Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Triør - Trnava - Trnova - Trnovo - Tro - Troas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nok til at gemme sig i Cellerne, føres med op
og falder derpaa ned i Truget, hvorfra de føres
ud ved Hjælp af en Snegl. T. har ikke nogen
særlig stor Arbejdsevne; de benyttes til
Fremstilling af rent Sædefrø og paa Bryggerier til
Fjernelse af Ukrudsfrø og Knækkorn fra
Maltbyg. T. kombineres undertiden med Rense- og
Sorteremaskiner, saa Godset kan vandre fra
den ene Maskine til den anden og undergaa en
Forrensning, inden det gaar i T.
Til Adskillelse af runde Frø fra aflange, f.
Eks. Ærter fra Korn, benyttes en saakaldt
Snegletriør, en noget misvisende Betegnelse for
et Apparat, der bestaar af 4 Jernpladerender,
som er skruevundne om en lodretstaaende Akse.
Godset fyldes i en Tragt foroven og glider ved
sin egen Vægt ned gennem Renderne. Det mest
bevægelige faar størst Fart og slynges over
Skruegangenes Kant op i en Opsamlerende,
hvor det paa ny ved Hjælp af et Stilleskod
deles i to Strømme, der opsamles hver for
sig; paa den Maade faas de forskellige Sorter
adskilte.
A. C-n.
Trnava [’tærnava] (tysk Tirnau, magyarisk
Nagyszombat), By i Tschekkoslovakiets
sydlige Del, forbunden med Bratislava (Pressburg)
ved Waagtal-Banen, har (1921) 18000
Indbyggere. Rester af gammel Befæstning, tidligere
Sæde for en ungarsk ærkebiskoppelig
Generalvikar, 12 Kirker og to Synagoger, Gymnasium,
Lærerseminarium; indtil 1773 fandtes her et
Universitet. T. kaldes paa Grund af sine mange
Kirker for det slovakiske Rom. Betydelig,
forskelligartet Industri: Cement- og Lervarer,
Chokolade- og Likørfabrikation,
Klokkestøberier og Jernværker.
O. K.
Trnova [’tærnåva], Trnovo, Tirnova, 1)
bulgarsk Distrikt omfattende 7745 km2 med (1920)
471334 Indb. 2) Hovedstaden T. ligger 199 km
ØNØ. f. Sofija, 209 m o. H. i Jantra-Dalen
mellem Balkans nordlige Forhøjder. (1920) 13000
Indbyggere, hvoriblandt c. 1/3 er
Muhammedanere. T. ligger ved et strategisk vigtigt
Punkt, idet Vejene fra Donau-Overgangene ved
Schistov og Rustschuk forener sig her, og det
samme er Tilfældet med Vejene Syd fra over
Balkan gennem Passene ved Schipka og Elena.
T. er Sæde for en bulgarsk Metropolit og har
flere byzantinske Kirker samt nogle Moskeer.
I det nærliggende Kloster Ljaskovec findes et
teologisk Seminarium. Byens tidligere
betydelige Tekstilindustri er gaaet meget tilbage. Som
Handelsby er T. af Vigtighed ved sine
Markeder. Man har projekteret en Bane til Sofija,
der dog endnu ikke er gennemført. T., der
omtales første Gang i 9. Aarhundrede, var
1186—1393 Hovedstad i det bulgarske Rige og Sæde
for Bulgariens Ærkebiskop, som 1235 af Pave
Innocens III udnævntes til Patriark. 1393
erobredes T. af Tyrkerne og blev nu Sæde for en
tyrkisk Pasha og en fanariotisk Ærkebiskop.
1877 besatte Russerne Byen. 1879 samledes her
den konstituerende Notabelforsamling, der
raadslog om Fyrstendømmet Bulgariens Forfatning,
og s. A. traadte i T. den store
Nationalforsamling sammen, der valgte Alexander af
Battenberg til Fyrste. T. er Bulgariens Kroningsstad.
1908 kronedes Kong Ferdinand her. Kong Boris
havde som Kronprins Titelen: Fyrste af T.
(H. P. S.). N. H. J.
Trnovo [tær’.nåvå], Navn paa flere Byer i de
bulgarsk- og serbisktalende Lande, af hvilke
nævnes: T. i det sydligste Jugoslavien, ligger
7 km V. f. Bitolj (Monastir) paa venstre Bred
af Dragor og har c. 5000 Indb., der næsten alle
er af zinzarisk eller valakisk Nationalitet.
(H. P. S.). N. H. J.
Tro betegner i Almindelighed en paa
subjektive Grunde støttet Dom; den er saaledes
forskellig fra Viden, der bygger paa objektive
Grunde. For øvrigt spænder T. over et vidt
Spillerum, lige fra den blotte Menen til den
faste Overbevisning. Det er i den sidste Form,
at den faar sin store Betydning inden for det
religiøse Liv. Man forholder sig her til en
oversanselig Verden, der kun kan tilegnes gennem
Tro, ikke ved Viden. Til sin fulde religiøse
Betydning kommer T. dog først, hvor
Overbevisningen fremtræder som den fulde Tillid til
en historisk Person, der ved sin hele Skikkelse
forstaar at vække og samle Evighedstrangen.
Det er saaledes, at T. er blevet til en
dominerende Faktor i det kristne Liv. Da Jesus
fremtraadte, forlangte han kun T. ɔ: Tillid til
sig som Guds Aabenbaring; ikke blot den
øjeblikkelige Hjælp, men Delagtigheden i selve
Frelsen blev alene gjort afhængig af denne
Betingelse. Den Vægt, som saaledes falder paa
T., er fuldt anerkendt baade af Ny Testamente
og af den kristne Kirke. Om hvad der skal
forstaas ved T., har der dog hersket Uenighed.
Nogen egentlig Definition giver Skriften ikke,
heller ikke i Hebr. 11, 1, hvor det hedder, at
T. er en Vished om det, som haabes, en fast
Overbevisning om de Ting, som ikke ses. For
Jakob synes T. nærmest at betegne en
Antagelse, for Paulus er den derimod et Udtryk for
Personlighedens fulde Hengivelse. Den samme
Forskel gaar igen i Kirkens Historie. Paa Grund
af Intellektualismens Overvægt i Kirken blev
Trosforholdet efterhaanden nærmest opfattet
som et intellektuelt Forhold til den kristne
Lære. Denne Opfattelse er accepteret af den
katolske Kirke, efter hvilken T. kun er den
almindelige Anerkendelse af, hvad den
guddommelige Aabenbaring har lært. At en saadan T.
ikke i sig selv er nok til Frelse, men at den
maa ledsages af gode Gerninger, er forstaaeligt
nok. I Modsætning hertil har Reformationen
fremdraget den oprindelige Betydning af T.
som det personlige Forhold over for den i
Kristus aabenbarede Frelse. Desværre er denne
Bestemmelse oftere siden blevet glemt og
erstattet af en Opfattelse, der lægger Vægten paa
Antagelsen af visse bestemte Sætninger. Dette
har været Ortodoksiens Misvisning. (Litt.: J.
Köstlin, »Der Glaube« [1859 og 1895]; A.
Schlatter, »Der Glaube im Neuen Test.«
[1896]).
F. C. K.
Troas hed i Oldtiden den nordvestlige Halvø
af Lilleasien, som strækker sig ud mod
Hellespont og mod S. begrænses af den
adramytteiske Bugt. Her boede i forhistorisk Tid et Folk,
som kaldtes Troer, hvis Hovedstad var Troja.
’ Senere indvandrede paa Kysten græske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
