Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Transvaal - Transversal - Transversal - transversal Geotropisme - Transversalkraften - Transversalmaalestok - Transversalplan - Trantalg - Tranøy
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
benyttede Tiden til at forsyne sig med Krigsmateriel
over Delagoa-Bugten og til at slutte et nært
Forsvarsforbund med Søsterrepublikken
Oranje-Staten, medens samtidig Englænderne
forstærkede deres Troppestyrke i Sydafrika og trak
Tropper sammen langs T.’s Grænser. 9. Oktbr
1899 opfordrede Præsident Kruger
Englænderne til at trække deres Tropper bort fra
Grænsen, og da Englænderne vægrede sig, begyndte
Krigen 12. Oktbr 1899. Begyndelsen var meget
heldig for Boerne, men efter General Cronje’s
Kapitulation (Febr 1900) udbredte
Englænderne, der efterhaanden havde samlet en mægtig
Hær i Sydafrika, sig over hele T., og til Trods
for Botha’s, Delarey’s, De Wet’s og andres
heltemodige Kampe maatte Boerne bukke under for
Overmagten og slutte Freden i Vereeniging 15.
Maj 1902, hvorved England annekterede hele
Landet. I de første Aar efter Anneksionen holdt
Spændingen mellem Boerne og Englænderne sig,
men efter at der 1906 var indført Selvstyre,
bedredes Forholdet. Boernes Overgeneral i
Krigen Louis Botha blev T.’s første Præsident. 1909
vedtog Parlamenterne i Kapstaten, Natal,
Oranjefristaten og T. en statslig
Sammenslutning, og 1. Maj 1910 traadte T. ind som
Provins i »den Sydafrikanske Union«. Ved
Verdenskrigens Begyndelse i 1914 deltog et Antal
Boers i det vestlige T. i Rejsningen mod
England, men Hovedmassen under Botha’s og
Smut’s Førelse forblev loyale. I Foraaret 1914
var der ogsaa en Del Uroligheder i
Minedistrikterne, men i øvrigt har Forholdene i det
indre været rolige til Trods for den store
Forskel i Levevis og Livsopfattelse mellem de
meget konservative »Back-Veld« Boers og de
stærkt demokratiske Elementer i
Minedistrikterne. (Litt.: Tabbert, »T., Die S. R.
geschichtliche und wirtschaftliche Entwicklung«
[Berlin 1896]; Colquhoun, The Africander
Land [London 1906]; L. V. Praagh, The T.
and its mines [1907]; F. R. Cana, South Africa
from the Great Treck to the Union [1909]).
C. A.
Transversal (mat.) kaldes i Plangeometrien
en ret Linie, der skærer en Kurve eller en
Polygon. Hvis et Antal T., der alle skærer en
Kurve af n’te Orden i n reelle Punkter, danner
en Polygon med Vinkelspidserne A, B, C . . .,
vil Produktet af Stykkerne fra A til AB’s
Skæringspunkter med Kurven, fra B til BC’s
Skæringspunkter o. s. v. være = Produktet af
Stykkerne fra B til AB’s Skæringspunkter, fra
C til CB’s Skæringspunkter o. s. v., ifølge en
af Carnot bevist Sætning; Stykkerne kan her
regnes med Fortegn, idet man paa hver T.
vælger en vilkaarlig positiv Retning. Tager man
tre T. og lader Kurven være en ret Linie, faas
den saakaldte Menelaos’ Sætning, der har en
analog for sfæriske Trekanter (se Menelaos).
Er Linien parallel med Trekantens ene Side,
faas som Grænsetilfælde af Menelaos’ Sætning,
at den deler de andre Sider i proportionale
Stykker.
Chr. C.
Transversal, et af Tyge Brahe benyttet,
men tidligere opfundet Hjælpemiddel, hvorved
Cirklen kunde aflæses nøjagtigere end ved den
direkte Inddeling. Nu benyttes Nonius (s. d.)
eller Mikroskop (se astronomiske
Instrumenter). — For rette Linier bruges
et lignende Hjælpemiddel,
Transversalmaalestok (se Maalestok).
J. Fr. S.
transversal Geotropisme, se
Bevægelser, Planters.
Transversalkraften i et Snit betyder (for
en Bjælke, der er paavirket til Bøjning af
Kræfter vinkelret paa Aksen) Resultanten af
alle ydre Kræfter paa den ene Side af Snittet.
T. bestemmer Størrelsen af
Forskydningsspændingerne i Bjælken og spiller derfor en stor
Rolle for Bestemmelsen af Bjælkens
Dimensioner og Bæreevne.
A. O-d.
Transversalmaalestok, se Maalestok.
Transversalplan (bot.), det Plan, der kan
lægges vinkelret paa Medianplanet (s. d.).
A. M.
Trantalg, se Tran.
Tranøy, Herred, Senja Sorenskriveri,
Senja Politidistrikt, Nordland Fylke, 439,2 km2
med (1920) 1893 Indb., 4,31 pr km2, udgøres af
T. og Stonglandet Sogne af T. Præstegæld. Det
omgives af Herrederne Torsken, Bjarkøy,
Ibbestad, Dyrøy, Sørreisa og Lenvik. — Herredet
ligger for den største Del paa Sydsiden af den
store Ø Senja; desuden hører til Herredet en
mindre Strækning af Fastlandet paa Sydsiden
af Solbergfjorden, der adskiller Senja fra
Fastlandet, samt en Del Øer, af hvilke den største
er Tranøy (1,2 km2). — Den paa Senja liggende
Del af Herredet er i det vestlige Afsnit, V. f.
den 7 km lange Bugt Tranøybotten, opfyldt af
Fjelde, der som Regel gaar stejlt ud mod
Havet; blandt de største kan nævnes Eidsfjeld
og Gjøviksfjeld samt Stongnesfjeldet paa den
store Halvø Stonglandet, der i sydlig Retning
stikker ud fra Senja, med hvilken den kun
ved et ganske smalt Eid er forbundet. I
Herredets østlige Del bliver Fjeldenes Former
mindre vilde, og Bebyggelsen ligger til Dels i
nogen Afstand fra Kysten; blandt de højeste
Fjelde er her Skatvikfjeld og Gammelveten samt i
Herredets nordlige Del Svanfjeldene. Denne Del
af Herredet gennemskæres af et Par Dalfører,
Svanelvdalen og Kaperdalen, der løber sammen
i Lakselvdalen paa Herredets østlige Grænse
mod Lenvik. — Den paa Fastlandet liggende
Del af Herredet falder fra det store Fjeld
Børingen (1091 m) stejlt af mod Kysten, hvor der
dog findes adskillig Bebyggelse langs
Solbergfjorden. — Blandt Herredets mange Indsøer
kan nævnes Storvand, Almenningsvand, Aavand,
Svanelvvand m. fl. — Af Arealet er 6,54 km2
Ager og Eng, 1,64 km2 Udslaatter, 88,03 km2
Skov, 17,2 km2 Ferskvand; Resten er Snaufjeld
og Myr. Korn dyrkes paa de fleste Gaarde, og
der findes adskillige gode Fjeldbeiter.
Skovdriften er af liden Betydning; der findes et
Savbrug. Der er nogle Jernforekomster
tilhørende Nordiske Grubekompagni. Deltagelsen i
de store aarlige Fiskerier i Lofoten og
Finmarken er af overordentlig Betydning for
Befolkningen. Bebyggelsen er væsentlig samlet langs
Kysten. Herredets Gaarde er smaa. T. Kirke
er opført 1775. — Der findes enkelte kortere
Veje i Herredet, men den vigtigste
Kommunikation udgør Dampskibsforbindelserne;
Anløbssteder er Stonglandseidet, Tranøy, Vangsvik og
Espenes. — Befolkningen er i Tranøy noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
