Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trotzkij, Leo Davidovitsch - Troubadour - Troubetzkoij - Troughton, Edward - Trousseau, Armand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mensjevikerne, som han selv oprindelig
tilhørte, og Bolsjevikerne. Ved Verdenskrigens
Udbrud opholdt han sig i Wien, som han nu maatte
forlade. Senere blev han udvist fra Frankrig,
hvor han forsøgte at drive fredsvenlig
Agitation gennem et Blad, og fra Spanien. Han
opholdt sig derefter i de forenede Stater og
sidst i Kanada, hvor han var indespærret i en
Koncentrationslejr for tyske Undersaatter, da
han efter den første russiske Revolution Marts
1917 fik Lov til at vende tilbage til Rusland, hvor
han nu blev en af Bolsjevikernes Førere, deltog
i deres mislykkede Forsøg paa at vinde Magten
i Juli samme Aar, derefter en Tid sad
fængslet, men efter at være sat i Frihed sammen
med Lenin blev Hovedmand for den anden
russiske Revolution Novbr 1917. Han blev
under det ny bolsjevikiske Styre »Folkekommissær«
for Udenrigspolitikken og tilbød straks
Ruslands Fjender »en demokratisk Fred« uden
Anneksioner. Decbr 1917—Febr 1918 var han
Leder af den russiske Delegation under
Fredsforhandlingerne i Brest-Litovsk, hvor han
formede sine Indlæg som en Slags Agitation for
Verdensrevolutionen. Forhandlingerne brast til
sidst, og T. afgav 10. Febr 1918 den Erklæring,
at Rusland hverken vilde slutte Fred eller
fortsætte Krigen. Centralmagterne begyndte
imidlertid nu Fjendtlighederne paa ny, hvad der
førte til, at den russiske Regering underkastede
sig og lod sig diktere Freden i Brest-Litovsk
i Marts 1918. T. fratraadte herefter som
Udenrigsminister og overtog Stillingen som
»Folkekommissær« for Forsvarsvæsenet. Det blev nu
hans Hovedopgave at organisere »den røde
Hær«, og det er det almindelige Indtryk, at
han gjorde dette med baade stor Dygtighed og
stor Hensynsløshed. Han interesserede sig
ogsaa overordentlig for Industriens Organisation
i »Arbejdsarmeer«, og veg ikke tilbage for at
fremhæve Kappelystens Betydning. Han kom
paa den kommunistiske Kongres i Moskva
1924 i heftig Strid med de radikaleste
Bolsjeviker, særlig Zinovjev og Stalin, og han blev
beskyldt for »smaaborgerlige« Tendenser, der
var uforenelige med »Leninismens« rene Lære.
Senere irriterede han sine Modstandere stærkt
ved en Bog, hvori han fremhævede sin egen
Betydning for den bolsjevikiske Revolution og
pegede paa den Tilbageholdenhed, som Zinovjev
oprindelig havde udvist. Jan. 1925 meddeltes
det, at T. var afskediget fra sin Stilling og af
Helbredshensyn tog Ophold i Kaukasus.
Imidlertid kom han snart tilbage til Moskva og
udnævntes Juni 1925 til Præsident for det højeste
økonomiske Raad og Formand for dets
»Hovedsektionskomité«. Modsætningen mellem ham og
flere af de andre ledende Bolsjeviker vedblev
ogsaa herefter at gøre sig gældende, og som Følge
af disse for fremmede Iagttagere dunkle
Brydninger afskedigedes T. 23. Oktbr 1926 paa ny,
denne Gang sammen med Zinovjev og
Kameneff; atter i aktiv Statstjeneste i Marts 1927.
— T. staar som den bolsjevikiske Revolutions
førende Skikkelse ved Siden af Lenin, hvis
dæmoniske Storhed han dog ikke har ejet, men
hvem han har lignet i Haardhed og synes at
have overgaaet med Hensyn til Opfattelse af
de naturlige økonomiske Love for Samfundets
Liv. Fra hans Haand foreligger mange
Skrifter, der belyser Bolsjevismens Teori og
Historie. En Del af dem er oversatte til Tysk, et
enkelt til Svensk.
H. J-n.
Troubadour [truba’du’r], Benævnelse paa en
middelalderlig Digter fra Sydfrankrig (se
provençalsk Litteratur). Ordet, der er
laant fra provençalsk trobador, betyder »den
der finder (ɔ: digter)«; den tilsvarende
nordfranske Form er trouvère (s. d.).
Kr. N.
Troubetzkoij, se Trubetzkoi.
Troughton [’tra¨utən eller ’trå.tən], Edward,
engelsk Instrumentmager, f. Oktbr 1753 i
Corney, d. 12. Juni 1835 i London, kom 1771 i
Mekanikerlære hos sin ældre Broder John i
London, gik 1782 i Kompagni med ham og
fortsatte Forretningen efter dennes Død, først
alene, fra 1826 sammen med William Simms
(1793—1860). T. har forfærdiget et stort Antal
geodætiske og astronomiske Instrumenter,
hvilke alle udmærkede sig ved en sjælden
omhyggelig Udførelse og for fleres Vedkommende var
forarbejdede efter hans egen Opfindelse. Ikke
alene forsynede han de engelske Observatorier
med deres Hovedinstrumenter, men saa godt
som ethvert Observatorium, der blev grundet
i de første Decennier af 19. Aarhundrede, har
faaet sine bedste Instrumenter fra T.’s
verdensberømte Værksted. Af hans Publikationer
nævnes: An account of a method of dividing
astronomical and other instruments by ocular
inspection (London 1809), der blev belønnet med
Copley-Medaillen af Royal Society. 1830
modtog T. en Guldmedaille fra Kongen af Danmark.
J. Fr. S.
Trousseau [tru’so], Armand, fransk Læge,
f. 14. Oktbr 1801 i Tours, d. 27. Juni 1867 i
Paris. T. tog Doktorgraden 1825 og blev Aaret
efter agrégé ved det medicinske Fakultet, men
sendtes 1828 ud som Epidemilæge i Sydfrankrig
og indvalgtes samtidig i Kommissionen
angaaende den gule Feber i Gibraltar. Efter
Konkurrence blev han 1931 médecin des hôpitaux og
ansattes 1832 som Læge ved Bureau central,
1839 ved Hôpital St. Antoine og 1850 ved
Hôtel-Dieu, samtidig med at han blev Professor i
medicinsk Klinik. Han modtog Akademiets store
Præmie for Traité pratique de la phthisie
laryngée, de la laryngite chronique et des
maladies de la voix, en Bog, der oversattes til mange
andre Sprog. T. var den første i Paris, der
udførte Tracheotomi (1813) og han behandlede denne
Operation i flere berømte Afhandlinger som:
Nouvelles recherches sur la trachéotomie
pratiquée dans la periode extrème du croup (1851)
og Du tubage de la glotte et de la trachéotomie
(1851), i hvilken sidste Afhandling Intubationen
omtales første Gang. Han siges ogsaa at have
været den første, der anvendte Thoracocentese
(1843), d. v. s. Indførelse af en Kanyle i
Lungesækken. Som Kliniker hørte han til Frankrigs
bedste og beskrev først af alle den Svimmelhed,
der udløses ved visse Mavesygdomme, samt
angav ukendte Symptomer paa den infantile
Tetani. T. var en meget frugtbar Forfatter; hans
Clinique médicale de l’Hôtel-Dieu de Paris,
I—II, 1861, udkom mange Gange, Traité
élémentaire de thérapeutique et de matière
médicale, I—II, 1836—39, endda i 8 Udgaver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
