Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Triangulation - Triangulator - Triangulum - Trianon, Store og Lille - Trianontraktaten - Trianonfreden - Triarii - Triarki - Triarthrus - Trias
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gradmaaling mellem Alkmaar og Bergen op Zoom,
hvorved bl. a. ogsaa Tilbageskæringsproblemet
fandt sin første praktiske Anvendelse. Og i
1617 gav Snellius i sit Skrift, Eratosthenes
Batavus, en Beskrivelse af de udførte Arbejder
og de anvendte Metoder, ligesom han i et
senere trigonometrisk Værk bl. a. har givet en
Redegørelse for Løsningen af Opgaven
henhørende under den gensidige Tilbageskæring.
Det er derfor med Urette, at de to Tilbage
skæringsproblemer er blevne benævnte efter
den franske Matematiker Pothenot og
Gotha-Astronomen Peter Andr. Hansen, der hver især
langt senere, henholdsvis i 1692 og 1841, har
skrevet en Afhandling om det Problem, hvortil
hans Navn siden er blevet knyttet.
P. T.
Triangulator kaldes ved større samlede
Opmaalingsarbejder den Person, som udfører den
til en Triangulation hørende Vinkelmaaling.
P. T.
Triangulum (astr.), se Trianglet.
Trianon [tria’nå], Store og Lille T., to
Lystslotte i Versailles-Parken. 1) Store T.,
opført (Arkitekt: Mansard) af Ludvig XIV for
Mme de Maintenon. 2) Lille T., opført
(Arkitekt: Gabriel) af Ludvig XV for Grevinde
Dubarry. Dette Slot var Marie Antoinette’s
Yndlingsopholdssted (senere boede Kejserinde
Marie Louise der ogsaa af og til); i den smukke
engelske Park ligger Marie Antoinette’s
berømte Hameau (ɔ: Landsby): en halv Snes
smaa landlige Huse (restaureret 1899), hvor
Hoffets Damer skulde leve et idyllisk Naturliv
efter det Rousseau’ske Mønster. Den 4. Juni
1920 sluttedes Freden mellem de Allierede og
Ungarn paa Store T. Se ndf.
E. St.
Trianontraktaten [tria’nå-], de allierede
Magters Fredstraktat med Ungarn efter
Verdenskrigen, undertegnet paa Slottet Grand
Trianon i Versailles den 4. Juni 1920. T. svarer
som Helhed temmelig nøje til St Germainfreden
med Østerrig, bortset naturligvis fra de
territoriale Bestemmelser. Ved T. maatte Ungarn
afstaa næsten to Trediedele af sin Befolkning
og mere end to Trediedele af sit Landomraade:
Jugoslavien fik Kroatien, Slavonien og de
sydlige og sydvestlige Komitater indtil Szeged,
Rumænien hele Siebenbürgen m. m. og
Tschekkoslovakiet det nordlige Ungarn. Hæren maa ikke
overstige 35000 Mand.
G. R.
Trianonfreden [tria’nå-], se
Trianontraktaten.
Triarii kaldtes i den rom. Hær efter den
Ordning, som bestod i den ældre republikanske
Tid, Soldaterne af de ældste Aargange, som
havde Plads bagest i Slagordenen og tjente som
Reserve; se Legion.
H. H. R.
Triarki (Triarchi) (græsk), Triumvirat,
Tremandsvælde.
Triarthrus [-trus], Slægt af Trilobitter med
smaa, halvmaaneformede Øjne, 14—16-leddet
Krop og helrandet Haleskjold. T. er i
ordoviciske Aflejringer i Nordamerika funden saa godt
bevaret, at man her har kunnet hente vigtige
Oplysninger om Bygningen af Trilobitternes
Bløddele.
J. P. R.
Trias eller Triasformation er i den
historiske Geologi Betegnelsen for den ældste af
de mesozoiske Formationer. Navnet hidrører
fra den Tredeling, som anvendes over for
Triasdannelserne i Tyskland, men som ellers
langtfra lader sig gennemføre overalt. T. hviler
normalt paa permiske Dannelser og overlejres af
Juraformationen. I Modsætning til
Permperioden udmærker Triasperioden sig ved, at
vulkanske Udbrud — i hvert Fald for den
nordlige Halvkugles Vedkommende — var særdeles
sjældne og ubetydelige. Fordelingen mellem
Hav og Land var i de hidtil undersøgte Egne
kun underkastet ringe Svingninger i Løbet af
Triasperioden, og ogsaa de klimatiske Forhold
synes kun at have undergaaet forholdsvis
ubetydelige Ændringer. — Stenarter. I vid
Udstrækning forekommer navnlig Sandstene,
Mergelarter, Kalkstene og Dolomitter; som
underordnede Lag findes undertiden Gips,
Anhydrit og Stensalt samt Kul. — Plante- og
Dyreverden. Planteverdenen fremtræder
i det væsentlige som en videre Udvikling af
den permiske Flora; Cycadeer (for
Eksempel Plerophyllum, Nilssonia. Zamites) og
Naaletræer (for Eksempel Vollzia)
spiller Hovedrollen, medens Bregner og andre
Karkryptogameer indtager en mere
underordnet Plads. Blandt disse sidste maa navnlig
fremhæves Segltræer (Sigillarier) som eneste
tilbageblevne Repræsentanter for en tidligere
saa udbredt Gruppe. Særlig i Alperne har
visse Kalkalger været til Stede i saa
stor Mængde, at de har dannet hele Rev paa
Triashavets Bund. — Dyreverdenen har et fra
Permperiodens meget afvigende Præg, særlig
for Hvirveldyrenes Vedkommende.
Spongier (navnlig Kalksvampe) og Koraller
forekommer hist og her; for de ejendommelig
byggede palæozoiske Koraller findes endnu en
Del Repræsentanter, men Hovedmassen af
Korallerne tilhører dog samme Hovedgruppe
som Nutidens. Af Søliljer maa særlig
fremhæves Slægten Encrinus og af Søpindsvin
Slægten Cidaris. Blandt Brachiopoderne kan
af ældre Former nævnes Athyris, af yngre Former
Terebratula, Rhynchonella og Koninckina; i
øvrigt spiller Brachiopoderne ikke saa stor en
Rolle som tidligere; derimod optræder
Muslinger og Snegle nu i langt større
Mangfoldighed; blandt de første kan navnlig
fremhæves Arter af Slægterne Monotis, Halobia,
Pecten, Myophoria, Cardita og Megalodon, og
blandt Sneglene Murchisonia, Bellerophon og
Cerithium. Af overordentlig stor Betydning er
Cephalopoderne; af Nautilgruppen
findes endnu i T. enkelte Arter af den tidligere
saa almindelig forekommende Slægt Orthoceras
samt en Del Nautilarter. Endnu større
Betydning har dog Ammonitgruppen, der nu for
første Gang i Jordens Historie viser en
overordentlig rig Udvikling, der fortsættes gennem
hele Jordens Middelalder; den spiller en stor
Rolle for Inddelingen af T. De vigtigste
Slægter er Ceratites, Ptychites, Pinacoceras og
Tropites. Krebsdyrene har ikke nogen videre
Betydning. Af Fisk fandtes foruden Selachier
og Ganoider (Lepidotus, Dapedius) Lungefisk
(Ceratodus) samt de første Forløbere for
Benfiskene (Leptolepis). Padderne, hvis
Blomstringstid allerede var begyndt i Permperioden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
