Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tromsø - Tromsø Stift - Tromsøysund - Tromøy
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Reberbane, Margarinefabrik, Mejeri, Ølbryggeri),
men Haandværksdriften staar ikke særlig højt,
og Indførslen af Haandværksarbejde er
betydelig. T. har en smuk Beliggenhed paa den lave,
med Birkeskov og græsklædte Skraaninger
dækkede Tromsø, med vakker Udsigt til de
høje og til Dels snedækte Fjelde paa det
nærliggende Fastland. Med sine enkelte
fremtrædende Bygninger, som den høje Kirke i Byens
Centrum, Museet (oprettet 1874), Latinskolen,
Seminariet m. m., og med den vakre Omegn
med et betydeligt Antal smukt byggede
Landsteder gør Byen med sin som Regel livlige Havn
et ret anseligt Indtryk. Foruden højere
Almenskole, Folkeskole, Aften-, Handels-, Sømands-
og Maskinistskole er der i T. en offentlig
Lærerskole, som begyndte sin Virksomhed 1848.
Byen har en langstrakt Form, Hovedgade er
Storgaden, der sammen med de mellem denne
og Havnen liggende noget uregelmæssige
Gader danner Byens Forretningsstrøg; her ligger
ud mod Havnen den lange Række af Søboder
og Brygger, i alt c. 50. V. f. Storgaden er
Byen mere regelmæssig bebygget; her strækker
sig parallelt med Storgaden Grønnegade og
Vestre Gade. Af Stadens offentlige Bygninger
kan foruden de ovennævnte mærkes Norges
Bank, Raadhus, Elektricitetsværk, der siden
1898 skaffer Byen elektrisk Gadebelysning,
Vandværk, Bad, Sygehuse. Bygningernes
Assurancesum udgjorde i 1923 33,2 Mill. Kr. Der er
5 Banker og udkommer 3 Aviser. Fra T. vælges
sammen med de øvrige Byer i Nord-Norge
(Bodø, Narvik, Hammerfest, Vardø og Vadsø)
4 Stortingsrepræsentanter. T. er Sæde for
Troms Fylkes Dampskibsselskab, som
underholder Lokaltrafikken i Troms Fylke m. m. T.
anløbes af de rutegaaende Kystdampskibe.
Antagen Formue 1925 var 20,0 Mill. Kr og
Indtægt 9,7 Mill. Kr. — Havnen dannes af den
mellem Provstenæsset og Toldbodnæsset
indgaaende Bugt, beskyttet ved Moler. Den 2.
August 1812 fandt der en Søtræfning Sted i
T.-Sundet. Flod og Ebbe gør sig meget
gældende og bevirker stærk Strøm i Sundet. —
T. er Sæde for Stiftamtmanden og Biskoppen
i Haalogaland Bispedømme og for flere
Embedsmænd, Standkvarter for Tromsøy
Infanteriregiment Nr 16. — Naar undtages en paa
Toldbodnæsset anbragt gammel Skanse uden
Betydning har T. ingen Befæstning haft.
Midnatssolen er i T. synlig fra 19. Maj til 23. Juli;
Mørketiden regnes fra 25. Novbr til 16. Jan.
(Litt: »Norges Land og Folk«: A. Helland,
»Tromsø Amt« [Oslo 1899]).
(N. S.). M. H.
Tromsø Stift omfatter Norges tre
nordligste Amter (Nordlands, Tromsø og Finmarkens
Amter; nu Nordlands, Troms og Finmarks
Fylker) og har et Fladeindhold af 109476 km2 og
(1920) 308766 Indb. Indtil 1803 laa Finmarkens
Amt, som da indbefattede ogsaa Tromsø Amt,
i gejstlig Henseende under Trondhjems
Bispestol. 1803 blev Nordlands og Finmarkens
Amter et særskilt Bispedømme, som ved kgl. Resol.
14. Juni 1844 fik Navn af T. S. Det omfattede
15 Provstier og 69 Præstegæld. Nu henhører
de tre ovenfor nævnte Fylker under
Haalogaland Bispedømme.
(K. F.). M. H.
Tromsøysund, Herred, Lyngen
Sorenskriveri, Tromsø Politidistrikt, Troms Fylke,
1449 km2 med (1920) 6355 Indb., 4,4 pr km2.
Af Befolkningen var 1910 38 Kvæner og 2758
Finner. T. udgøres af T. Præstegæld og Sogn
og begrænses af Herrederne Hillesøy, Malangen,
Balsfjord, Lyngen, Karlsøy og Helgøy.
Herredet bestaar dels af Fastland, nemlig af
den ydre Del af Halvøerne mellem Ulfsfjord
og Balsfjord og mellem sidstnævnte Fjord og
Malangen, dels af Øer, nemlig Dele af Kvaløy
(458 km2), Ringvasøy (220 km2), Reinøy (33
km2) og Ribbenesøy (25 km2) samt hele
Tromsøen (21 km2) med Undtagelse af den Del,
hvorpaa Tromsø By (s. d.) ligger; endvidere af
Haukø (3,6 km2), Nengsø (20 km2), Risøy (1,2
km2), Sandøy (4,7 km2) og Musvær med en
Mængde mindre Øer, i alt 361 Øer, Holme og
Skær. Rystrømmen, Tromsøysund og nordligst
Grøtsund adskiller Fastlandet fra Øerne,
Kvalsund Kvaløy fra Ringvasøy. — Fastlandet V. f.
Balsfjorden er højt og stejlt affaldende mod
Kysterne; det naar sin største Højde i
Bentjordtinderne (1246 m). Landet Ø. f. Balsfjord
er gennemskaaret af flere Dalfører, som
Tromsdalen m. fl., og af Breivikeidet mellem
Ulfsfjorden og Ramfjorden, en Gren af Balsfjord.
Blandt Fjeldene, der her som Regel er
skovklædte til en Højde af 350 m, kan nævnes
Tromsdalstind (1239 m), Troldfjeld,
Svarvarfjeld, Ulfstinderne (940 m) m. fl. Af Øernes
mange Fjeldtoppe er de højeste Blaamanden
(1067 m) paa Kvaløy og Skulgamtinderne og
Nonstind paa Ringvasøy m. fl.; Tromsøen naar
kun en Højde af 194 m. Evig Is og Sne findes
paa flere af Herredets Fjelde; det samlede
Areal udgør 5,9 km2. — Herredets Indsøer
udgør 280 i Antal, de største er Glimmavand (2
km2) og Østre Kaarvikvand (2,6 km2). — Af
Arealet er 17,6 km2 Ager og Eng, 42,2 km2
Skov, 14,8 km2 Ferskvand, Resten er Udmark,
Snaufjeld og Myr. Gode Renbeiter findes paa
flere Steder. Bebyggelsen er væsentlig samlet
langs Kysten; Gaardene er smaa. De vigtigste
Næringsveje er Jordbrug og Fiskeri. Af
industrielle Bedrifter er der en Del i Nærheden af
Tromsø By, Teglværk, Trankogeri,
Sildemelfabrik, Tøndefabrik, Kalkbrænderi. Der er flere
Jernmalmforekomster i Herredet. T. Kirke er
opført 1863; den gamle Trumsar kirkja var bygget
af Kong Haakon Haakonssøn. Der er 6 større
Handelssteder. Der er et Tuberkulosehjem.
Befolkningens Deltagelse i de store Fiskerier i
Lofoten og Finmarken er af megen Betydning,
ligesom der fiskes adskilligt inden for
Herredet, der tillige har flere Dunvær. — Blandt
Kommunikationerne er Dampskibstrafikken af
størst Betydning; af Veje findes foruden
Rideveje kun enkelte kortere Køreveje paa Kvaløy
og Tromsøen. Antagen Formue 1925 var 6,9
Mill. Kr og Indtægt 2,5 Mill. Kr. (Litt.:
»Norges Land og Folk«: A. Helland, »Tromsø
Amt« [Oslo 1899]).
(N. S.). M. H.
Tromøy, Herred, Nedenes Sorenskriveri,
Arendal Politidistrikt, Aust-Agder Fylke, 29,8
km2 med (1920) 2650 Indb., 88,0 pr km2,
udgøres af T. Præstegæld og Sogn med Færvik
Kapel og begrænses af Herrederne Hisø,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
