Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trilobitter - Trilogi - Trim - Trimalchio - Trimera - Trimesinsyre - Trimester - Trimeter - Trimetylamin - Trimetyleddikesyre - Trimetylglykokoll - Trimetylkarbinol - Trimetylstibin - Trimetylvinylammoniumhydroxyd - Trimetylætylen - trimme - trimorf - Trimorfi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Agnostus kun 2, der har været indbyrdes
bevægelige; deres Pleuræ blev smallere udadtil og
ender hyppig i lange, spidse Torne.
Haleskjoldets Segmenter har været ubevægelig
sammenvoksede; ofte mangler Segmenteringen, ogsaa
Haleskjoldets Sidedele løber ofte ud i lange
Torne.
Mange T. har ligesom Nutidens Bænkebidere
haft Evnen til at rulle sig sammen. Hovedet
bærer paa Rygsiden to store sammensatte
Øjne, der i mange Retninger frembyder meget
interessante Forhold. Paa Undersiden sad et
Par lange leddede Antenner, i Midtlinien
fortil et saakaldet Overlæbestykke eller Hypostom,
bag hvilket Munden var beliggende; om denne
var grupperet 4 Par Lemmer, der rimeligvis
har staaet i Ernæringens Tjeneste, og af hvilke
det bageste, paa Grund af sin Størrelse, er
blevet betegnet Gællefod. Kropsegmenterne og
hyppig ogsaa Halesegmenterne har hver et Par
Lemmer, alle af ens Udseende og lignende
Hovedskjoldets Lemmepar. De er togrenede
med Indergrenen (Endopoditten) længst og i
øvrigt forsynede med spiralagtige Baand, der
rimeligvis har fungeret som Gæller. Man
kender en Del af Udviklingen og ved, at Ungerne
havde et ringere Antal Led end de voksne.
Størrelsen varierer fra faa Centimeter til over
1 dcm.
T. hører til de ældste af de hidtil kendte
Forsteninger; de optræder allerede i Cambrium
med et betydeligt Antal Former; deres
Hovedudvikling falder i Nedre Silur; allerede i Øvre
Silur er mange Former uddøde; en Del findes
endnu i Devon og ganske enkelte i
Stenkulsperioden, en eneste er kendt fra Perm, men
ingen fra den mesozoiske Tid. Om end disse
Former gennem uhyre Tidsrum er fjernede
fra vore Tiders Crustacee-Fauna, findes endnu
hos visse af dennes Medlemmer Bygningstræk,
der tyder paa Slægtskab med T.; dette gælder
særlig Dolkhaler og Phyllopoder; den
tilsyneladende overmaade store Lighed, der findes
mellem visse Isopodslægter (Serolis) og T.,
skyldes næppe et nærmere Slægtskab. Deres
horisontale Udbredning har været uhyre;
rimeligvis har de befolket alle hine gamle
Fortidshave; deres Rester ligger nu fortrinsvis
aflejrede i Böhmen, Rusland, Norge, Sverige,
England, Frankrig, Nordamerika, Asien.
I Danmark findes betydelige Aflejringer paa
Bornholm.
Om deres Biologi kan der kun siges, at de
har været Havdyr, som rimeligvis i store
Skarer har levet overvejende paa lavere Vand. Af
deres Systematik kan her ingen Fremstilling
gives. Hovedslægterne er: Agnostus, Trinucleus,
Olenus Paradoxides, Calymene, Asaphus,
Phacops, Entomolitus. (Litt: Ældre Hovedværk:
J. Barrande, Système silurien du centre de
la Bohême: Trilobites [1852]; nyere
Hovedforfattere: Torell, Walcott, Lindstrøm.
Se i øvrigt Zittel, Textbook of Palæontology
og K. Grönwall, »Bornholms
Paradoxideslag«, »Danmarks geologiske Undersøgelser«, II
Række Nr. 13 [1902]).
C. W.-L.
Trilogi (græsk), Sammenstilling af tre
Digterværker til en større Enhed. I det ældste
græske Drama var det Reglen, at der opførtes
tre Tragedier med sammenhængende Handling
efter hverandre. Saaledes forfattede Aischylos
T., medens hos Sofokles hver Tragedie udgør
en Helhed for sig. Ogsaa moderne Digtere har
skrevet T. (f. Eks. Schiller’s Wallenstein). Smlg.
Tetralogi.
H. H. R.
Trim [trim], By i det østlige Irland,
Hovedstad i Meath County, liggende ved Boyne,
Latinskole, en Mindesøjle for Wellington, Ruiner
af flere gamle Borge og Klostre. Handel med
Korn og Mel.
(M. Kr.). M. H-n.
Trimalchio [-kio], en rig Parvenu og
Fraadser, er en Hovedperson i den latinske Digter
Petronius’ Satiræ.
H. H. R.
Trimera, se Biller.
Trimesinsyre er symmetrisk
Benzoltrikarbonsyre, C6H3(COOH)3. Den faas ved Iltning af
Mesitylensyre eller Metylftalsyre. Syntetisk
dannes den ved Polymerisation af Propiolsyre
(Propargylsyre), CH ≡ C . COOH, i Sollys. Dens
Æterarter opstaar ved Behandling af Myresyre-
eller Eddikesyreætere med Natrium. T.
krystalliserer i tykke Prismer, som er opløselige i
Vand; den sublimerer uden Sønderdeling og
smelter ved c. 300°.
(O. C.). S. P.
Trimester (lat.), et Tidsrum af tre
Maaneder.
Trimeter, et Vers bestaaende af tre Fødder
eller Dipodier. Almindeligst er det jambiske T.,
som var Hovedversemaalet i det antikke Drama.
H. H. R.
Trimetylamin, N(CH3)3, findes i Sildelage
og vindes bl. a. ved Destillation af Bærmen fra
Spiritusfabrikationen af Roesukkermelasse. T.
koger allerede ved 3,5°, lugter ejendommelig af
Sildelage og Ammoniak og er meget
letopløselig i Vand. Med Saltsyre danner T. et
Klorhydrat, N(CH3)3 . HCl, som ved Ophedning til 290°
spaltes under Dannelse af Metylamin og
Klormetyl, som fremstilles fabriksmæssigt paa
denne Maade. T. indgaar i mange for
Organismen betydningsfulde Stoffer saasom Kolin og
Lecithin.
(O. C.). S. P.
Trimetyleddikesyre, (CH8)3C.COOH, er en
af de fire teoretisk mulige Valerianesyrer. Den
faas ved Forsæbning af tertiært Butylcyanid og
danner regulære Krystaller, der smelter ved
35° og koger ved 164°. T. har en stikkende sur
Lugt; den er ved 20° opløselig i 40 Dele Vand
og danner med særlig Lethed sure Salte.
(O. C.). S. P.
Trimetylglykokoll, se Betaïn.
Trimetylkarbinol, se Butylalkohol.
Trimetylstibin, se Stibiner.
Trimetylvinylammoniumhydroxyd, se
Neurin.
Trimetylætylen, se Amylen.
trimme (Søv.) et Skib er ved Hjælp af
Ballasttankene, særlig den forreste og agterste, at
give Skibet en passende Styrlastighed; i
udvidet Betydning at fordele saavel Last som
Ballast saaledes, at Skibet faar den bedst mulige
Stabilitet, Dybgang og Styrlastighed.
C. B-h.
trimorf, se Polymorfi.
Trimorfi (græsk), den Evne hos eet og
samme Stof at kunne krystallisere i tre
forskellige Former; f. Eks. forekommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
