Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trento - Trenton - Trenton-Limestone - Trent-Sagen - Trentschin - Tre og fyrre københavnske Artikler - Trepan - Trepanation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvide Marmorsøjler dannede Arkader i
Gottesacker samt det af Biskop Vanga 1208—19 i det
gamle Flodleje byggede Vanga-Taarn. I
Nærheden af Kasernen findes det saakaldte
Augustus-Taarn, der skal være bygget af Romerne,
samt det grønne Taarn, der siges at være af
etrurisk Oprindelse. T. er Sæde for en
Fyrstebiskop og har et fyrstebiskoppeligt Seminarium,
et Statsovergymnasium, Privatgymnasium,
Lærerindeseminarium og en Handelsskole.
Industrien omfatter Silkefabrikation,
Salamefabrikker, hvis Produkter forsendes over Tyskland og
Østerrig under Navn af Veroneser Salame,
Garveri, Farveri, Klædefabrikation,
Vinfabrikation, i Nærheden Marmor- og Gipsbrud. T.,
Tirols ældste By, skal være grundet af Etrurerne;
senere havde Romerne her en af Augustus
befæstet Koloni. I 4. Aarhundrede blev T.
Bispesæde og kom, efter at have været i gotiske og
longobardiske Hertugers Besiddelse, under
Frankerne. 1027 begyndte Biskoppernes
Herredømme over T., idet Kejser Konrad II afstod
Byen til Biskop Udalsic. I T. blev det
tridentinske Koncilium (s. d.) afholdt 1545—63. 1803 blev
Bispedømmet sekulariseret og indlemmet i
Østerrig, kom 1803 under Bayern og efter
Kampe i Nærheden af Byen 1809 under
Kongeriget Italien. 1814 tilfaldt det atter Østerrig,
der efter Verdenskrigen afstod det til Italien
(1919). Byen er nu stærkt befæstet og behersker
Adigedalen med Brennerbanen.
(Joh. F.). C. A.
Trenton [’trentən], 1) By i U. S. A.,
Hovedstad i Staten New Jersey, ligger 82 km SV. f.
New York og 42 km NØ. f. Philadelphia paa
venstre Bred af Delaware River, der indtil dette
Punkt er sejlbar. (1920) 119289 Indbyggere. T.
er en smuk og regelmæssig bygget By med
brede, træbeplantede Gader og store Pladser.
Blandt de offentlige monumentale Bygninger
fremhæves Kapitoliet, Domhuset, Raadhuset,
Statsfængselet samt et Par store Asylbygninger.
T. har Statsbiblioteket for New Jersey, der
indeholder 100000 Bd, og Statsmuseet for New
Jersey, der omfatter mineralogiske,
naturhistoriske og industrielle Samlinger, et
Døvstummeinstitut og flere højere Skoler. T. er Sæde for
en episkopal og en romersk-katolsk Biskop.
Industrien er betydelig og mangeartet.
Desuden er T. en vigtig Handelsby og
Samfærdselscentrum, idet den ligger ved
Delaware-Raritan-Kanalens Udgangspunkt fra Delaware River og
er Krydsningspunkt for flere vigtige Jernbaner,
som her passerer Floden paa to mægtige Broer.
Byen er Sæde for New Jerseys Guvernør,
Administration og lovgivende Forsamling. T., der
er grundlagt 1680, var 1776 kun en stor
Landsby, men fik p. Gr. a. sin Beliggenhed stor
strategisk Betydning under Frihedskrigen. 25. Decbr
1776 gik Washington paa Isen over Delaware
ved T., tog 950 Fjender til Fange og jog Resten
paa Flugt. Denne Sejr indledede det for
Amerikanerne heldige Forløb af Krigen.
2) By i U. S. A., Stat Missouri, ligger 209 km
NV. f. Jefferson City ved Grand River og ved
Banen fra Quincy til Saint Joseph. (1920) 6951
Indbyggere.
(H. P. S.). G. Ht.
Trenton-Limestone [’trentən-’£a^imstoun], se
ordoviciske Formation.
Trent-Sagen [trent-] kaldes den folkeretlige
Tvist, der opstod 1861 mellem England og
Nordamerika, fordi den nordamerikanske
Søofficer Charles Wilkes den 8. Novbr i
Bahama-Kanalen havde standset det engelske Postskib
»Trent«, der skulde bringe Slavestaternes
Sendemænd Mason og Slidell til Europa, og førte
dem begge som Fanger til Nordamerika. Sagen
vakte stærkt Røre i begge Lande, men Striden
bilagdes dog hurtigt, da den nordamerikanske
Regering den 26. Decbr frigav Fangerne.
Wilkes’ raske Optræden manede dog de europæiske
Regeringer til Varsomhed i deres Holdning over
for Slavestaterne, og 1872 gav Alabama-Sagens
Afgørelse Nordamerika fuld Oprejsning for
dets Nederlag i T.-S.
E. E.
Trentschin [’trænt∫en], se Trenčin.
Tre og fyrre københavnske Artikler, en
evangelisk-luthersk Bekendelse, som de danske
evangeliske Prædikanter forfattede ved
Herredagen i Kbhvn 1530, og hvori de tog Afstand
fra de katolske Vranglærdomme. Artiklerne er
uafhængige af den s. A. fremkomne
augsburgske Bekendelse og er et Tilløb til et originalt
dansk evangelisk Symbol. De er skrevne paa
Dansk i et jævnt og almenforstaaeligt Sprog,
uden specifikt teologiske Vendinger og ogsaa
uden skarpe Udfald mod Papisterne. Den første
Artikel opstiller den hellige Skrift som den
»eneste fuldkomne Regel og Lov at leve og
regere sig efter for alle de Mennesker, der skal
faa Naade og Salighed af Gud«, og alle de
følgende Artikler handler saa om de
Hovedlærdomme, Skriften indeholder. Bekendelsen
vidner om dyb evangelisk Indsigt hos Forfatterne,
blandt hvilke vistnok i første Række maa
nævnes Hans Tausen. Det mærkelige er imidlertid,
at Artiklerne straks ligesom forsvinder fra
Skuepladsen og ikke faar mere end momentan
Betydning, skønt de efter deres Indhold var en
bedre Skæbne værd. De udkom dog s. A. i den
vistnok af Peder Laurenssen udgivne Beretning
om Religionsforhandlingerne i Kbhvn 1530 (udg.
paa ny af H. F. Rørdam 1889). (Litt.: C.
T. Engelstoft, »Herredagen i Kjøbenhavn«
[i »Theol. Tidsskrift«, 1837]).
A. Th. J.
Trepan, en Slags Rundsav, der i Kirurgien
anvendes til at udføre Trepanation.
Instrumentet kan nærmest lignes med det i Haandværket
anvendte Vimmelbor, der i Stedet for Bor
bærer den nævnte Rundsav. Denne er en
Staalcylinder, der paa sin ene Ende bærer
Savtænderne. Cylinderen bærer desuden som Akse et
4-kantet eller 3-kantet temmelig svært Bor, der
kan stilles lidt uden for Savens Plan, for at
man kan bore for og paa den Maade have
Styring paa Saven, indtil denne har taget godt
fat, hvorefter Boret trækkes tilbage. I de senere
Aar har man i Stedet for denne gamle
Haandtrepan begyndt at anvende Instrumenter af
andre Former, drevne med Elektricitet.
(E. A. T.). V. Sch.
Trepanation (fransk) er en Operation, der
gaar ud paa at fjerne et Stykke af Kraniet med
det Formaal enten at behandle Sygdomme i
selve Kraniet paa Operationsstedet eller for
gennem den Aabning, man ved Operationen har
dannet i Kraniet, at behandle Sygdomme i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
