Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trykluftbaner - Trykluftbremser - Trykluftsværktøj - Trykmaaler - Trykning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Varmtvandsbeholder, hvis Indhold blev blandet med
Trykluften, inden denne — for at undgaa Isdannelse
— blev indladt i Maskinens Cylindre; disse
Lokomotiver, hvis tjenstfærdige Vægt var 3—6
t, blev bygget af Décauville i Petit Bourg i
Frankrig, Schwartzkopff i Berlin og Witkowitz
i Østerrig. 1879 gjorde Robert Hardie
Forsøg i New York med et Trykluftlokomotiv, og
1881 fortsatte han Forsøget paa
Manhattanhøjbanen med et af Baldwin bygget Lokomotiv,
der blev drevet med Trykluft paa 42
Atmosfærer; det adskilte sig fra Mekarski’s
Konstruktion væsentligt ved en særlig Styringsanordning,
der tillod, at der gennem Cylindrene blev
pumpet Luft i Kedlen, hvilket virkede som en Slags
Bremsning. Yderligere Forsøg er udført af
Oberst Beaumont. I San Francisco blev 1884
udført et Par særlige T. efter System Pardy
og System Hughes & Lancaster
(Liverpool), hvor Vognenes Luftbeholdere under
Kørselen gennem en fra Vognene betjent Hane
fyldtes med Trykluft fra en under Sporet
liggende Luftledning. Endelig blev der i
Washington 1890 gjort Forsøg med en særlig Art T.
efter Patent Judson, der bestod deri, at
kortere eller længere Stykker Aksler blev drevet
af Trykluftmotorer; disse Aksler, Motorer og
Trykluftledningerne anbragtes i Jorden under
Sporet, og igennem en Spalte i Gadebelægningen
blev der fra Vognens Aksler ført nogle
Føringsstænger, som forneden endte i et Slags Forlag
med flere Par Ruller, der fra Vognens
Førerplads kunde trykkes mer eller mindre haardt
imod Drivakslen; Rullernes Aksler kunde
ligeledes fra Førerpladsen stilles mer eller mindre
skraat mod Drivakslen, hvorved Rullerne blev
tvunget til at løbe langs en Spirallinie paa
Drivakslens Overflade, og derved blev Vognen
trukket frem ad Sporet. Drivakslens og Rullernes
Diameter var henholdsvis 23 cm og 20 cm;
naar Drivakslen gjorde 200 Omdrejninger i
Minuttet, og Akslerne dannede 60°’s Vinkel med
hinanden, kunde Vognen opnaa en Hastighed
af 19 km i Timen. — Foruden de ovenfor
omtalte T. haves andre Konstruktioner, hvor
Trykluft anvendes til Fremdrift ved at virke
enten paa et fra Køretøjet nedhængende
Stempel, der føres i en underjordisk Rørledning,
eller paa selve Køretøjets Endevægge, der da
som et Stempel slutter tæt mod Væggen af en
saa stor Rørkanal, at hele Køretøjet kan finde
Plads inde i den. Disse to Arter af T. kaldes
henholdsvis atmosfæriske Jernbaner
(s. d.) og pneumatiske Baner (s. d.)
eller Lufttrykbaner.
G. K.
Trykluftbremser, se Bremse, S. 923.
Trykluftsværktøj, smaa flyttelige Maskiner
og Værktøjer til at holde i Haanden. T. drives
af højkomprimeret Luft sammenpresset i en
Luftkompresser og derefter ledet til en
Luftakkumulator; fra denne ledes Luften videre i
Rørledninger eller Slanger til Arbejdsstedet. T.
finder stadig større og større Anvendelse inden
for Maskinindustriens forskellige Grene, inden
for Entreprenørvirksomheder o. s. v., hvor man
betjener sig af T. til Boring, Nitning, Mejsling,
Stemning, Formning af Støbegods og Rensning
heraf, Sprængning af Beton, Maling o. s. v.
D. H. B.
Trykmaaler, se Manometer.
Trykning er en Beskadigelse i Hestens Hud
eller i det Bindevæv, der ligger lige under
Huden, fremkaldt af Sadel- eller Seletøjets Tryk
og Gnidning. Den kommer især frem under
Sadelens Steger, Forsvidsel, Gjorde og
Ridedækkenets bageste Kant eller under Selens
Bringestykke, Kumte, Vandkappe, Manke- og
Halerem, og den viser sig som Hudløshed,
Smaaknopper, Hævelse eller Saar. T. kan
skyldes Omstændigheder, man ikke er Herre over,
saasom at Hestens Hud er tynd og skør, at
Huden er bleven særlig modtagelig ved
Gennemhedning i varmt og lummert Vejr, at der
ved Uheld er kommet Smaasten og Grus under
Sadel og Sele, at Hesten har et vanskeligt og
heftigt Sind, saa at man har ondt ved at
hindre, at den bliver unødvendig varm o. s. v.
Men den skyldes oftere Mangel paa Dygtighed
og Agtpaagivenhed eller ligefrem Skødesløshed.
Herunder kan regnes, at Hesten er daarlig
passet og plejet og derfor har for lidt Kød
mellem Huden og Benbygningen, at den bliver
daarlig redet eller kørt, saa at den gaar stift
eller i forkert Form, hvorved Trykket af Tøjet
kommer stødvis til Hesten eller bliver
anderledes fordelt end ved Tilpasningen, at Rytteren
sidder skævt, for meget for- eller bagover eller
urolig i Sadelen, at Sadel- og Seletøj ikke er
nøje tilpasset efter Hesten, at det er daarligt
lagt paa, f. Eks. med Folder paa
Ridedækkenet, at Polstringerne ikke er i Orden, at Delene,
der kommer i Berøring med Hestens Hud, ikke
er holdt ordentlig rene, men er ru og ujævne
af gammel Sved og Støv, samt endelig at man
ikke er opmærksom paa og i Tide tager
Hensyn til haarløse Pletter og andre Varsler om,
at Tøjet trykker.
Med Hensyn til Behandlingen af Trykskader
er den bedste Regel, at dersom man ikke
kan forebygge dem, skal man i hvert Fald
behandle dem, saa snart man bliver dem var.
Over for Heste med vanskelig Hud kan man
bruge blødt Underlag under de Dele af
Tøjet, der især fremkalder T. Som Underlag
bruger man i Almindelighed Filt eller Dyre-
og Faareskind med Haarene vendte mod
Hesten eller i Nødsfald Puder eller Fletninger af
Halm. Som forebyggende Middel over for
Heste med vanskelig Hud bruger man
undertiden med Held Hærdning ved kolde
Afvaskninger. Særlig anbefales dette Middel for
unge Trækhestes Bove. Derimod kan man ikke
uden Fare bruge det paa Ryg og Lænd. Under
alle Omstændigheder maa Huden gnides varm
og tør straks efter Afvaskningen. Den egentlige
Behandling af Trykskader retter sig efter
Skadens Beskaffenhed. Hudløsheder og
Smaaknopper i Huden behandles med Salve eller
antiseptisk Pudder. En Hævelse, der lige er
opstaaet, kan man undertiden temmelig hurtig
faa bort med Isomslag eller anden Afkøling.
Er Hævelsen ældre, maa der fugtig Varme til,
altsaa Vandomslag tildækket med et flere
Gange sammenlagt Dækken e. l. Gaar der Hul paa
Hævelsen, bør Omslagene være antiseptiske, og
det kan tillige blive nødvendigt at fjerne
bortdødt Væv. Over for Hævelser, som holder sig
i længere Tid, giver Massage ofte gode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
