Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tscheidze, Nicolaj S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Næringsveje.
Land- og Skovbrug ernærer c. 46 % af
T.’s Befolkning, Bjergværksdrift og
Industri 30 % og Handel og Samfærdsel 8,5 %.
Fordelingen efter Erhverv er meget
forskellig i de forskellige Landsdele; saaledes
sysselsætter Land- og Skovbrug i Podkarpatská
Rus 70 %, i Slovakiet 61 % og i Vest-T. kun
40 %, medens Grubedrift og Industri fortrinsvis
drives mod Vest, nemlig af 34 % i
Böhmen-Mähren mod 19 % i Slovakiet og 11 % i
Podkarpatská Rus. Det produktive Jordareal udgør
94 % af Landets samlede Flade, nemlig 43 %
Agerland, Haver og Vinbjerge, 18 % Græsland
og 33 % Skov. Kornavlen dækkede før Krigen
med normal Høst nogenlunde Landets Forbrug,
nu maa der indføres Hvede. Det vigtigste
Brødkorn er Rug, i de østlige Lavlande dog Hvede.
Tillige dyrkes Byg — hovedsagelig til
Maltfremstilling — og i de sydlige Egne Majs. Kartofler
danner et Hovednæringsmiddel i de højere
Bjergegne og dyrkes ogsaa ellers i stor
Udstrækning. Sukkerroedyrkningen er Grundlaget
for en af T.’s vigtigste Industrier. Det samme
gælder for Humleavlen, der ogsaa leverer et
betydeligt Overskud, som udføres. Ligeledes
udføres der en Del Frugt, medens Tobaks- og
Vinavlen kun dækker en mindre Del af
Forbruget. Skovene drives kun i de vestlige
Omraader rationelt og yder et betydeligt
Eksportoverskud af Træ, Trækul, Potaske og Beg.
Kvægavlen formaar i Sudeterlandene ikke at
dække Industridistrikternes Kødbehov, men det
manglende tilskydes fra Slovakiet, hvor ogsaa
Faareavlen i Hovedsagen kan forsyne
Industrien med Uld, medens de
vest-tschekkoslovakiske Tekstilfabrikker benytter oversøisk Uld.
Svineholdet er stort nok til at tillade Udførsel
af Skinker og Pølser. I Syd-Mähren og
Slovakiet er ogsaa Hesteavlen betydelig. — T.
rummer en Mangfoldighed af nyttige Mineraler
inden for sine Grænser, men kun faa
forekommer i større Mængde. Vigtigst er det, at
Kulproduktionen (1921 32,7 Mill. t, hvoraf c. 2/3
Brunkul, 1/3 Stenkul) fuldt ud dækker det store
indenlandske Forbrug, ja endog tillader
Udførsel af et ret betydeligt Kvantum (1919 4 Mill. t).
Brunkullene kommer næsten udelukkende fra
det nordvestbøhmiske Brunkulsdistrikt omkring
Brüx, Dux og Teplitz, af Stenkullene brydes de
3/4 omkring Ostrau i Schlesien. Endvidere
findes der i T., hovedsagelig i de slovakiske
Malmbjerge, meget betydelige Jernmalmslejer,
omend den aarlige Produktion (1920: 800000 t)
ikke fuldt ud dækker Forbruget, men maa
suppleres med Malm fra Sverige og Spanien.
Ostrau og Karwin er Jernudsmeltningens
Hovedcentrer. Guld- og Sølvudvindingen har
tidligere været betydelig, men er nu kun ringe;
1919 udvandtes (i Jilové og Bauská Stiavnica)
198 kg Guld og (især i Přibram) c. 18000 kg
Sølv. Tillige brydes Bly og smaa Mængder af
Tin, Wolfram, Nikkel, Vismut, Mangan,
Antimon, Kobolt, Kvægsølv og Kobber samt det
radiumholdige Uran (Joachimstal). Vigtige er
Grafitforekomsterne i Böhmerwald og ved
Mährisch Altstadt (c. 300000 t aarlig) og de store
Kaolinlejer i Vest-Böhmen. Endelig kan
nævnes forskellige Halvædelstene (Granat og Agat
i Nord-Böhmen, Opal i Slovakiet) og de rige
Mineralkilder, især i Vest-Böhmen og Slovakiet.
— Industrien synes i høj Grad at begunstiges
af udprægede Anlæg for dette Erhverv hos
Befolkningen. Endnu spiller i Bjergegnene
mangeartet Husflid (Knipleri, Strikkeri, Fremstilling
af Glas- og Trævarer, Musikinstrumenter,
Legetøj, Handsker, Perlemorsgenstande o. s. v.) en
stor Rolle. Ogsaa visse moderne Storindustrier
har deres oprindelige Grundlag i Bjerglandets
Naturforhold, f. Eks. Tekstilindustrien i den
tidligere, ivrigt plejede Hørdyrkning og Faareavl,
Glasindustrien o. a., men nu har ogsaa disse
Industrigrene deres Hovedsæder i Kuldistrikterne
og anvender for en stor Del udenlandske
Raastoffer. Til Landbruget knytter sig en
omfattende Sukkerindustri, Dampmøller og den
berømte Ølfabrikation (1923—24: 578 Bryggerier
med en Produktion af 7,9 Mill. hl). Endvidere
maa nævnes Læderindustrien, den kemiske
Industri og navnlig den meget betydelige
Fabrikation af Metalvarer af alle Arter fra Naale og
Knive til Landbrugsmaskiner og Lokomotiver.
For de fleste Industrigrene har Udskillelsen af
T. fra det østrig-ungarske Statsomraade betydet
forringede Afsætningsvilkaar, og deres
Produktion har derfor ikke kunnet naa op paa
Førkrigstidens Højde. — Handelsbalancen har i de
senere Aar været aktiv. Indførselens Værdi
beløb sig i Aarene 1923—25 til henholdsvis 10,1,
15,9 og 17,6 Milliarder tschekkiske Kroner,
Udførselen til 12,5, 17,0 og 18,8 Milliarder
tschekkiske Kroner. Efter Værdien var de vigtigste
Indførselsvarer Bomuld og Uld, Korn og Mel,
medens Udførselsprodukterne var Bomulds- og
Uldvarer, Sukker, Kul, Træ, Glas, Jern og
Jernvarer. Af de indførte Varer kommer 35 % fra
Tyskland, 7,8 % fra Østrig, 6,5 % fra Italien,
5,5 % fra U. S. A. og 5,5 % fra Ungarn,
medens af Udførselen Østrig aftager 20,6 %,
Tyskland 19,6 %, England 9,3 % og Ungarn 6,7 %.
— Samfærdselen fremmes af et veludviklet
Jernbanenet med en samlet Længde af (1923)
13620 km, hvoraf kun 12,5 % er
dobbeltsporede. 1200 km er private, Resten Statens. Nettet
er tættest i Böhmen og Schlesien, 1 km pr. 7,5
km2 mod 1 km pr. 16 km2 i Slovakiet, men
efter Befolkningstætheden er Slovakiet bedst
forsynet med 1 km Jernbane pr. 940 Indbyggere,
medens Böhmen har 1 km pr. 983 Indb.,
Schlesien 1 km pr. 1121 Indbyggere og Mähren 1 km
pr. 1215 Indbyggere. Ad Elben foregaar en
betydelig Udførsel via Hamburg og en noget
mindre betydelig Indførsel af Varer, men
Skibsfarten hemmes af den gennemsnitlig omtrent
1 1/2 Maaned varende Tilfrysning og i tørre
Somre ogsaa af for lav Vandstand. Langt
mindre Betydning har Donau. (Litt.: H.
Hassinger, »Die Tscheehoslowakie« [Wien 1925];
F. Machatschek, »Landeskunde der
Sudeten- und Westkarpatenländer«, Stuttgart
1927).
O. K.
Mønt, Maal og Vægt.
Mønt. Regningsenheden er 1 Krone (K Č)
à 100 Heller (h.). Værdien af 1 Krone skal
være mindst 0,029 $ = 1 Kr. 10,82 Øre, højest
0,030 $ = 1 Kr. 11,19 Øre. Inden for disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
