Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Transfusion - Transfusionsvæv - Transgression - Transhimalaja - transigere - Transit - transiterende Veksel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dels fordi der stadig i ikke faa Tilfælde
indtraadte ubehagelige og til Dels farlige
Symptomer efter T. af defibrineret Menneskeblod,
dels fordi man fandt en langt ufarligere
Metode til at modvirke nogle af Farerne ved
store Blodtab.
Denne Metode bestod i at indsprøjte
Saltvand (c. 8 pro mille Kogsaltopløsning) i
Aarerne (eller blot under Huden) paa
Patienten, der havde lidt Blodtabet (indført
i 1880’erne). En af Farerne ved store
Blodtab er Svækkelse af Hjertets Arbejde. Efter
Blodtab mangler der Vædske i
Blodkarsystemet, og der strømmer derfor saa lidt Blod til
Hjertet, at dettes Pumpevirksomhed bliver
mindre effektiv, og Blodkredsløbet ikke
foregaar, som det skal. Denne Mangel paa
Vædske i Karsystemet kan afhjælpes, — i alt Fald
for en kortere Tid — ved Indsprøjtning af
Saltvand, og Hjertevirksomheden derved
ophjælpes, saa at Organismen bringes over det
farlige Punkt. Det indsprøjtede Saltvand maa
være steriliseret (befriet for levende Mikrober).
Disse Saltvandsindsprøjtninger (ofte kaldet
Saltvands-T.) bruges stadig meget og gør stor
Gavn, særlig efter Blodtab.
Men trods den store Nytte, Saltvands-T. gør,
og den ringe Fare, som er forbundet dermed,
er Metoden ikke ideel. Det indsprøjtede
Saltvand bliver ikke længe i Blodkarrene, men
udskilles efterhaanden igen med Urinen, og
denne Udskillelse foregaar langt hurtigere end
Nydannelsen af Blod i Organismen. Hertil
kommer, at efter meget store Blødninger er det
Mangel paa Ilt, som dræber Organismen.
Iltmanglen opstaar, fordi der mangler røde
Blodlegemer, hvis Farvestof (Hæmoglobinet) kan
binde og afgive Ilt (se Blod). Efter meget
store Blødninger hos et Menneske vil derfor
T. af Menneskeblod virke bedre end
Saltvands-T. I de senere Aar benyttes T. af Blod fra et
Menneske til et andet igen i større og større
Udstrækning. Man har nemlig udarbejdet
bedre Metoder til T., og man har fundet,
hvorpaa de ubehagelige Tilfælde beror, som man
tidligere saa i en Del Tilfælde af T. med
Menneskeblod. Den tyske Forsker Landsteiner
anstillede 1901 og 1905 et stort Antal
Undersøgelser over, hvorledes Blodet fra det ene
Menneske virker paa Blodet af det andet, naar
Blodprøverne blandes sammen i Glas. Han fandt,
at nogle Menneskers Blodvædske havde Evne
til at faa en bestemt Gruppe af andre
Menneskers Blodlegemer til at klumpe sig sammen
(agglutinere), men ikke virkede paa denne
Maade over for Blodlegemer fra andre Grupper
af Mennesker. Det viste sig, at alle Mennesker
med Hensyn til disse Egenskaber hos
Blodvædske og Blodlegemer falder i fire Grupper, og
hvert Menneske hører gennem hele sit Liv til
samme Gruppe. Hvis et Menneske hører til en
Gruppe, hvis Blodlegemer agglutineres af et
andet Menneskes Blodvædske, er det farligt at
indsprøjte hans Blod i det andet Menneskes
Blodkar. De to Menneskers Blod kaldes
»uforligeligt«. Hvis de to Menneskers Blod ikke
virker paa hinanden paa denne Maade, er deres
Blod »forligeligt«, og den enes Blod lader sig
anvende til T. paa den anden. Disse
Egenskaber hos forskellige Menneskers Blod og
Blodlegemer har vist sig at afhænge af arvelige
Egenskaber, men Forholdet er ikke saa
simpelt, at Forældrenes Blod altid er forligeligt
med deres Børns, eller at Søskendes Blod er
det indbyrdes. Forholdene er i det hele mere
komplicerede end ovenfor fremstillet. Naar der
skal foretages T. paa en Patient efter et
Blodtab eller ved en Sygdom, hvor T. har vist sig
at have gavnlige Virkninger, maa man først
ved Undersøgelser paa Blodprøver finde en
Blodgiver, hvis Blod er forligeligt med
Patientens. De moderne Metoder til T. er især
udviklede af Amerikanerne G. W. Crile og
Lewisohn. Man defibrinerer ikke længere
Blodet, som Panum foreslog. Enten overføres det
uforandrede Blod direkte ved tekniske
Metoder, som hindrer, at det koagulerer, eller
(hyppigere) tilsættes til Blodet smaa
Mængder af et uskadeligt Stof, som hindrer
Koagulationen.
L. F.
Transfusionsvæv (bot.) kaldes i Histologien
det ejendommelig porede, klare Parenkymvæv
uden om Kar strengene i Naaletræernes Blade;
det er opdaget 1847 af Karsten og benævnt af
Mohl 1871.
(V. A. P.). A. M.
Transgression (lat.). Bryder Havet under
en positiv Niveauforandring ind over større
eller mindre Strækninger, der tidligere var tørt
Land, vil de i dette Hav afsatte Aflejringer
faa en større Udstrækning end de tidligere
afsatte. Man taler i saa Tilfælde om en T. af de
yngre Lag. En T. giver sig bl. a. altid til
Kende ved, at en Aflejring i sin Periferi
kommer til at hvile paa Lag, fra hvilke den ellers
normalt adskilles ved andre Aflejringer af
større eller mindre Mægtighed. Et saadant Forhold
kan dog ogsaa skyldes andre Aarsager. T. er
særdeles hyppige, saaledes paa Grænsen
mellem ældre og yngre Kridt.
J. P. R.
Transhimalaja, Hedin Bjergene,
Bjergsystem i Tibet, skilles fra Himalaja ved den
Dal, som gennemstrømmes af Brahmaputras
øvre Løb, og danner Vandskel mellem dette
og det afløbsløse Central-Tibet. T. bestaar af
et Antal parallelle Kæder, hvis Toppe er
6000—7000 m høje, medens Passerne overvejende
ligger højere end 5000 m. De geologiske
Forhold er lidet kendt. T. overskredes første Gang
af Hedin 1907.
M. V.
transigere (lat.), forhandle, slutte Forlig;
transigibel, til at forhandle om.
Transit (ital.), Gennemførsel af Varer
(gennem et fremmed Land), Gennemfart,
Gennemgang. Transitgods, Varer, der føres fra
eet Land til et andet over et tredie Land
(transiteres). Transittold, Told paa
saadanne Varer (se Sundtolden og
Transitoplag).
Fr. T.
transiterende Veksel (Transitveksel)
kaldes en Veksel, der kommer ind i et Land,
men som baade er udstedt og betalbar i
Udlandet. De fleste Landes Stempellovgivning
behandler t. V. anderledes end Veksler, der er
udstedte eller betalbare i Indlandet, idet t. V.
enten er stempelfri eller underligger en lavere
Stempelafgift end andre Veksler.
(E. M.). J. Th.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
