∫ugu’jåf], By i ukrainsk
Guvernement Charkov, ligger 36 km SØ. f.
Charkov paa højre Bred af Donez. 12000 Indb. T.
er af Interesse ved sin Militærskole og de store
Troppeøvelser, der tidligere hver Sommer
afholdtes i Omegnen. Byen er 1638 grundlagt af
litauiske Udvandrere.
(H. P. S.). N. H. J.
Tschuktscher [’t∫ukt∫ər], et af de saakaldte
palæasiatiske Folkeslag i Sibiriens nordøstlige
Hjørne, hvor de bebor den efter dem opkaldte
Halvø, Anadyrs Opland og Polhavets Kyst til
V. f. Kolymas Udløb. Sammen med Korjaker og
Kamtschadaler udgør de en egen Sprogæt,
karakteristisk ved, at Sprogbygningens Præg mere
minder om amerikanske end om sibiriske Sprog,
uden at der dog kan paavises egentlig
Slægtskab til nogen af Siderne. Ogsaa i fysisk
Henseende minder T. delvis om nordamerikanske
Indianere, men har dog ogsaa Tilknytning til
de egentlige Mongoloider. De er af Middelhøjde
(Mænd 162, Kvinder 152 cm); Hovedskallen er
kort, Hudfarven ofte saa lys som hos
Syd-Europæere. I det udpræget arktiske Omraade er
T. henvist til helt at basere deres Ernæring paa
Dyreverdenen, navnlig Sødyr og Ren, og dette
har medført en Spaltning i deres Erhverv. En
Gren har bosat sig ved Kysten og har antaget
fuldstændig eskimoisk Levevis, hvilken de har
kunnet lære af de sibiriske Eskimoer mellem
Østkap og Anadyr-Bugten. De jager Hvalros
fra store aabne Skindbaade og lurer om
Vinteren paa Sæl ved Aandehullerne i Isen. Var
det ikke for deres Sprog, vilde de knap kunne
skelnes fra Eskimoerne, og faktisk lider de
ældre Beretninger af idelige Misforstaaelser og
Forvekslinger paa Grund af dette Forhold.
Medens disse Kyst-T. befolker Nordkysten til
Tschaun-Bugten samt den Anadyrske Bugt, er
en anden Del af T. gaaet over til Avl af
Tamren og strejfer om som Nomader i det Indre,
men kommer dog sædvanligvis om Sommeren
ud til Kystegnene. Fælles for begge Grupper er
Skinddragten, som sys af Renskind, og som for
Kvindernes Vedkommende er mærkelig ved sit
»combination«-agtige Snit, de store dobbelte
Skindtelte og Slæden, der er lidt forskellig,
efter som den er beregnet til at trækkes af
Hunde eller Rener, men i øvrigt har samme
kælkelignende Form. T. er i vore Dage det
kraftigste og mest selvstændige af Sibiriens
indfødte Folkeslag, og understøttet af Landets
afsides Beliggenhed og fattige Natur har de
kunnet yde Russerne effektiv Modstand, hvorfor
de ikke er blevne saa haardt medtagne som
deres Stammefrænder Kamtshadalerne. De
udgør næsten 12000 Mennesker. (Litt.:
Nordenskiöld, »Vegas färd kring Asien och
Europa« [Sthlm 1881]; O. Nordquist i
»Vega-expeditionens vetenskapliga iakttagelser«
[Sthlm 1883]; W. Bogoras, The Chukchee
[The Jesup N. Pacific Expedition, Bd VIII, New
York 1905—10]; Sverdrup i R. Amundsen,
»Nordostpassagen« [Oslo 1922]).
K. B.-S.
Tschunja’en, se Scriema.
Tschusen, se Chusan.
Tschusovaja [t∫usa’vaja], Flod i det østlige
Rusland, udspringer i den mellemste Del af
Ural, S. f. Jekaterinburg, strømmer først mod
NV. og derefter mod V., indtil den 14 km N. f.
Perm udmunder i venstre Bred af Kama. T.’s
øvre Løb er rivende og klippefuldt, men det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
