Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trefod - Trefoldighed - Trefoldighedsbjerget - trefold Svovlantimon - Treforken - Trefort, August - Tregelles, Samuel Prideaux - Tréguier - Trehage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
talrige Dyre- og Menneskefigurer i forskellig
Sammenstilling. Et berømt Stykke fra denne
Periode var den kæmpemæssige T., der efter
Sejren over Perserne af de græske Stater blev
opstillet som Takkegave i Delfoi, og hvoraf en
Del endnu er bevaret (se
Rekonstruktionstegningen 5. Bd, S. 929). I den hellenistiske Tid blev
det almindeligt at dække alle T.’s enkelte Led
med en rig og sirlig Planteornamentik. Endnu i
Romertiden vedblev T. at være et yndet
Bohave i de riges Huse. Ofte løsnedes igen
Forbindelsen mellem de to Hoveddele, hvoraf T.
var opstaaet: den lave Kedel indrettedes til at
hænge løst i det trebenede Stel, hvis Ben
jævnlig forbandtes ved bevægelige Led saaledes, at
de kunde indstilles i forskellig Højde; stundom
benyttede man ogsaa Trefodsstellet som Bærer
af en lille Bordplade. Smukke T. af denne
sidste Art er fundne i Pompeji og
Herculaneum. — I Athens Blomstringstid var T. den
staaende Kamppris for de sejrende Kor ved
Thargelierne og Dionysos-Festerne. Disse T.
opstilledes af Sejrherrerne som Takkegave til
Guderne paa et monumentalt Fodstykke, og der
opstod herved neden for Akropolis mod Ø. en
hel »Trefodsgade«; et enkelt af disse
Mindesmærker er endnu bevaret, Lysikrates’ Basis
(se 16. Bind, Side 186), i Form af et lille
korinthisk Rundtempel (fra 335—334 f. Kr.); T.,
som har staaet derpaa, er tabt. Et bekendt
Vasebillede i Nationalmuseets Antiksamling (se
hosstaaende Afbd.) hentyder til den nævnte
Skik: en flyvende Sejrsgudinde anbringer T.,
der er vunden som Kamppris ved Thargelierne,
paa et Fodstykke i Form af en Søjle. — En
særegen Anvendelse fandt den hellige T. i
Delfoi som Sæde for den orakelgivende Præstinde
(se 5. Bind, Side 929). (Litt.: »Jahrbuch d.
deutsch.-archäol. Instituts«, S. 98—185).
C. B.
Trefoldighed, se Treenighed.
Trefoldighedsbjerget, et af de højeste
Bjerge i den württembergske
Schwarzwald-Kreds, Ø. f. Spaichingen, danner den forreste
Top af Heuberg i Baar-Alb, har en Højde af
983 m. Paa Toppen, fra hvilken man har en
storartet Udsigt, findes den berømte
Trefoldighedskirke, et besøgt Valfartssted.
(Joh. F.). O. K.
trefold Svovlantimon, se
Antimonsulfider.
Treforken, se Tridens.
Trefort [’træfort], August, ungarsk
Statsmand af fransk Byrd (1817—88), grundlagde
1840 et Tidsskrift sammen med Eötvös og
Szalay, valgtes 1843 til Underhuset og blev
næste Aar Medarbejder af Kossuth’s Blad samt
kæmpede ivrig for Jødernes Ligestilling og
andre frisindede Fremskridt. Marts 1848 blev han
Understatssekretær i Handelsministeriet, men
afgik i Oktbr og drog med Eötvös til Udlandet
indtil 1850. T. valgtes 1861 til Underhuset,
var et vigtigt Medlem af Deak’s Parti og blev
1872 efter sin Ven Eötvös
Undervisningsminister indtil sin Død. Han gennemførte en
Omdannelse af hele Skolevæsenet og fik oprettet
en Mængde højere og lavere Skoler (12
Seminarier, 700 Folkeskoler); særlig Iver viste han
for at udbrede det magyariske Sprog og fik det
indført som Undervisningssprog i 500 tidligere
tyske Folkeskoler. Siden 1885 var han Formand
for det ungarske Akademi.
E. E.
Tregelles [tri’ge£z eller -’ge£is], Samuel
Prideaux, nytestamentlig Tekstkritiker, f.
30. Jan. 1813 i Wodehouse Place ved Falmouth,
d. 24. Apr. 1875 i Plymouth. Hans Forældre
tilhørte Kvækersamfundet, men selv sluttede
han sig som ung til Plymouth-Brødrene (s. d.),
og sine sidste Aar henlevede han som Medlem
af den engelske Statskirke. Allerede fra sit 15.
Aar maatte han selv sørge for sit Udkomme
og kunde derfor ikke deltage i et regulært
Universitetsstudium; men med stor Flid søgte
han paa egen Haand at tilegne sig de
Kundskaber, som er nødvendige for Bibelstudiet, og
1842—52 udgav han en Række Skrifter baade
om gammeltestamentlige og om nytestamentlige
Spørgsmaal. Efterhaanden koncentrerede han
sig dog om den nytestamentlige Tekstkritik, og
efter at han 1844 havde besørget en kritisk
Udgave af den græske Tekst til Johannes’
Aabenbaring, blev han sat i Stand til at foretage
en Udenlandsrejse til fremmede Biblioteker, og
han begyndte her den Kollationering af de
nytestamentlige Haandskrifter, som i den følgende
Tid blev hans Hovedbeskæftigelse; dette
møjsommelige Arbejde udførte han med en næsten
enestaaende Nøjagtighed og Grundighed, som
stadig vækker Beundring. Det var hans Maal
at levere en Udgave af det græske Ny
Testamente med tekstkritisk Apparat, og trods
megen Sygdom lykkedes det ham virkeligt
1857—72 at faa den færdig; 6. Del, som indeholdt
Aabenbaringsbogen, maatte dog udgives af hans
Venner, da han 1870 blev ramt af et haardt
apoplektisk Anfald, og efter hans Død udkom
Prolegomena, besørget af Hort og Streane
(1879). De Principper, han fulgte i sit
tekstkritiske Arbejde, har han redegjort for i An
account of the printed text of the Greek New
Testament (1854) og An introduction to the
textual Criticism of the New Testament (1856;
3. Udgave 1862).
H. M.
Tréguier [tregi’je], By i det nordlige
Frankrig, Dept Côtes-du-Nord (Bretagne), ved en
Kystflod af samme Navn, NV. f. St. Brieuc,
3000 Indbyggere. T. har en Domkirke fra 14.
Aarhundrede med 3 Taarne, Korsgang og
Gravmæle for den hellige Yves. Byen har en god
Flandelshavn, driver Fiskeri (Stokfisk),
Østersfangst, har Savværker, Linnedvæveri og
Handel.
(M. Kr.). E. St.
Trehage (Triglóchin L.), Slægt af
Blomstersivene, en- eller fleraarige Urter med
tvekønnede Blomster, et uanseligt Bloster, 6
Støvdragere og fjerformede Ar; Blomsterne sidder
i en Klase. Frugten er en 3—6-delelig
Spaltefrugt. 7 Arter. Strand-T., Syltgræs (T.
maritimum L.), en 15—40 cm høj og fleraarig
Urt med liniedannede og kødede Blade, en
lang blomsterbærende Stængel og en 6-delelig
Spaltefrugt, er hyppig paa Strandenge i
Danmark og Norge. Kær-T. (T. palustre L.) er
tyndere og i det hele mindre robust end
foregaaende og har en 3-delelig Spaltefrugt; den
vokser almindelig paa sumpede Enge i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
