- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
839

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Træ

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ofte den eneste Del deraf, som benyttes. I
øvrigt viser de forskellige Sorter T., der spiller
nogen Rolle paa Grund af deres Benyttelse,
indbyrdes ret store Forskelle med Hensyn til
de forskellige Egenskaber, af hvilke følgende
er de vigtigste. — Farven er i Begyndelsen
hos næsten alle Slags T. lys, hvidlig eller svagt
gullig til rødlig, og dette Udseende kan T.
enten beholde under sin følgende Udvikling,
eller ogsaa kan der vise sig en tydelig Forskel
mellem den mørkere Kerne og den lysere
Splint. Kun yderst sjælden antager Splinten en
eller anden iøjnefaldende Farve, som f. Eks.
hos Berberis, hvor den er citrongul.
Kerneveddets Farvning beror paa, at der i dette
optræder de saakaldte Kernestoffer, sædvanlig
forskellige Slags Gummi, sjældnere Harpikser
eller Garvestoffer, oftest ledsagede af
forskellige Farvestoffer, idet disse som Regel
indlejrer sig baade i Cellernes Indre og i
Cellevæggene. Navnlig optræder de ofte som Indhold i
Karrene og har i saa Tilfælde, især hos
tropiske Træsorter, en meget stærk Farve,
undertiden ogsaa en stærk Glans, f. Eks. hos
Ibenholt, og Karrene viser sig i saa Tilfælde
sædvanlig meget tydelig som Striber og skarpe
Punkter paa Længdesnit og Tværsnit. Kernens
Farve kan være meget forskellig. Hyppigst
optræder brune Farvestoffer, f. Eks. hos Eg,
Æble, Valnød, Ælm, Teak o. fl., men Farven kan
ogsaa være gulbrun, f. Eks. hos Gultræ,
gulgrøn (Fisettræ), matgrøn (Tulipantræ),
sortgrøn (Pokkenholt), rød i forskellige Toner, f.
Eks. hos Lærk, Tørstetræ, Taks o. fl. samt hos
de forskellige Sorter Rødtræ, violet
(Amaranttræ) eller sort (ægte Ibenholt). Farven er som
Regel langt kraftigere hos tropiske T. end hos
T. fra de tempererede Zoner, men bliver i alle
Tilfælde mørkere, naar det opskaarne T.
udsættes for Indvirkning af Lys og Luft.
Undertiden opstaar den egentlige Farve først under
disse Forhold, f. Eks. hos Amaranttræet, hvis
Kerne i frisk Tilstand har en ganske uanselig
Farve. — Glans findes i større eller mindre
Grad hos næsten alt T., navnlig paa
Spejlet, den Flade, der fremkommer ved et
radielt Snit gennem Stammen, og denne Glans
er hos enkelte Træsorter til Stede i meget
fremtrædende Grad, f. Eks. hos mange Sorter
Ahorn, Lind, Mahogni og de forskellige
Træsorter, der netop af denne Grund
sammenfattes under Navnet Atlastræ. Mat eller næsten
helt mat er Veddet hos Hvidbøg, Æble,
Ibenholt. Pokkenholt og enkelte andre. —
Lugten er hos mange Træsorter meget
karakteristisk og undertiden ret stærk. Saaledes har det
med Harpiksgange fyldte Ved af Naaletræerne
sædvanlig en fremtrædende Harpikslugt,
medens Veddet af Eg, Kastanje og Valnød i frisk
Tilstand og Veddet af Teak ogsaa som ældre
lugter af Garvelud. Bekendt er ogsaa den stærkt
aromatiske Duft af Enebærtræ og Blyantstræ
samt den ejendommelige Lugt, som
Pokkenholt udsender, navnlig ved svag Opvarmning,
f. Eks. ved Haandvarme. Mindre behagelig
lugter Laurbærtræ, medens de forskellige
tropiske Træsorter, der sammenfattes under
Benævnelserne Violtræ og Rosentræ, har Navn af
deres Lugt. Det samme gælder om forskellige
Træsorter, som kaldes Stinktræ. Lugten skyldes
et Indhold af flygtige Stoffer, der undertiden,
f. Eks. hos Blyantstræ, kan udskille sig i Form
af Krystaller paa friske Snitflader. — En
fremtrædende Smag findes kun hos faa
Træsorter; saaledes smager Blaatræ og rødt
Sandeltræ sødligt, Cedrelatræ bittert. —
Spalteligheden eller Kløveligheden af
Veddet, hvorved forstaas den større eller mindre
Lethed, hvormed det lader sig spalte paa langs
ad Fibrene, er ikke blot meget forskellig hos
de forskellige Træsorter, men er ogsaa
sædvanlig hos eet og samme T. forskellig, efter
som man foretager Spaltningen radielt efter
Spejlet eller tangentielt. Ofte kræves der indtil
50 % større Kraft for at spalte T. i
sidstnævnte Retning end i førstnævnte. Meget let
og glat spaltelig er f. Eks. T. af Gran, Fyr,
Eg, Kastanje, Asp og Pil, medens Ask, Birk,
forskellig Slags Ahorn, Buksbom og mange
tropiske Træsorter er tungt spaltelige; næsten
uspaltelige er f. Eks. Pokkenholt og Quebracho.
Spalteligheden afhænger foruden af
Sammenhængen mellem Fibrene tillige af disses Forløb
i T., idet Spalteligheden er størst, naar T. er
skært eller ret groet, idet Fibrene ligger
parallelt med en retlinet Akse, noget mindre,
naar det er krumt, idet Fibrene vel ikke løber
parallelt med en retlinet Akse, men dog holder
sig i et fælles Diametralplan, medens
Spalteligheden bliver mindst, naar det er vredent
eller masret, altsaa naar Fibrene slynger sig
uregelmæssigt ind mellem hverandre. —
Vægtfylden er meget forskellig, efter som
T. foreligger i lufttør Tilstand, med et Indhold
af sædvanlig 8—10 % Vand eller mere, eller
om det er fuldstændig tørt. Det er væsentlig
Vægtfylden af det lufttørre T., der har
praktisk Betydning, men denne varierer ogsaa for
een og samme Slags T. efter Voksestedet og
andre Forhold. En omtrentlig Oversigt over
Vægtfylden viser følgende Tal: Pokkenholt: 1,39,
Ibenholt: 1,31, Buksbom, Steneg og
Kornelkirsebær: c. 1,0, Hvidtjørn, Oliven og Mahogni:
0,85—0,95, Eg: c. 0,65—1, Bøg: 0,75—0,8, Valnød,
Birk og Ask: c. 0,68, Ælm: 0,65, Fyr: 0,38—0,75,
Gran: 0,35—0,68, Lærk: 0,55—0,74, Pil: c. 0,50, Lind
og Asp: 0,36—0,49, en Del oversøiske Træsorter,
der sammenfattes under Navnet Korktræ: c.
0,25. — Haardheden er størst hos det tørre
T., mindre hos det vaade og staar sædvanlig
i ligefremt Forhold til Vægtfylden af det tørre
T. Da Haardheden for en stor Del afhænger af
de enkelte Cellers større eller mindre Vidde og
større eller mindre Vægtykkelse, vil man som
Regel inden for een og samme Aarring finde
forskellig Haardhed, idet Høstveddet er
haardere end Foraarsveddet. Man inddeler
sædvanlig T. efter Haardheden i følgende 8 Klasser.
1) Stenhaardt: Quebracho, Jerntræ, Kokostræ,
Pokkenholt, Ibenholt, Teak, Grenadiltræ; 2)
Benhaardt: Buksbom, Berberis, Syren, Liguster,
enkelte Sorter Jerntræ; 3) Meget haardt:
Mandeltræ, Kornelkirsebær, Hvidtjørn, rød Kornel;
4) Haardt: Ahorn, Hvidbøg, Ener, Hyld,
Kirsebær, Platan; 5) Temmelig haardt: Robinie, Ask,
Ælm, Ailanttræ, forskellige Slags amerikansk
Eg; 6) Nogenlunde haardt: Æble-, Pære-,
Nøddetræ, almindelig Eg, Rødbøg, Ædelkastanje;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0847.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free