Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Troon - Troost, Cornelis - Troostit - Tropakokain - Tropasyre - Trope og Sekvéns - Trope - Tropea - Tropefeber - Tropeflora - Tropeiner - Tropelaks - Tropelande - Tropenaskonverter - Troper - Tropeskov - Tropesygdomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udmærket, af Naturen velbeskyttet Havn.
Skibsbyggeri, Fabrikation af Tovværk og Sejl. Byen har
(1921) 9474 Indb.
(M. Kr.). M. H-n.
Troost [tro.st], Cornelis, hollandsk
Maler, f. 1697 i Amsterdam, d. 1750 smst. T., Elev
af A. Boonen, malede i Olie en Mængde dygtige
Regentstykker (Portrætgrupper af
Bestyrelsesmedlemmer) og Enkeltportrætter af megen
Sikkerhed og Skarphed i Opfattelsen. Rijksmuseet i
Amsterdam ejer en stor Samling af hans Kunst:
flere Selvportrætter, Alexander den Store ved
Granikos (1737), Gruppebillederne: Collegii
Medicis Inspektører (1724) (ogsaa som Skitse),
Professor W. Roëll’s anatomiske Forelæsning
(1728), Hittebørnshjemmets Bestyrelse (1729)
med tilsvarende Skitse, Kirurg-Gildets tre
Forstandere (1731) m. v. Ogsaa hans Genrebilleder
(med rokokomæssige Portrætter) i Gouache og
Pastel er af god malerisk Virkning, interesserer
ofte ved satirisk Lune (»Hollands Hogarth«)
og tillige ved fortræffelige Tids- og
Folkelivsskildringer (saaledes i en Suite Lystspilscener
og Genrestykker i Pastel og Gouache i Haags
Museum).
A. Hk.
Troostit [tro.’stit], se hærde, S. 96.
Tropakokain, (C6H5.CO.O)C7H11NCH3,
benzoesurt (pseudo) Tropin, er et Alkaloid, der
findes i Bladene af Kokaplanter fra Java. Det
er mindre giftigt end Kokain og virker ikke
sammentrækkende paa Pupillerne.
S. P.
Tropasyre, se Atropin.
Trope og Sekvéns, liturgiske Digtninge,
som i Middelalderen indføjedes i
Messegudstjenesten. T. (cantiones, cantilenæ) var
Smaavers, der paa de store Helligdage blev sungne
før Introitus eller efter Kyrie eleison (s. d.), og
blandt Tropedigterne nævnes især Tutilo fra St.
Gallen. Sekvenserne (sequentiæ, prosæ)
udviklede sig af Jubilus (s. d.). Den sidste Stavelse
i Gradualets Halleluja mellem Epistel og
Evangelium, altsaa A-et, skulde nemlig messes i en
lang Tonerække, og denne Koloratur faldt
vanskelig for mange. Notker Balbulus (s. d.) i St.
Gallen skal da have opdaget, at man i
Vestfranken havde begyndt at lægge Vers under
Tonerækkerne for at bevare dem i
Hukommelsen; men da Versene var daarlige, digtede han
nogle andre, og disse var de første Sekvenser.
Det var dog først i det 11. Aarhundrede, at
der udviklede sig en fyldig Tonedigtning. Da
man ønskede forskellige Sekvenser paa de
forskellige Festdage, tog Sekvensdigtningen snart
Fart, og man har tilskrevet Notker alene 41
Sekvenser. I Begyndelsen var Sekvenserne ikke
rytmiske, senere blev de skrevne i Trokæer,
medens man ellers til Kirkesangen skrev i
Jamber. Blandt Sekvensdigterne nævnes ogsaa
Hermann den Lamme i Reichenau og Kong Robert
af Frankrig, der skal have digtet den berømte
Pinse-Sekvens Veni creator spiritus (»Kom, Gud
Helligaand, kom brat« i Grundtvig’s
Gengivelse). (Litt.: Schubiger, »Die Sängerschule
St. Gallens« [1858]; K. Bartsch, »Die lat.
Sequenzen des Mittelalters« [1868]; J.
Kehrein, »Lat. Sequenzen des Mittelalters« [1873]).
A. Th. J.
Trope (græsk), overført, figurligt Udtryk,
Tropea [tro’pæa], By i det sydlige Italien,
Provins Catanzaro, ligger 18 km V. f.
Monteleone di Calabria ved det Tyrrhenske Hav i
Nærheden af Cap Vaticano og ved Jernbanen
Reggio—St. Eufemia. (1911) 6000 Indbyggere. T.
har en Del antikke Ruiner og en stor Katedral.
(H. P. S.). C. A.
Tropefeber, se Tropesygdomme.
Tropeflora, Floraen i den tropiske Zone,
udmærker sig ved en stor Del Familier, der
enten kun forekommer der eller dog i denne
Zone har deres Hovedudbredelse, f. Eks.
Artocarpeæ, Melastomaceæ, Clusiaceæ, Sterculiaceæ,
Malpighiaceæ, Loganiaceæ, Dipterocarpaceæ,
Palmer o. fl. a. T. falder i to Hovedafdelinger,
den neotropiske Flora i det tropiske
Amerika og den palæotropiske Flora
i de tropiske Dele af Afrika, Asien og
Australien.
M. V.
Tropeiner, Alkylsalte af Tropin, C7H11.OH.
N.CH3. Atropin og Hyoscyamin er tropasurt
Tropin, og Tropakokain er benzoesurt (pseudo)
Tropin.
S. P.
Tropelaks, se Karpelaks.
Tropelande, d. s. s. tropisk Zone.
Tropenaskonverter, se
Staalstøbegods.
Troper, d. s. s. Vendekredse. Ordet
bruges ogsaa enstydigt med den Del af Jorden,
som ligger mellem Vendekredsene.
M. V.
Tropeskov, de i de tropiske Lande
forekommende Former af Skov, se Regnskov,
Monsunskov, Savanne, Mangrove,
Plantegeografi.
M. V.
Tropesygdomme, de særlig i Tropelandene
forekommende Sygdomme, f. Eks. Kolera, Pest,
Gulfeber, Malaria (ofte kaldet Tropefeber),
Dysenteri, Beri-beri, Tropeanæmi, findes
hovedsagelig i de varme Lande, men kan ogsaa
paa forskellig Maade føres til andre af Jordens
Egne, selv til de koldere Zoner, men finder dog
en særlig god Jordbund i Troperne. Dette staar
i Forbindelse med de i disse Egne herskende
klimatiske Forhold, Tropeklimaet, der
udmærker sig ved en ret ensartet høj Varme i
Forbindelse med stor Fugtighed, i alt Fald til
visse Tider af Aaret, og forholdsvis Vindstille.
Disse klimatiske Ejendommeligheder er dog
ikke som tidligere antaget den egentlige
Aarsag til T., men afgiver kun gunstige
Betingelser for disse Sygdomme, ɔ: for Udviklingen og
Trivselen af de til Grund for dem liggende og
dem fremkaldende Smitstoffer, der hidtil
antoges at være af miasmatisk Natur
(Uddunstninger fra Sumpene, fra Jorden), men
efterhaanden, som Undersøgelserne skrider frem,
viser sig at være Mikrober. I mange Tilfælde er
det dog ikke selve Smitstoffet, der i
Tropeklimaet finder gunstige Betingelser for Trivsel,
men Insekter og Midder, der tjener som
Overførere af Smitstoffer, dels direkte derved
at de paagældende Insekter kræver ret høj
Temperatur i Forbindelse med Fugtighed
(særlig i Sumpegne) for deres Udvikling, dels
derved at Mikroberne ikke kan udvikles i Insekter
og Midder undtagen ved højere Temperatur,
da disse Værters Temperatur jo — i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
