- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
713

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trebellianum, Senatus consultum - Trebellius Maximus - Trebellius Pollio - Třebič - Trebinje - Trebisonde - Trebitsch - treble - Trebnitz - Trebold

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

peregrinus eller persona incerta. Oprindelig
medførte hereditas fideicommissaria ingen
Arveindsættelse. Endnu efter at Fideikommisset var
blevet anerkendt som en Retsinstitution,
bevirkede den fideikommissariske Arv ingen
Universalsuccession. Fideikommissarius erhvervede
ved Arvefaldet kun obligatorisk Ret mod heres
fiduciarius
. Fideikommisset bortfaldt derfor,
hvis Fiduciarius f. Eks. afslog Arven, naar den
ved Restitutionen blev ham overdraget af
Fiduciarius. Og Restitutionen medførte ikke en
Overgang af Arveladerens Formueforpligtelser.
Overfor Kreditorerne hæftede fremdeles kun
Fiduciarius. Selv efter at Fiduciarius havde
opfyldt Fideikommisset ved Arvens Aflevering,
var vedblivende kun Fiduciarius Arving. For —
hver for sig — at sikre sig mod Ulemperne ved
denne deres indbyrdes Retsstilling kunde
Fiduciarius foretage en lignende mancipatio fiduciæ
causa
som Testator ved familiæ mancipatio i
Mancipationstestamentet i dets oprindelige
Form (se Testamente). Fiduciarius
forpligtede sig som Sælger til at aflevere alle
Arvens Aktiver imod, at Fideikommissarius til
Gengæld som Køber forpligtede sig til at holde
Fiduciarius skadesløs for Følgerne af
Gældsansvaret. Begge Parters Retsstilling var herved
i nogen Grad forbedret. Fideikommissarius var
nu loco emptoris. Og Fiduciarius havde
eventuelt et Erstatningskrav mod
Fideikommissarius. Fideikommisset medførte dog endnu kun
en Singulærsuccession. Det var fremdeles
Fiduciarius, der restituta hereditate var Arving.
Forholdet frembød vedblivende ogsaa visse
praktiske Mangler. En væsentlig Forandring heri
indtraadte imidlertid paa Neros Tid under
Trebellius Maximus’ og (Filosoffen) Annæus
Seneca’s Konsulat (55 eller 56). Ved S. c.
Trebellianum
tillagdes der den fiduciariske Arvings
blotte Erklæring: restituo den Virkning
umiddelbart (jure prætorio) at overføre saavel
Arvens Aktiver som dens Passiver til
Fideikommissarius. Fideikommissarius var formelt
vedblivende ikke heres. Men han traadte faktisk i
Arvings Sted. Fideikommissarius var nu ikke
blot loco emptoris men loco heredis. Den
fiduciariske Mancipation med tilhørende
Stipulationer var nu overflødiggjort. Og Parterne var
nu beskyttede i deres indbyrdes Retsstilling —
Fiduciarius ved exceptio restitutæ hereditatis
og Fideikommissarius ved Overførelse af
actiones som utiles. Der bestod dog endnu den
Ulempe, at Fiduciarius ved at afslaa Arven
kunde lade Fideikommisset bortfalde.
Fiduciarius løb vel ikke længer nogen Risiko ved at
tiltræde Arven. Men paa den anden Side havde
han ikke heller nogen Interesse i at modtage
den. Men ogsaa herpaa raadedes der snart Bod
ved S. c. Pegasianum under Vespasian. For at
opmuntre Fiduciarius til at tiltræde Arven
tillagdes der ham samme Ret mod
Fideikommissarius, som lex Falcidia havde tillagt Arvingen
mod Legataren: Fiduciarius fik Ret til ved
Restitutionen at beholde en Fjerdedel af
Arven (quarta Falcidia). For det Tilfælde at
Udsigten til quarta Falcidia ikke var tilstrækkelig
til at bevæge Fiduciarius til at tiltræde Arven,
bestemtes det dernæst, at Fideikommissarius
kunde anmode Prætor (p. fideicommissarius)
om at fremtvinge Arvens Tiltrædelse og
Aflevering. Justinian simplificerede denne
Ordning ved at sammensmelte de to
Senatskonsulter. S. c. Trebellianum genoprettedes. Og af S.
c. Pegasianum
bevaredes kun Retten for heres
fiduciarius
til Fradrag af quarta (q.
Trebellianica
) og den prætoriske Tvang mod heres
fiduciarius
. I alle Tilfælde — selv quarta
deducta
— var Fideikommissarius heredis loco.
— Med Udviklingen af hereditas
fideicommissaria
var der saaledes skabt en ny friere Form
for Arveindsættelse, der uden at være bunden
ved de i jus civile for testamentarisk
Arveindsættelse (heredis institutio) foreskrevne
Retsregler faktisk bevirkede en Universalsuccession.
(Litt.: C. W. Westrup, »Testamente —
Legat — Fideikommis« [1917]).
C. W. W.

Trebellius Maximus, romersk Konsul i
Begyndelsen af Kejser Nero’s Regering, blev
Statholder i Britannien 64, men maatte 69 flygte
fra Hæren, da han havde gjort sig forhadt af
Soldaterne.
H. H. R.

Trebellius Pollio, romersk Historieskriver,
levede omtrent 300 e. Kr., se Scriptores
historiæ Augustæ
.
H. H. R.

Třebič [’tr∫æbit∫] (tysk Trebitsch), By i
Tschekkoslovakiet, Landskabet Mähren, 52 km
V. f. Brno (Brünn) ved Jihlava, har (1921)
12905 Indbyggere. Stort Slot; tschekkisk
Statsovergymnasium; Fabrikation af Klæde, Læder,
Cementvarer, Kaffesurrogat m. m.; betydelige
Markeder.
(Joh. F.). O. K.

Trebinje [træ’binjæ], By i jugoslavisk
Landskab Herzegovina, ligger 83 km SSØ. f. Mostar
303 m o. H. paa højre Bred af Trebintschitza.
3800 Indb., hvoraf Halvdelen er
Muhammedanere. T. er en fattig, slet bygget By med gamle
forfaldne Mure; den omgives af høje
Kalkbjerge og er af stor strategisk Vigtighed, da den
behersker Hovedvejen fra Montenegro til
Hercegovina. I Oldtiden kaldte Romerne den
Tribulium; senere hed den Terbunia. Under sit
nuværende Navn nævnes den først i 10. Aarh.
under Konstantin Porfyrogenetos. En Tid
hørte T. til Serbien; derefter fik den egne Fyrster
indtil 1465, da den kom under Tyrkerne. Fra
dette Tidspunkt blev den Arnestedet for alle
Opstande i Herzegovina. Nu er den Sæde for
en romersk-katolsk Biskop. I Omegnen dyrkes
Vin og Tobak.
(H. P. S.). N. H. J.

Trebisonde, se Trapezunt.

Trebitsch [’tre.bet∫], se Trebič.

treble [treb£], den engelske Benævnelse paa
Sopran.

Trebnitz [’træpnets], By i preussisk Provins
Niederschlesien, Regeringsdistrikt Breslau, 20
km N. f. Breslau ved den nordlige Fod af
T.-Landryg (Katzengebirge), har (1925) 7874
hovedsagelig evangeliske Indbyggere. Den
katolske Kirke med Hedvigs-Brønden er et besøgt
Valfartssted. 1228 fik T. tysk Stadsret; det
tidligere Cistercienserkloster (nu Sygehus) blev
stiftet 1203 af Hertug Henrik den Skæggede’s
Gemalinde Hedvig.
(Joh. F.). O. K.

Trebold, gammelt dansk Boldspil, øves i
Almindelighed af tre Deltagere, der i en vis
indbyrdes Afstand staar paa en lige Linie,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0721.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free