Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trap, Jens Peter - Trapa - Trapani - Trapéz (gymn.) - Trapéz (mat.) - Trapézdragere - Trapeziter - Trapézkapitæl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
navnlig fra 1870 antog den denne Karakter.
Men vigtigere var det, at hans Syslen med
denne Bog gav Stødet til hans Livs betydeligste
Bedrift. Paa sine hyppige Rejser kom han til
at lære Landet at kende som faa, og
efterhaanden under Arbejdet med Statshaandbogen
modnedes den Plan hos ham: at skabe en
Afløser for Pontoppidan’s Danske Atlas. Efter
nogle Aars Forarbejder, der netop faldt i den
Tid, da Liebenberg blev Kabinetssekretær, og
som særlig bestod i Udsendelsen af
Forespørgsler til Autoriteter og Embedsmænd over hele
Landet samt Gennemsyn af topografiske
Arbejder og Tidsskrifter, udgav T. 1856—59
»Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget
Danmark«, i 5 Bind, og 1861—65 udkom dens
Fortsættelse: »Statistisk-topografisk Beskrivelse
af Hertugdømmet Slesvig«, i 2 Bind. Den for
den Tid endog usædvanlig store Udbredelse,
som Værket fik (der solgtes 4800 Eksemplarer),
vidner ikke alene om, hvor stor Trangen var
til saadant et Arbejde, men ogsaa om den
Dygtighed og Energi, hvormed det blev gennemført.
Medens selvfølgelig Bogen om Slesvig ikke kom
i ny Udgave efter Krigen 1864, blev
Hovedværket atter udgivet 1871—79 i en gennemset
og meget udvidet Skikkelse, i 6 Bind, og efter
hans Død er der fulgt en 3. Udgave, ligeledes
meget udvidet (1895—1906, i 6 Bind), udgivet af
H. Weitemeyer, og en 4. Udgave, paabegyndt
1919; heraf er udkommet Bind II—III
(1920—21) ved H. Weitemeyer (død 1921) og Bind
IV—VII (1923—26), ved Gunnar Knudsen.
Foruden nogle mindre Arbejder har T. ogsaa
(anonymt) udgivet »Billeder af berømte danske
Mænd og Kvinder i Tidsrummet fra
Reformationens Indførelse indtil Kong Frederik VII’s
Død«, ledsaget af Portrætter (3 Bind,
1867—69). I denne Forbindelse kan det ogsaa nævnes,
at han i lang Tid var Medejer af »Bærentzen’s
litografiske Institut« og bidrog til at sprede
gode Litografier, baade som selvstændige Blade
(»Billeder fra Frederiksborg«) og i større
Værker (»Danske Mindesmærker«, »Danmark,
fremstillet i Billeder«, »Billeder fra Sø og Land«).
Men Topografien, der ogsaa vakte Opsigt i
Udlandet (en tysk Oversættelse begyndte at
udkomme 1856, men blev aldrig fuldendt) og i de
senere Aar har fundet Efterlignere i de
nordlige Nabolande, var og blev hans Hovedværk
og hans kæreste Arbejde, til hvilket han paa
Grund af sin indflydelsesrige Stilling og sit
praktiske Blik og Verdensmandsvæsen ikke
alene forstod at knytte udmærkede
Medarbejdere (saaledes til 1. Udgave Historikeren
Kønigsfelt, til 2. Udgave Dr. O. Nielsen), men som
ogsaa var hans stadige daglige Syssel, og hvori
han nedlagde megen personlig Flid og mange
selvstændige Bidrag paa Grund af sit
indgaaende Kendskab til Landet. Som en Anerkendelse
af sin Forfattervirksomhed modtog han ved
Universitetsjubilæet 1879 det juridiske
Doktordiplom. (Litt.: »Levnedsbeskrivelse af de i
1879 promoverede Doktorer«; E. Collin,
»Fremragende danske Frimurere« [2. Bind,
Kbhvn 1875]; »Illustr. Tid.«, 1878, Nr. 966;
»Geografisk Tidsskr.« [6. Bind, 1886]; Gunnar
Knudsen, »Trap og dens Forgængere«, i
»Den nye Litteratur« [1925] Nr. 8).
(H. W.). G. K-n.
Trapa, se Hornnød.
Trapani, 1) Provins paa Sicilien, optager
den vestlige Del af Øen samt den Ægadiske
Øgruppe og grænser mod Ø. til Provinserne
Palermo og Girgenti og mod de andre Sider
til Middelhavet. Arealet er 2509 km2 med (1924)
417909 Indbyggere eller 167 paa 1 km2. Kysten,
der er en Del indskaaren, danner mod N. den
smukke Bugt Castellamare del Golfo og har
gode flavne ved T. og Marsala. Med Undtagelse
af en Bræmme af Lavland langs de vestlige og
sydlige Kyster har T. et bjergrigt Terrain, hvis
Kulminationspunkt Monte San Giuliano, der er
at betragte som det vestlige Parti af
Madonierne, dog kun hæver sig til 751 m, skønt det paa
Grund af sin isolerede Beliggenhed og sin
Stejlhed ser meget mægtigere ud. Blandt
Provinsens Vandløb nævnes kun Belici, der danner
Grænse mellem T. og Girgenti. Klimaet er
sundt, naar nogle af de sumpede Kystegne
undtages. Jordbunden er frugtbar, og der avles
Korn, Bælgsæd, Hør, Hamp, Bomuld, Sumak,
Mandler, Sydfrugter samt den fortrinlige Vin
fra Egnen om Marsala. Kvægavl er af mindre
Betydning, dog holdes en Del Faar. Af
Vigtighed er Udvindingen af Havsalt, der forsendes
til Nord- og Vesteuropa. Fra Byen T. drives
et meget betydeligt Tunfisk- og Koralfiskeri. De
vigtigste Søfartshavne er T. og Marsala.
2) Provinsens Hovedstad T. ligger 72 km
VSV. f. Palermo ved Middelhavet paa en lille
Halvø. (1925) 74000 Indbyggere. T. er en sund
og velbygget By med gamle Mure og flere
middelalderlige Bygninger; den forsynes med Vand
gennem en Akvadukt fra Monte San Giuliano.
Byen har betydelig Tilvirkning af Genstande af
Alabast, Koral og Perlemor, og Havnen anløbes
aarlig af et ikke ringe Antal Skibe og forsvares
af et Fort paa Øen Columbara. T. hed i
Oldtiden Drepanum eller Drepanon (s. d.).
(H. P. S.). C. A.
Trapéz [-’pæts] (gymn.) er en rund Jern-
eller Træstang, c. 70 cm lang, ophængt vandret
i to parallelle Tove. Den er et meget gammelt
Redskab for Akrobater til at vise forskellige
forbavsende Kunststykker, navnlig naar den
sættes i stærk Svingning (»flyvende T.«). T.
indførtes i Begyndelsen af 19. Aarh. i den
tyske Gymnastik, hvor den dog nu bruges
forholdsvis lidt.
K. A. K.
Trapéz [-’pæts] (mat.), d. s. s.
Paralleltrapez (s. d.).
Trapézdragere [-’pæts-], se Broer, S. 53.
Trapeziter (gr.), Vekselerere.
Trapézkapitæl, Søjlehoved af tektonisk
Karakter, hvis Sider er formede som Trapezer.
T. er ukendt i den klassiske Oldtid, men
forekommer i byzantinsk Arkitektur. Da man
begyndte at kombinere Søjler og Bueslag,
indskod man stundom mellem Søjlehovedet og
Buefoden et Mellemled i Form af en omvendt
Pyramide, hvis nedad rettede Spids er
afskaaret. Denne Grundform overførte Byzantinerne
jævnligt til selve Kapitælet, som de dog vedblev
at overbrodere med Ornamentik. Senere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
