- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
837

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trymskvadet - Trypaflavin - Trypanosoma - Trypanosomiasis - Trypeta - Trypetinæ - Tryphonider - Trypsin - Tryptase - tryptiske Enzymer - Tryptofan - Trysil

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa een Gang alvorligt og humoristisk — Tor’s
Forklædning, som han krymper sig ved —, men
det er behandlet med en overlegen Dygtighed.
Til Trods for sin Kluntethed, ypperlige Madlyst
og Drikkeevne, som Jætterne forbavses over hos
den foregivne Freya, bliver Tor ingen Sinde
plat eller naragtig, og han udvisker det
komiske Indtryk med det alvorlige Efterspil, der
følger, saa snart han igen har faaet sin
Hammer. I formel Henseende er Kvadet fuldendt.
Senere omkring 1400 blev Emnet behandlet af
en Rimedigter i þrymlur (Rimerne om Trym),
hovedsagelig efter det gamle Kvad; her er
Emnet ogsaa ret dygtig behandlet. (Litt.: F.
Jónsson
, »Oldn.-oldisl. Litteraturhist.«, I;
Bugge og Moe, »Torsvisen« 1897]).
F. J.

Trypaflavin er
3,6—Diamino—10—Metylakridinklorid, et gult lugtløst Pulver, der er
letopløseligt i Vand. Det anvendes som
Antiseptikum, f. Eks. ved Saarbehandling.
E. K.

Trypanosoma, se Flagellater, S. 208.

Trypanosomiasis. Ved T. forstaas
Infektionssygdomme fremkaldt af den Klasse
Protozoer, der benævnes Trypanosomer (s. d.).
Af de forskellige T. er en af de vigtigste
den afrikanske Sovesyge (s. d.), hvis specifike
Mikrob benævnes Trypanosoma gambiense. Af
andre Trypanosomiaser kan nævnes en hos
Rotter ofte forekommende Blodinfektion
(frembragt af T. Lewisi), endvidere den saakaldte
Tsetsesygdom (N’gana), en Smitsot der særlig
er udbredt blandt Drøvtyggere og Eenhovede
i det tropiske Afrika. Sygdommen frembringes
af T. Brucei, der ligesom Sovesygens
Trypanosom overføres af stikkende Fluer af Slægten
Glossina (særlig Glossina morsitans). Hos de
angrebne Dyr viser Sygdommen sig ved
uregelmæssig Feber, Ødemer, Anæmi, Afmagring, der
ofte fører til Døden i Løbet af nogle Uger. I
Brasilien forekommer en T. hos Børn (Anæmi,
Ødem, Svækkelse), fremkaldt af T. Cruzi
overført af en Væggelusen nærstaaende Tægeart.
Sygdommen Surra, der i høj Grad ligner
N’gana, optræder i For- og Bagindien hos
Heste, Muldyr og Kameler; den skyldes T. Ewansi,
der overføres af Stikfluer.

Durine, fremkaldt af T. equiperdum, ytrer
sig hos Heste og Æsler i Sydeuropa,
Nordafrika og Vestasien som en Kønssygdom, idet
Dyrene smittes ved Parringsakten.
Symptomerne minder i ikke ringe Grad om Syfilis.

Af T. hos koldblodede Dyr kan nævnes
Sygdomme hos forskellige Fisk, overført af
Igle-Arter.
O. T.

Trypeta, se Trypetinæ.

Trypetinæ, Underafdeling af Fluefamilien
Eumyidæ, indbefattende smaa Fluer med fint
tegnede, undertiden mørke Vinger. Hunnerne
er forsynede med et langt leddet Borerør,
hvormed de lægger deres Æg i forskellige levende
Plantedele; herhen Asparges-Fluen (Platyparea
poeciloptera
).
C. W.-L.

Tryphonider [-fo-], se Ichneumonidæ.

Trypsin (Tryptase) kaldes et
æggehvidestofspaltende Enzym (Ferment), som findes i
Pancreassaften, eller rettere som dannes af et
i Pancreassaften værende Proenzym
(Trypsinogen), naar Saften er udtømt i Tyndtarmen.
Det er et af Fordøjelsens vigtigste Enzymer. Om
T.’s kemiske Natur vides intet. Som de andre
Enzymer er T. karakteriseret ved sine
Virkninger og ved de Betingelser, under hvilke
det virker. T. opløser i neutral eller svag
alkalisk Vædske Æggehvidestofferne og Lim, idet
det omdanner dem til Albumoser og Peptoner,
og disse omdannes videre af T. til Aminosyrer.
Man opfatter i Almindelighed denne Proces
som en Spaltning af Æggehvidemolekylet
under Optagelse af Vand (hydrolytisk Spaltning).
T. virker bedst ved svag alkalisk Reaktion,
svarende til en Opløsning paa 2—4 ‰ kulsurt
Natron, og ved en Temperatur paa 38—40°.
Virkningen ophører fuldstændig (i Modsætning
til Pepsinets) iselv ved svag sur Reaktion, og
Enzymet ødelægges for altid ved Opvarmning
af Opløsningen til 70—80°, maaske endog ved
endnu lavere Temperatur. Af Trypsinogenet
dannes T. ved Paavirkning af et i kemisk
Henseende ukendt Stof, Enterokinasen, der
afsondres af selve Tarmslimhinden, og ikke er
noget Enzym, men forstærker T.’s Virkning. —
T. er en Type for en stor Klasse Enzymer
(Tryptaser eller tryptiske Enzymer), der
er overordentlig udbredte i hele den organiske
Natur. De forekommer i Blod og Lymfe og
som intracellulære Enzymer i selve de dyriske
Celler. De spiller en stor og vigtig Rolle ved
Organernes Selvopløsning (Autolyse
Spegning af Kød og Fisk). De ligner i det store
og hele T., men dannes i Organernes Celler og
stammer ikke fra Tarmkanalens T., men
afviger fra det med Hensyn til Enkeltheder i
Processens Forløb og Betingelserne for
Virksomheden. Ogsaa i Planteriget, i spirende Frø
(Malt) og udviklede Planter af alle Klasser,
fra de laveste til de højeste, findes tryptiske
Enzymer, med karakteristiske
Ejendommeligheder. — Saavel i Blodet som Organerne
findes Stoffer, der ophæver eller i hvert Fald
virker hemmende paa T.’s Virkning, og som
af nogle kaldes Antitrypsin. Om denne
hemmende Virkning beror paa Tilstedeværelsen
af et »Antistof«, er dog meget tvivlsomt.
(S. T.). L. F.

Tryptase, se Trypsin.

tryptiske Enzymer (Fermenter), se
Trypsin.

Tryptofan, Skatolaminoeddikesyre, er
et hvidt krystallinsk Stof, der dannes ved
Spaltning af Æggehvidestoffer, og som bevirker, at
disses tryptiske Spaltningsprodukter med
Bromvand bliver rødviolette.
S. P.

Trysil, Herred, Glommedal Politidistrikt,
Sør-Østerdal Sorenskriveri, Hedmark Fylke,
2962 km2 med (1920) 6435 Indb., altsaa c. 2 pr
km2; udgøres af T. Præstegæld, der bestaar af
T. Sogn med Ljørdalen og Pladsen Kapeller
samt Søndre Osen Sogn; det omgives af
Herrederne Vaaler, Elverum, Aamot og ytre Rendalen
og Engerdal og grænser paa en længere
Strækning mod Sverige. Herredet deles ved
Trysilelven, der under Navn af Klara (Klarelven,
s. d.) fortsætter ind i Sverige, i to Hovedafsnit;
det er i sin Helhed opfyldt af Fjelde og
Aaspartier med store Skove og Myrstrækninger,
Bebyggelsen og den dyrkede Mark er væsentlig
samlede i Trysilelvens Dalføre. I den V. f.
dette Dalføre liggende Del af Herredet kan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0845.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free