Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trier, Frederik Jacob - Trier, Herman Martin - Trier, Salomon Meyer - Trier, Seligmann Meyer - Trier, Troels - Trierark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og af »Nordiskt medicinskt Arkiv«. Desuden var
han i Bestyrelsen for forskellige Foreninger,
bl. a. den almindelige danske Lægeforening og
de skandinaviske Naturforskermøder.
(G. N.). J. S. J.
Trier, Herman Martin, dansk
Skolemand og Politiker, f. 10. Maj 1845 i Kbhvn,
d. smst. 1. Septbr 1925, Søn af den rige jødiske
Grosserer Adolph Meyer T., blev 1862 Student,
1863 cand. phil., men fik ingen senere Eksamen,
da Fakultetet 1869 ikke vilde tillade ham at
tage Magisterkonferens alene i Pædagogik. I en
lang Aarrække gav han Undervisning baade i
Hjem og Skoler, med stor Iver og Dygtighed,
var 1879—1903 Medudgiver af Tidsskriftet »Vor
Ungdom« og virkede ogsaa paa andre Maader
for Skolevæsenets Udvikling. Sine spredte
Afhandlinger samlede han 1892—93 i
»Pædagogiske Tids- og Stridsspørgsmaal« (1—3, hvoraf 2.
Bd omhandler Pædagogikkens Historie og 3. Bd.
Pædagogikken som Videnskab). Som en Slags
Fortsættelse fulgte 1902 en Række blandede
Studier og Udkast »Af Dagen og Vejen«. Tidligere
(1876—83) havde han udgivet 3 Bd
»Kulturhistoriske Personligheder«, hvortil han selv
havde forfattet flere værdifulde
Levnedsskildringer; hertil kom 1886 en Skildring af Grundtvig,
hvem han, skønt selv Fritænker, satte meget
højt. Endelig udsendte han 1900 en
ejendommelig stedshistorisk Skildring over »Gaarden Nr 8
paa Amagertorv«, der havde været hans Føde-
og Ungdomshjem. T. havde tidlig sluttet sig til
den Brandes’ske Bevægelse, var 1882 med at
stifte »Studentersamfundet« og blev 1884—89 dets
Formand; endvidere var han 1882 Grundlægger
og 1883—98 Leder af dets
Arbejderundervisning, ligeledes indtil 1894 Leder af dets
Udgivelse af Smaaskrifter. Ogsaa var han ivrig
for Indførelsen af Sløjdundervisning og
1886—1918 Medlem af »Dansk Sløjdforening«’s
Bestyrelse; lignende Iver viste han i Kampen mod
Drikfældigheden og var 1889—1902 Formand for
»Afholdssamfundet«. T.’s Virksomhed i
Studentersamfundet førte ham 1884 ind i det offentlige
Liv, idet han ved Folketingsvalgene samme Aar
ved sin Veltalenhed og smukke Fremtræden
vandt Sejr i en kjøbenhavns Kreds over selve
Højres ansete Leder Chr. Rimestad. Naar
undtages en 3-aarig Afbrydelse 1887—90 forblev
han Folketingsmand indtil 1909. Han hørte
selvfølgelig til den frisindede Opposition
(hyldede nærmest den Hørup’ske Retning); ofrede
særlig sine Kræfter paa Drøftelsen af
Skoleforhold og almindelige humane Spørgsmaal og var
Medlem af flere vigtige Udvalg. Efter 1895
traadte han mere i Forgrunden, blev en af
Tingets Næstformænd og 1901 dets Formand,
hvilket Hverv han røgtede med stor Upartiskhed
og Værdighed, men opgav efter
Venstre-Reform-Partiets Splittelse 1905. Desuden valgtes han
1893 til Kbhvn’s Borgerrepræsentation som en
af Oppositionens første sejrende Kandidater og
genvalgtes indtil 1917, ogsaa her var han
Formand 1898—1907. Under den store Strid mellem
Arbejdsgivere og Arbejdere 1899 var T. en af de
tre Mænd, som mæglede Forlig, og 1902—06 var
han Formand i Forsvarskommissionen. 1910
blev han kongevalgt og 1918 tingvalgt Medlem
af Landstinget.
E. E.
Trier, Salomon Meyer, dansk Apoteker,
f. 29. Marts 1804 i Kbhvn, d. smst. 7. Marts 1894.
T. tog 1825 farmaceutisk Eksamen med
Udmærkelse, fik i 1827 Privilegium paa Oprettelse af
Apoteket i Nysted, som han havde til 1830, da
han købte Apoteket i Lyngby. 1840 fik han
Tilladelse til at oprette et Filialapotek i
Hørsholm, som han 1856 solgte sammen med
Apoteket i Lyngby. Efter at Danmarks
Apotekerforening 1844 var bleven stiftet ved T.’s Initiativ,
blev han straks valgt til Formand, hvilken
Stilling han indtog til 1872. 1844 begyndte han
Udgivelsen af det første danske farmaceutiske
Tidsskrift »Arkiv for Farmaci«, der 1847 blev
omdannet til »Arkiv for Farmaci og teknisk
Kemi«, hvilket han redigerede sammen med P.
Faber til 1850, men fra den Tid og til sin Død
alene. 1865 blev T. Medlem af den Kommission,
som udarbejdede fælles Grundregler for de 3
skandinaviske Farmakopeer, ligesom han ogsaa
var Medlem af den Kommission, som
udarbejdede Phar. dan. 1868. 1856 udnævntes han til
Assessor pharmaciæ. T. var en kundskabsrig
Mand, som i en lang Aarrække indtog en
ledende Stilling i den danske Farmaci. Et Legat
stiftet 1870 af danske Apotekere til Minde om T.’s
Virksomhed bærer hans Navn.
(A. B.). E. K.
Trier, Seligmann Meyer, dansk Læge,
f. i Kbhvn 7. Juni 1800, d. smst. 20. Decbr 1863.
T. blev Student 1818, begyndte, paavirket af I.
D. Herholdt, at studere Medicin og tog
medicinsk Eksamen 1823. Han ansattes derefter ved
Frederiks Hospital 1825, tog samme Aar
Licentiatgraden (De ictero I), blev Læge ved
Koppeanstalten og Reservelæge ved Frederiks
Hospital 1826—29 og tog Doktorgraden 1827 (De ictero
II). Under hans Hospitalsvirksomhed havde
Herholdt gjort ham opmærksom paa Laënnec’s
banebrydende Arbejder af patologisk-anatomisk
og klinisk Art og paa den nye
Auskultationsmetode ved Hjælp af Stetoskopet. O. Bang,
der var T.’s Overlæge, havde set Metoden i
Anvendelse i Paris, men hverken han eller
Herholdt havde tilegnet sig den. Det blev T.’s
Fortjeneste at indføre den nye Undersøgelse i
Danmark, idet han 1830 udgav »Anvisning til at
kjende Lunge- og Hjærtesygdomme ved
Perkussion og middelbar Auskultation« (svensk
Oversættelse 1831), en Bog, der vel var uden
videnskabelig Betydning, men som dog i saare
mange Aar var den eneste i sin Art herhjemme.
T. nød betydelig Anseelse og blev, skønt Jøde,
indvalgt i Sundhedskollegiet 1836, samt 1842
Overlæge ved Frederiks Hospital, hvor han
viste sig som en fremragende klinisk Lærer.
T. blev titulær Professor 1847 og Etatsraad 1857.
Hans litterære Virksomhed var ringe. Han var
Medudgiver af »Samlinger til Kundskab om
Kolera« (1831—32) og skrev forskellige Artikler
i »Hospitalsmeddelelser«.
J. S. J.
Trier, Troels, se Trier (Familieartiklen)..
Trierark kaldtes i det gamle Athen den,
der udrustede og førte en Triere (s. d.),
hvilket var en Byrde, som paahvilede de rigeste
Borgere paa Omgang. Staten leverede Skibet
med Tilbehør og Sold og Forplejningspenge til
Mandskabet, men T. maatte sørge baade for
Udrustningen og for Vedligeholdelsen i Løbet
af et Aar.
H. H. R.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
