Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Træk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der været og er til Dels endnu Uenighed om.
En nærmere Betragtning af Forholdene synes
dog ikke at lade megen Tvivl tilbage.
Indtræffer der i en Egn af Verden klimatiske
Forandringer, som gør det umuligt for en Fugl at
skaffe sig Føde der, drager den andetsteds hen
for at søge den, oftest vel Syd paa, og paa
den anden Side er det en kendt Sag, at de
fleste Fugle med overordentlig Ihærdighed Aar
efter Aar opsøger den samme Redeplads. I
disse Forhold maa Oprindelsen til T. søges, selv
om mange enkelte Punkter kan henstaa i det
uvisse. At Trækfuglenes oprindelige Hjem er
deres Sommeropholdssted, synes at fremgaa af,
at der i Lagene fra Tertiærtiden, f. Eks. fra
Paris-Bækkenet, findes talrige Knogler af
Slægter, der ogsaa nu lever i Europa som
Trækfugle. Ogsaa mange Enkeltheder ved T. peger
i samme Retning: Foraarstrækket foregaar
oftest fra Egne, hvor Føden er rigelig, og
foregaar med stor Hast uden andre Afbrydelser
end dem, ugunstige Vejrforhold kan fremkalde;
det synes da øjensynligt at maatte skyldes
Fuglens uimodstaaelige Trang til at yngle i de
samme Egne, hvor den selv er opvokset.
Efteraarstrækket foregaar derimod mere trinvis, idet
mange Arter gør lange Ophold undervejs, hvor
der bydes dem passende Føde (Eks.: mange
højnordiske Vadefugle opholder sig om
Efteraaret lang Tid ved Danmarks Kyster).
T.’s Veje. T. foregaar vistnok altid i
Luften selv for daarligere Flyveres Vedkommende;
Beviser for, at Arter trækker løbende eller
svømmende (undtagen Pengviner), har man
ikke. Et Spørgsmaal, der har været Genstand
for mange Iagttagelser og Drøftelser, er,
hvorvidt der findes bestemte Baner eller Veje, ad
hvilke Fuglene udelukkende eller fortrinsvis
trækker; de senere Aars Undersøgelser har
givet Oplysning om, at der virkelig findes
saadanne, selv om de for en stor Del er meget
brede; det viser sig nemlig, at der over nogle
Egne gaar et uhyre T., over andre kun et
ganske sparsomt. Enkelte Steder ligger saaledes,
at Strømmen fra flere Trækveje synes at
berøre dem, hvorfor der paa saadanne Steder kan
vise sig et enestaaende T.; berømt er i saa
Henseende Helgoland. Langs Kysterne synes T. at
foregaa i større Udstrækning end inde i
Landet, ligesom de store Floddale er kendte som
Trækveje; selv om de store Oceaner danner
Hindringer for T., passerer Fuglene ret
uanfægtet mindre Have (Nordsøen, Davis-Strædet,
Middelhavet), om end adskillige daarlige
Flyvere sætter Livet til derved. T. gaar for den
samme Arts Vedkommende ikke altid samme
Vej Foraar og Efteraar, men Grundene kendes
ikke.
T.’s Højde. Nogen bestemt Højde, hvori T.
foregaar, synes der ikke at findes, og
Anskuelserne er paa dette Punkt meget modstridende,
idet det er paastaaet, at T. normalt foregaar
i saa store Højder, at det unddrager sig
Iagttagelse, og at, hvad vi ser af T., skyldes
Forstyrrelser, der har bragt Fuglene nærmere mod
Jorden; at T. kan foregaa i store Højder, er
godtgjort ved Iagttagelse med astronomiske
Kikkerter af Fugle, der trækker forbi
Maaneskiven; man har her fundet Højder af indtil
4000 m. Iagttagelser fra Ballon synes at vise,
at T. i Almindelighed foregaar langt lavere, som
Regel under 1000 m’s Højde. Enkelte Arter
kan man se trække ganske lavt hen over
Jorden (f. Eks. Bogfinker, Engpibere), andre i en
Højde af 50—100 m (f. Eks. Musvaager, Gæs);
i mørke Nætter gaar T. ganske lavt, i klare
Nætter viser Fjernheden af de trækkende
Fugles Skrig, at det gaar betydelig højere.
T.’s Udstrækning og Hurtighed.
Nogle af de nordlige Arter naar ikke længere
Syd paa end til Mellemeuropa, andre opholder
sig i Sydeuropa og Nordafrika, hvor der om
Vinteren findes uhyre Skarer af Trækfugle;
men atter andre, og deriblandt Fugle, som
yngler højt mod Nord, fortsætter over
Ækvator og ned til tempererede Egne paa den
sydlige Halvkugle, et Forhold, hvis Tydning er
ganske usikker. At Flugten under T. foregaar
overordentlig hurtig, langt hurtigere end den
daglige Flugt, er utvivlsomt; en Hastighed af
omkring 150 km i Timen mener man at have
paavist, hvilket dog stærkt bestrides af andre;
med den Fart skulde altsaa en Fugl paa een
Nat kunne naa fra sit Vinterkvarter i
Nordafrika til sin Sommerbolig i Nordtyskland.
T.’s Forhold til Aarstiderne. Som
nævnt deles T. i Foraars- og Efteraarstrækket,
en Betegnelse, der dog ikke maa tages alt for
bogstavelig, idet f. Eks. i Januar Lærker, der
er paa T. Nord paa, altsaa paa Foraarstræk,
kan møde Dykænder, der er under T. Syd paa.
En Art kommer ikke paa een Gang til hele sin
Udbredningskreds, men først til den sydligste
Del; Forstuesvalen har Unger i Sydspanien
samtidig med, at de første kommer til
Danmark; i Holland og Mellemtyskland kommer
Trækfuglene henved 14 Dage, før de ses i
Danmark, og her viser de sig langt tidligere end
i Norge. Foruden de Trækfugle, der kommer
til et Land, f. Eks. Danmark, for at yngle,
passerer aarlig Millioner af andre over Landet paa
Vej til andre Egne, saa at Danmark i det hele
maa siges at være et gunstigt liggende Land
til Trækiagttagelser. De fleste Oplysninger om
T. faar man ad indirekte Vej; direkte
tilgængelige for Iagttagelse er jo kun de faa Arter,
der om Dagen trækker lavt over; en Del af de
om Natten trækkende giver ved deres Skrig
ret gode Oplysninger baade om Arten og
Antallet; under taaget og regnfuldt Vejr
tiltrækkes mange Arter af Fyrenes Lygter, hvor de
ofte dræbes ved at flyve mod Glassene og
derved kan afgive Vidnesbyrd om Trækforhold;
men oftest maa man nøjes med de Slutninger,
som kan drages af de Fugle, der allerede er
komne til deres Bestemmelsessted eller holder
en kortere eller længere Rast undervejs. — I
Danmark begynder Foraarstrækket i milde
I Vintre i Januar, henimod Slutningen af
hvilken Maaned Lærkerne kan begynde at vise sig;
omkring Midten af Februar kommer de første
Stære, omkring Slutningen Viber og Raager.
I første Halvdel af Marts optræder flere Arter:
Ryle, Præstekrave, Strandskade og Engpiber,
medens Musvaagerne trækker over fra Midten
af Maaneden. Aprils første Halvdel bringer kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
