Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tripelalliance - Tripeltakt - Triphasia - Tripitaka - Tripla - Triplet - Triplik - Triplit - Triplum - Tripodi - Tripoli - Tripolis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aachen 1668 maatte opgive de fleste af sine
Erobringer. Et bekendt Eksempel fra nyere
Tid er Tysklands Forbund med
Østerrig-Ungarn af 1879, som ved Italiens Tilslutning i 1887
blev til en T.
(C. V. N.). G. R.
Tripeltakt, se Tripla.
Triphasia [-’fa’-] Lour., Slægt af Rutaceæ
med en enkelt Art, T. aurantiaca Lour., en glat
Busk med grønne Grene og kortstilkede,
læderagtige og perennerende Blade, der er 3-delte.
I Bladhjørnerne findes Torne og smaa Stande
af hvide, vellugtende og knapt 1 cm lange
Blomster. Frugten er et lille ægformet Bær
med læderagtig Skal. Den stammer fra
Forindien og dyrkes i mange Tropelande af
Hensyn til de søde og velsmagende Frugter og de
duftende Blomster.
A. M.
Tripitaka (Sanskrit = »de tre Kurve«) er
Navnet paa Buddhisternes samlede kanoniske
Bøger, hvis ældste Skikkelse er os overleveret
paa Pali (tipitaka), jfr Buddhisme, S.
204—6, Pali og tibetansk Sprog og
Litteratur. T. falder i følgende 3
Hovedafdelinger: 1) Vinaya-pitaka
(Munkereglerne, hvis Kerne er den saakaldte
Patimokkha), udgivet af H. Oldenberg, Vol. 1—5,
London 1879—83; de vigtigste Dele heraf findes
oversatte af T. W. Rhys Davids & H.
Oldenberg i Sacred Books of the East, Vol. XIII,
XVII, XX; 2) Sutta-pitaka, omfattende de
4 Nikaya’er (Buddha’s Dialoger, nemlig
Digha-N., Majjhima-N., Samyutta-N.
og Anguttara-N.) og en hel Række andre
af Buddhismens vigtigste Hovedværker, f. Eks.
Dhammapada, Sutta-Nipata,
Jataka, almindelig sammenfattede under
Betegnelsen den 5. Nikaya, alle udgivne i Pali Text
Society’s Publikationer 1882 ff. (fuldstændig
Fortegnelse i Selskabets Journal, 1927, Side
267); 3) Abhidhamma-pitaka
(Metafysik), indeholdende en Række forskellige
skolastiske og dogmatiske Værker, udgivne smst.
Hele denne Samling af kanoniske Bøger regnes
af Buddhisterne for Buddha’s egne Ord og skal
være fastsatte paa det 1. Koncilium i Rajagaha
straks efter Buddha’s Død, hvorefter de paa
de følgende Koncilier blev gennemgaaede og
mundtlig overleverede uden mindste Forandring,
indtil de under Kong Vattagamini’s Regering
paa Ceylon (1. Aarh. e. Kr.) blev nedskrevne
(paa Pali) tillige med den tilhørende
Kommentar, Atthakatha (paa Singhalesisk);
denne sidste, der nyder samme Autoritet som
selve Kanon, blev af Buddhaghosa i
Begyndelsen af 5. Aarh. e. Kr. oversat paa Pali; en
Række af disse Kommentarer er ligeledes
udgivne af Pali Text Society (foruden i Orienten,
paa Ceylon og i Siam). Hele denne anselige
Samling af Skrifter stammer naturligvis ikke
fra Buddha’s Tid, men er opstaaet
efterhaanden og først senere paa Ceylon samlet til en
organisk Helhed; som noget af det ældste
regnes almindelig Patimokkha og største
Delen af Sutta-Nipata. En samlet Udgave af
T. (dog ikke fuldstændig) blev udgivet i Siam
1893 paa Foranstaltning af Kong Chulalongkorn.
Navnet T. synes at være en billedlig
Betegnelse for Samlinger af mundtlig Tradition, idet
man sammenlignede Traditionsstoffet med
Kurve, der raktes fra Haand til Haand, saaledes
som det var Skik ved Jord- og
Bygningsarbejder. (Jfr V. Trenckner, Pali Miscellany, S.
67-68 [London 1879]).
D. A.
Tripla, Tripeltakt, den af tre rytmiske
Enheder sammensatte Takt (s. d.). »Triplum«
er i middelalderlig Musik Betegnelse for
øverste Stemme (almindeligvis Sopranen) i
trestemmig Sættelse. Deraf engelsk Treble.
A. H.
Triplet, en Gruppe af tre sammenhørende
Spektrallinier. Se Spektralanalyse.
Triplik (lat.), i en Proces Sagsøgerens 3.
Indlæg, der indeholder Svaret paa Sagsøgtes
Duplik.
(E. T.). K. Hch.
Triplit, et brunsort, begglinsende Mineral,
som overvejende bestaar af fluorholdigt
Jernfosfat (Fe3P2O8 . FeF2, hvor Fe delvis er
erstattet af Mn); det findes bl. a. ved Limoges i
Frankrig paa Kvartsgange i Granit.
Zwieselit er et meget nærstaaende Mineral fra
Zwiesel i Bayern.
(N. V. U.). O. B. B.
Triplum (lat.), det tredobbelte; triplere,
gøre 3 Gange større.
Tripodi (græsk), Forbindelse af 3
Versfødder til en større Enhed.
Tripoli, se Tireboli.
Tripolis, 1) Tripolitanien, den
vestlige og største Del af den italienske Koloni
Libia Italiana paa Afrikas Nordkyst. Den
begrænses mod N. af Middelhavet, mod V. af
Tunis og Algiersk Sahara, mod S. af Fransk
Sahara og mod Ø. af Cyrenaica, den østlige Del af
Libia Italiana. Arealet er c. 900000 km2 med
(1921) c. 550,000 Indbyggere, hvoraf 13100
Italienere, 2625 andre Europæere og Resten
Indfødte (Berber, Arabere og Jøder).
Omgangssproget er Arabisk, men det officielle Sprog
Italiensk. — T. er Landet S. f. den store og lille
Syrte. Langs Kysten findes en flad
Kyststrækning med en sandet Strand; Ørkenen gaar her
saa at sige de fleste Steder helt ud til Havet.
Terrainet hæver sig indad mod Landet til
Djebel Nefusa og Djebel Gharian (600
m). Talrige Flodlejer, Vadi’er, der sædvanlig er
tørre og kun efter de faa heftige Begnskyl
fyldes med Vand, fører ned ad Skraaningerne mod
Havet; ikke alle naar dog saa vidt, men taber
sig i Sandet eller Saltsumpe. Har man
overskredet Bjergkæderne, befinder man sig i den
mægtige, c. 100000 km2 store
Hammada-el-Homra, udstrakte stenede Ørkenplateauer,
der skiller det egentlige T. fra Oasesamlingen
Fessan (s. d.). Mod S. sænker Højsletten sig
terrasseformig, men mod Ø. og SØ. er
Landskabet mere kuperet, og Plateauet opløser sig i
en Række af Højderygge, adskilte ved Dalfurer;
af disse Højderygge kan nævnes
Djebel-es-Soda, Djebel Scherkie og
Harudjes-Sod (»de sorte Bjerge«); mod Ø. taber disse
Højderygge sig i den store libyske Ørken. —
Klimaet ved Kysten figner Klimaet i de andre
nordafrikanske Middelhavslandskaber; dog er
den aarlige Gennemsnitstemperatur nogle
Grader højere end i Algérie og Tunis og ligger
mellem 20 og 22°. Kuldegrader kendes saa godt
som ikke, men Temperaturer paa 40° er ogsaa
sjældne uden paa Scirocco-Dage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
