Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Troms Fylke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
storslagne Afsnit. Som en Regel kan muligvis
siges, at de høje Fjelde paa Halvøerne mod
Havet sænker sig noget ved Fjordbundene og
de fra disse opgaaende Dalfører for saa atter
at hæve sig i Fastlandets indre Del, hvor de
naar deres største Højde noget V. f.
Rigsgrænsen.
Idet der henvises til Herredsbeskrivelserne,
nævnes her kun enkelte af de betydeligste
blandt Fylkets mange Fjorde og Fjelde m.
m. I Fylkets sydligste Del skærer sig
Gravfjord, Gratangen, Lavangen og Salangen med
Salangsdalen ind i Fastlandet; nærmest Kysten
ligger her Storfjeld (1286 m), Reittind (1291 m),
Fakstind (1220 m) m. fl., medens talrige Toppe
i det indre naar en Højde af 1250—1400 m.
Længere mod Nord følger saa Maalselvfjorden
(Malangen) med Maalselvens og Bardoelvens
lange Dalfører; af Fjelde kan her i den ydre
Del mærkes Hjerttind (1386 m), Store Ala (1257
m), Sultind (1255 m) m. fl. og i Landets Indre
Kistefjeld (1720 m), Rokkomborre (1570 m),
Alappen (1511 m), Istind (1491 m),
Likkavarre (1492 m) m. fl. Derefter følger videre
mod Nord de dybe Fjorde Balsfjorden,
Ulfsfjorden og Lyngenfjorden; fra den sidstes Bund,
Storfjorden, gaar Stor fjordelvens Dalføre op
mod Rigsgrænsen. I Landets Indre ligger her
Maarfjeld (1340 m), Mauken (1243 m),
Rostafjeld (1558 m) m. fl., og ude paa Halvøerne
ligger Bentsjordtind (1246 m), Tromsdalstind
(1246 m), Hamperokken (1403 m) m. fl. og paa
begge Sider af Lyngenfjord de storslagne
Lyngenfjelde, V. f. Fjorden en Række høje, spidse
Tinder med Højde 1500—1600 m, blandt hvilke
Jækkevarre (1916 m) med dets store Isbræer
antagelig er det nordlige Norges højeste Top,
medens Ø. f. Fjorden kan mærkes
Nordmandviktind (1327 m), Njaskovarre (1306 m) m. fl.
I Fylkets nordøstligste Del følger saa
Reisenfjorden med Reisendalen og østligst
Kvænangsfjorden; de betydeligste Fjelde er her
Trolddalstinderne og Jøkelfjeldene m. fl. ved
Kvænangsfjorden, Bæccegælhaldde (1254 m),
Raisduoddarhaldde (1294 m) m. fl. inde i Landet.
Det samlede Areal af de mange Is- og
Snebræer er 288 km2. — Til Fylket hører efter
Kortene 2588 Øer, udgørende henved 22 % af
det samlede Areal; de dækker hele Fylkets
Kyst, og deres Natur er lidet forskellig fra
Fastlandets. De betydeligste af dem er fra Syd
mod Nord Hinnøy (tilhører Fylket med 1097
km2), Grytøy (109 km2), Rolla (104 km2),
Andørja (138 km), Senja (1596 km2), Kvaløy (739
km2), Ringvasøy (666 km2), Reinøy (138 km2),
Vannøy (229 km2), Arnøy (269 km2) m. fl. Inden
for disse større Øer gaar den indre Sejlled,
udenfor ligger en Skærgaard af mindre Øer og
Holme, til Dels af Betydning som Fiskevær og
Dunvær. Blandt de højeste Fjeldtoppe paa
Øerne er Nona (1255 m) paa Grytøy, Breitind (1015
m) paa Senja, Blaamanden (1050 m) paa
Kvaløy, Skulgamstinderne paa Ringvasøy m. fl.;
paa den lille Ø Kaagen (68 km2) naar
Kaagtind 1208 m. Af Fylkets mange Vasdrag er de
betydeligste Maalselven, dannet ved
Sammenløb af Barduelven og Malangselven, endvidere
Reisenelven, Skibotnelven, Salangselven m. fl.;
Indsøernes Antal er efter Kortene 2509 med et
samlet Areal af 536 km2; de største er Altevand
(50 km2), Leinavand (30 km2), Gævdnjajavre
(31 km2), Takvand (17 km2), Rostavand
(16 km2) m. fl. Af Arealet er 2678 km2
produktivt Land, 544,3 km2 Ferskvand. Af
det produktive Land er 234,3 km2 Ager
og Eng, 64,6 km2 Udslaatter, 2379 km2
Skov, Resten Udmark, Snaufjeld, Indsøer, Myr
og Sne; dog findes betydelige udyrkede
Strækninger, der anses skikkede til Opdyrkning.
Fylkets Beliggenhed saa højt mod Nord og det
kolde og regnfulde Klima er naturligvis til
Hinder for Jordbruget; dog er saavel dette som
Fædriften i god Fremgang. De vigtigste
Næringsveje er Fiskeri og Jordbrug. Fiskeriet
drives saavel ved Deltagelse i Lofot- og
Finmarkfiskerierne som ved Deltagelse i Ishavsfangst.
Der er c. 50 Fiskevær. I 1918 var der i alt
15562 Fiskere, deraf 3333, som drev Fiskeri som
eneste Erhverv, 8769, der drev det som
Hovederhverv, og 3460, som Bierhverv. Fiskeflaaden
bestod s. A. af 22 Dampskibe, 961 Motorbaade,
213 Sejlskibe, 2578 Doryer og 4497 aabne
Baade. Fiskerflaadens samlede Værdi opgives til
13,8 Mill. Kr. Udbyttet af Fiskerierne var
4497000 Kr, deraf paa Sildefiskerierne 2,6 Mill.
Kr og paa Torskefisket 1,2 Mill. Kr. I 1920 var
der 36193 Stkr Storfæ, 36404 Sauer, 10081
Geder, 345 Svin. Desuden beiter der adskillig Ren
fra Sverige (i 1905 27080 Stkr) og fra
Kautekeino (i 1905 2805 Stkr). Der avles en Del Byg
og Kartofler. I 1920 var der 8 Mejerier med
en indleveret Mælkemængde af 3,7 Mill. kg
Mælk til en Værdi af 1,5 Mill. Kr. Befolkningen
har ogsaa en betydelig Indtægt af Æg og
Dunvær. Der findes udstrakte Fjeldbeiter og
Renbeiter. En Række Love og Forordninger
fastsætter Regler for Beitningen. — Skov,
særlig Furu, findes især i Maalselven, Bardu og
Reisen. En Sammenligning mellem Fylkets
Udbytte af Jordbrug og Fædrift og af Fiskerierne
vil dog vise, at Forskellen ikke er stor. —
Bjergværksdrift dreves tidligere (Kvænangen
Kobberværk, Senjen Nikkelværk), men ikke nu;
dog findes flere betydelige Malmforekomster.
Husfliden kan ikke siges at staa højt, og der
er kun faa industrielle Anlæg. I Salangen og
Birtavarre er der udført store Grubeanlæg.
Fabrikdriften spiller ingen betydelig Rolle.
Inden for Fylket var der i 1920 22 Bedrifter, som
tilsammen beskæftigede 1511 Abejdere. Der var
142 Sparebanker med en samlet
Forvaltningskapital paa 50,3 Mill. Kr. Fylkets samlede
Matrikelskyld opgives for 1920 til 6835 Skyldmark,
og Skyldmarkens Gennemsnitsværdi til 5097
Kr, den samlede Jordværdi altsaa 34,8 Mill.
Kr. Fylket opgives at have en samlet
udnytbar Vandkraft paa 261840 Turbin H. K., deraf
ejer Staten 165590, men kun 1820 H. K. var
udbygget i 1920. Der vælges 5 Stortingsmænd
fra Landdistrikterne og 4 fra Byerne i
Nordland, Troms og Finmark Fylker. Fylkets Gaarde
ligger væsentlig ved Kysten og i lave Dalstrøg
og er for det meste smaa og stærkt
opstykkede; der findes adskillige betydelige
Handelssteder. Af Byer findes foruden Tromsø (s. d.)
kun Ladestedet Harstad (s. d.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
