Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tscheidze, Nicolaj S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Slovakker, men for Flertallet af det slovakkiske
Folk kan det ny tschekkiske Skriftsprog have
været ret fremmedagtigt. Længst holdt de
slovakkiske Protestanter fast ved Forbindelsen
med Tschekkisk; men efter at Protestanten
Stúr havde stillet sig i Spidsen for det
slovakkiske Maalstræv, blev Bruddet snart en
fuldbyrdet og uomstødelig Kendsgerning (omtrent
fra 1850). Mähren, der sproglig set staar
mindst lige saa nær ved Slovakkisk som ved
Tschekkisk, har beholdt det tschekkiske
Skriftsprog.
Hjælpemidler. Kunz, »Die böhmische
Sprache« (Wien, Hartleben); Emil
Smetánka, »Tschechische Grammatik« (Berlin og
Leipzig 1914, Göschen); André Mazon,
Grammaire de la langue tchèque (Paris 1921).
En Fremstilling af Fonetikken er Holger
Pedersen, »Den bøhmiske Udtale«,
»Nordisk Tidsskrift for Filologi«, 3. Rk., XI, S.
108—125. Ordbøger: Rank, »Neues
Taschenwörterbuch der böhmischen u. deutschen Sprache«
(Prag); Kott, »Cesko-německý slovník«,
I—VII (Prag 1878—93). Sproghistoriske Værker:
Gebauer, »Historická mluvnice jazyka
českěho« (»Historisk tschekkisk Grammatik«, I
[Lydlære], Prag 1894, III [Bøjningslære], Prag
1896—98; II og IV skal bringe Orddannelse og
Syntaks); Gebauer, »Slovník staročeský«
(»Gammeltschekkisk Ordbog«, I [A-J), Prag
1901—03, II, Prag 1904 ff. [til 1913 (og til nu) naaet
ind i Bogstavet N]); Bartoš, »Dialektologie
moravská« (»Mährisk Dialektologi«, Brünn
1886—95). Slovakkisk: Viktorin, »Grammatik
der slovakischen Sprache« (3. Udg., Pest 1865);
Maršall, »Die slovakische Sprache« (Wien,
Hartleben); Loos, »Wörterbuch der
slovakischen, ungarischen und deutschen Sprache«
(Pest 1871).
Holg. P.
Litteratur.
Kristendommen er fra først af kommet
til Tschekkerne ad vestlig Vej. Som
Modvægt mod den dermed følgende tyske
Indflydelse indkaldte en mährisk Fyrste i
Aaret 863 de to Brødre Kyrillos og Methodios
fra Thessalonika, for at de skulde prædike
Kristendommen paa Slavisk (se Kyrillos og
Methodios). I den Anledning oversatte de
to Brødre den hellige Skrift til deres egen
hjemlige (bulgariske) Dialekt. Denne
Begivenhed fik en enestaaende Betydning for den
slaviske Verden; men for Tschekkerne selv og
deres Litteratur kom den saa godt som ikke
til at spille nogen Rolle. Böhmen kom meget
hurtig under latinsk Indflydelse; kun Klostret
Sazava vedblev at være kyrillisk til Aar 1096.
Foruden religiøse Digte, Legender og
tschekkiske Bearbejdelser af den vesteuropæiske
Ridderromans Emner (fra 13. Aarh. af) kan man
for den ældste Periode af den tschekkiske
Litteratur fremhæve følgende Værker: en bøhmisk
Krønike (paa Latin) af Kosmas af Prag
(1045—1125); den saakaldte »Dalimil’s
Rimkrønike« (paa Tschekkisk) fra Begyndelsen af 14.
Aarh.; nogle Værker af Smil Flaška af
Pardubic, en fornem og lærd Mand, død
1403 (en Samling Ordsprog; et allegorisk Værk
Nová rada, »Den ny Raadsforsamling«, hvori
Løven sammenkalder sine Fyrster og Herrer
til en Raadslagning, der i mangt og meget er
møntet paa de samtidige Forhold i Böhmen;
»Faderens Raad til sin Søn«); Romanen
»Tkadleček« (om den ulykkelige Kærlighed mellem
Ludvig Tkadleček og Adlička); »Striden mellem
Vandet og Vinen« og Striden mellem
»Staldmesteren og Peblingen« (disse to Værker har
man tidligere tilskrevet Smil Flaška); et
juridisk Værk »Den gamle Herre af Rosenberg’s
Bog« (hvorledes Forhandlingerne skulde føres
i Kongeriget Böhmens Landretter). Stor
Betydning fik Grundlæggelsen af Universitetet i
Prag 1348. Men endnu større Betydning havde
den religiøse Bevægelse, der meget tidlig
begyndte i Böhmen, og fra hvilken man kan
datere den tschekkiske Litteraturs anden Periode
(i hvilken Bogtrykkerkunstens Indførelse falder;
det første bevarede trykte Værk er fra 1468).
Som Forløbere for Hus kan nævnes: Konrad
Waldhauser (d. 1369), Milič (d. 1374),
Matěj z Janova (Matthias af Janov, d.
1394) og Tomáš Štitný (d. c. 1400). Men
den mægtigste Skikkelse i den bøhmiske
Aandsudviklings Historie er Jan Hus (Johannes Hus,
1369—1415). Som religiøs Reformator og latinsk
Forfatter havde Hus Betydning for hele
Vesteuropa; men hans talrige tschekkiske Værker,
der alle mere eller mindre staar i Forbindelse
med det religiøse Spørgsmaal, havde tillige en
umaadelig national Betydning; de var
gennemstrømmede af en varm, men sund og ikke
overdreven Nationalfølelse, og Hus blev den
virkelige Grundlægger af den tschekkiske
Litteratur og den tschekkiske Ortografi. En langt
mindre frugtbar Forfatter var Hus’ Ven
Hieronymus af Prag (brændt 1416). En
meget omfattende litterær Virksomhed udfoldede
Chelčický (d. 1460), en ulærd Mand, der
dog havde studeret en Tid ved Universitetet
i Prag og bl. a. været Discipel af Jan Hus;
han ivrede for en Tilbagevenden til den
oprindelige kristne Kirkes Simpelhed og fordømte
enhver som helst Krig eller Opstand. Han
stiftede »de bøhmiske Brødres« Menighed, der fik
stor Betydning ikke blot i religiøs Henseende
(se herom Bøhmiske Brødre og
Brødremenigheden), men ogsaa for den
tschekkiske Litteratur. De bøhmiske Brødres
Historie indtil Aar 1554 blev skrevet af
Blahoslav (d. 1571), en af Brødremenighedens
berømteste Mænd, der ogsaa gav Stødet til en
ny Oversættelse af Biblen (Kralice 1579—93,
bekostet af en mährisk Magnat). Uden for det
religiøse Omraade kan man i den tschekkiske
Litteraturs anden Periode nævne de to
juridiske Forfattere: Ctibor (d. 1494), mährisk
Adelsmand, Husit, Forfatter til »Beskrivelse af
Skikke og Orden, Sædvaner og Ret i
Markgrevskabet Mähren«, og Viktorin af
Všehrd (d. 1520), Forfatter til et udførligt og
vigtigt juridisk Værk, Grundlægger af det
tschekkiske juridiske Sprog (tillige Forfatter af
en Satire mod Paven). Slutningen af den
tschekkiske Litteraturs anden Periode (den saakaldte
Guldalder) benævnes ofte efter Veleslavin
(d. 1599), Magister og Bogtrykker, en fortrinlig
Stilist og en meget skrivende, men lidet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
