Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tscheidze, Nicolaj S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for, er nu opnaaet; man har Mod til helt at
være sig selv, og i Stedet for den ældre Tids
taagede Panslavisme træder nu ofte Henblik
paa Nationer, som ikke ved deres Afstamning,
men ved deres Livsvilkaar kan interessere
Tschekkerne. Heraf forklares ogsaa den ret
udbredte Interesse for Danmark; Professor
Arnošt Kraus har gjort sine Landsmænd
bekendte med den danske Bondestand og de
danske Højskoler; Digteren Hugo Kosterka
har oversat forskellige danske Litteraturværker.
Om den særlige slovakkiske Litteratur er der
ikke meget at sige. Sprogformen blev efter et
Forsøg af den katolske Præst Bernolák
(1762—1813) fastslaaet gennem den
protestantiske Litterat Ludevit Stúr (1815—56) og
Filologen Hattala (1821—1903). Digtere var
Jan Hollý (1785—1849; hans Virksomhed
falder forud for Stúr’s Sprogreform;
Forfatter til »Moder Sláva’s Klage« m. m.; paa
virket af Kollár), Samo Chalúpka
(1812—83), Sladkovič (egentlig Braxatoris,
1820—72), Fantasten og Vagabonden Janko
Král’, Novellisten Kalinčák (1822—71),
Pauliny-Tóth (1826—77; Digter og
Publicist, oprindelig Magyar-Ven og gift med en
magyarisk Adelsmands Datter, men vendte sig
til sidst afgjort mod Magyarerne), Vajanský
(egentlig Svetozár Hurban; »Karpaterne
og Havet«, episke og lyriske Digte). En stor
Samling slovakkiske Ordsprog, samlede af
Záturecký, er udgiven i Prag 1896 paa det
tschekkiske Akademis Bekostning.
Hjælpemidler. Pypin og
Spasowicz, »Geschichte der slavischen Literaturen«,
II, 2 (Leipzig 1884); »Památnik na oslavu
padesátiletého panovnického jubilea Františka
Josefa I« (»Mindeskrift i Anledning af Kejser Frans
Josef I’s 50-Aars-Jubilæum«, Prag 1898);
Jaroslav Vlček, »Dějiny české literatury«
(»Den tschekkiske Litteraturs Historie«, Prag
1892 fl.); Jan Jakubec und Arne
Novák, »Geschichte der čechischen Literatur« [2.
Udg., Leipzig 1913]; J. V. Novák a Dr. Arne
Novák, »Prehledné dějiny literatury české«
(3. Udg., Olomouc 1922). Krestomatier: »Výbor
z literatury české«, I (indtil Hus), udgivet af
Šafarik (Prag 1845); II, udgivet af Erben
(Prag, 1857—64); Truhlár, »Výbor z
literatury české. Doba nová« (Prag 1902).
Holg. P.
Historie.
Verdenskrigen bragte som et af sine store
nationale Resultater det gamle Böhmens
Genopstandelse som et nyt Rige paa Grundlag dels
af Tschekkerne, dels af de med disse nær
beslægtede, inden for Ungarn bosatte Slovaker.
Angaaende det tschekkiske Folks tidligere
Skæbne henvises til Artiklen Böhmen, »Historie«.
I 1914 havde den tschekkisk-nationale
Bevægelse, der stammede fra første Halvdel af det
19. Aarhundrede, allerede gennemgaaet en lang
Udvikling, og ved Verdenskrigens Udbrud
gjorde den førende nationale Politiker, Professor
T. G. Masaryk, den østerrigske Statholder i
Prag opmærksom paa, at man ikke vilde kunne
stole paa Tschekkerne under en Kamp mod
deres slaviske Frænder. I Decbr 1914 flygtede
Masaryk ud af Landet, og uanfægtet af at
blive dømt til Døden in contumaciam i Prag
virkede han derefter hos Ententens
Regeringer for en Genoprejsning af Böhmen. Sammen
med sin videnskabelige og politiske Elev, Benes,
grundede han i Paris en tschekoslovakisk
Nationalkomité, der efterhaanden fra Flertallet
af de allierede Magter vandt Anerkendelse som
en fast krigsførende Regering, samtidig med
at tschekoslovakiske Soldater, der havde
overgivet sig til Russerne, optraadte som en særlig,
mod Centralmagterne krigsførende Hær. Fra
Ententens Side tænkte man sig dog længe, at
Østerrig-Ungarn, saafremt det vilde falde fra
Tyskland, skulde reorganiseres som et
Statsforbund, og at Böhmen skulde glide ind som
et naturligt Led heri. Saa kom
Centralmagternes pludselige og fuldstændige Sammenbrud, og
da proklameredes 28. Oktbr 1918 i Prag den
tschekoslovakiske Republik, til hvis
Præsident 14. Novbr valgtes Masaryk. Den ny Stat
anerkendtes nu helt af Verdenskrigens
Sejrherrer, og ved Fredsslutningerne i St. Germain
og Trianon (henholdsvis 1919 og 1920) bestemtes
dets Omraade som det, der indfattes af
Böhmens »historiske Grænser«, nemlig hele
Böhmen, Mähren, østerrigsk Schlesien med
Ungarns slovakiske og ruthenske Komitater. For
Ruthenernes Vedkommende bestemtes, at de
skulde nyde et vist Selvstyre. Af Tyskland afstodes
i Versaillesfreden det lille Schlesiske Omraade
Hultschin (med 50000 Indbyggere), og 1920
afgjordes ved Kompromis en Tvist med Polen
om Teschen-Omraadet, hvorved T. fik det
største Stykke (1269 km2 med 286000
Indbyggere). Helt kom dog Grænserne først i Orden,
da »Folkenes Forbund« 1924 havde tildømt T.
hele Javorina-Omraadet, som Polen ogsaa
gjorde Krav paa. T. blev langtfra en ren
Nationalstat, og dets Stilling indadtil og udadtil maatte
alene af den Grund blive vanskelig.
Udenrigspolitikken fik til Held for
Landet en meget fremragende Leder i den unge
Benes, der har været T.’s Udenrigsminister
lige siden dets Oprettelse, idet han stadig er
blevet bevaret paa denne Post i de ret hurtig
skiftende Ministerier, og har vundet Navn og
Anseelse som en af det ny Europas
allerbetydeligste Statsmænd. Under hans Ledelse er ikke
blot blevet afsluttet Handelstraktater med en
Række Stater, derimellem Danmark og Island,
men han er fremfor alt blevet Ophavsmanden
til »den lille Entente« med Forbundstraktater,
henholdsvis 1920 og 1921, med Jugoslavien og
Rumænien. T. har ogsaa trods
Grænsestridighederne opnaaet Føling med Polen, der er
blevet »den lille Entente«’s nærstaaende Ven.
Mellem Benes og den østerrigske Kansler,
Seipel, fandt 1922 en Sammenkomst Sted i Prag.
1923 aflagde Benes og Masaryk officielt Besøg
i Paris, London og Bryssel. 1924 sluttedes et
Forbund med Frankrig paa Grundlag af
Folkeforbundstraktaten og bl. a. med Bestemmelser
om Voldgift i indbyrdes Stridigheder samt om
gensidig Støtte til Bekæmpelse af de
monarkistiske Bevægelser i Ungarn og Tyskland.
Ligeledes 1924 sluttedes et Forbund med Italien
om gensidig Hjælp til Hævdelse af
Fredstraktaterne og andre fælles Interesser. Ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
