Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti / 682 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tranekær - Tranekær - Tranen - Traner

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I Sognet, hvoraf c. 1/3 er Skov, ligger lidt
N. f. Byen Hovedsædet i Grevskabet Langeland
med T. Slot og Avlsgaard og spredt flere af
Grevskabets store Gaarde; ved Østkysten T.
Fyr med Sirene og ved Vestkysten Aasø
Udskibningssted med Anløbsbro.
M. S.

Tranekær, Slot og Grevskab paa Langeland,
nævnes som Krongods i Valdemar’s Jordebog.
De sønderjydske Hertuger, der delvis var
Herrer paa Øen, residerede 1241—1358 paa Borgen
T. Rudkjøbings Privilegier er saaledes udstedte
1287 af Hertug Valdemar IV paa T. Da
Valdemar V 1326 var bleven udraabt til Konge i
Danmark, gjorde han Drost Laurits Jensen, en
af Hovedmændene i Oprøret mod Christoffer II,
til sin Lensmand paa T. med Langeland og
Ærø. 1355 belejrede Valdemar Atterdag
forgæves T., men først da han 1358 kom igen med
en større Styrke, lykkedes det ham at indtage
den. Der sad nu kgl. Lensmænd paa T. i næsten
hundrede Aar, men omtrent 1450 fik Filip
Akselsøn Thott Øen og T. i Pant. Christian I
søgte med Magt at fortrænge hans Enke og tog
T. med Storm 1466, men maatte lade hende
beholde Pantet. T. hørte senere til Kong Hans’
Enkes Livgeding. Under Grevens Fejde
formaaede Otto Krumpen ikke (1534) at holde T. mod
Lybeckerne, der førtes af »lange Hermann«, en
Adelsmand fra Oldenburg, men Aaret efter tog
Peder Skram Borgen tilbage. T. blev nedlagt
som Fæstning ved kgl. Befaling af 31. December
1558. Hundrede Aar senere gjorde Karl X
Gustaf paa sin eventyrlige March over Isen sig til
Herre over T. og skænkede Øen og Slottet til
Korfitz Ulfeldt, hvilket dog ikke blev bekræftet
ved Freden. T. kom saaledes tilbage til Grev
Chr. Rantzau til Breitenburg, der 1645 havde
faaet det i Pant for et Laan til Kronen paa
62000 Rdl. Spec. Hans Datter, Margrete
Dorotea, bragte ved Giftermaal T. til sin Mand, Fr.
Ahlefeldt til Søgaard, Rigsgreve til Rixingen
m. m., der 1672 blev dansk Lensgreve og 28.
August s. A. fik T. oprettet til Lensgrevskabet
Langeland (dengang 2537 Tdr Hartkorn) for
sin Slægt, i hvis Besiddelse det endnu er. — T.
har i sin Tid været en af Landets fasteste
Borge; i Grevefejden, under Svenskekrigen og
ved senere Tiders Forfald led den imidlertid
saa meget, at de senere, nødvendige
Bygningsarbejder næsten ganske har bragt de
middelalderlige Rester til at forsvinde. Da Fr.
Ahlefeldt overtog Godset, har T., som det ses af
Tegningen hos Resen, udgjort en langagtig
firkantet Gaard, omgiven af dobbelte Grave. (Hos
Resen ses dog ikke det Taarn, som stod midt
i Borggaarden, men nedbrændte inden 1690).
Omtrent 1730 lod hans Sønnesøn de to Fløje
nedrive, saa Slottet bestaar nu af to i ret
Vinkel sammenbyggede Fløje, restaurerede og
prydede med Taarn 1862—63 efter Tegning af
Arkitekt Nebelong. I den nordlige Fløj skal der
kunne paavises Rester af Murværk af den
ældste Bygning fra 13. Aarhundredes Begyndelse.
(Litt: »Danske Magasin« 3. R. IV Bd og
Burmann Becker, »Efterretn. om gamle
Borge«, I).
B. L.

Tranekær Slot.

Tranen (Grus), et Stjernebillede paa den
sydlige Himmel mellem den sydlige Fisk og
Tukanen, indeholdende 62, for det blotte Øje
synlige Stjerner, hvoraf 2 er af 2. Størrelse, alle
de øvrige svagere. Paa Grund af sin sydlige
Beliggenhed er T. lidet udforsket; man ved kun,
at der findes her en Del Dobbeltstjerner og flere
Stjernetaager. Af foranderlige Stjerner kendes
hidtil 7, men alle er teleskopiske. Stjernen W
er en Algolstjerne med en Periode paa 1.^d₅, og
flere er langperiodiske.
J. Fr. S.

Traner (Gruidæ) kaldes en Gruppe af meget
store, højbenede og langhalsede Fugle med ret
langt, kraftigt Næb, oftest med ensfarvet Dragt,
men med forskellige Prydelser som
Forlængelser af Fjer eller nøgne, stærkt farvede Dele af
Huden; med en Snes Arter er T. udbredte over
det meste af Jorden. Det er sky Fugle, der
lever og yngler spredt i store Sumpe, hvor
Æggene lægges paa Jorden. Føden bestaar dels
af Bær og Plantedele, dels af mindre, mest
hvirvelløse Dyr. T.’s Stilling i Systemet er
meget omtvistet; tidligere regnedes de oftest
som nærbeslægtede med Hejrefamilien
(Ardeidæ), med hvilke Ligheden dog kun er
overfladisk; nærmest beslægtede synes de at
være med Trapper (Otilidæ) og Rikser
(Rallidæ). Til den største af Slægterne, Grus,
med henved 17 Arter, der dog af nogle
henføres til forskellige Slægter, hører T. (G.
communis Bechst.), en anselig Fugl, betydelig
større end en Stork, graa af Farve med gulligt
Næb og mørke Ben; den forreste Del af
Hovedet er sort, hvilken Farve fortsætter sig ned
forpaa Halsen, medens der paa Siden af Hoved
og Hals gaar en bred Stribe, og tværs over
Issen findes et nøgent, rødt Parti; de seks
sidste Armsvingfjer er meget stærkt forlængede,
krummede i Halvmaaneform og har
usammenhængende Faner, saa at de danner en vajende
Fjerbusk. T. yngler i øde Sumpe i en stor Del
af Europa og Asien. I Norge yngler den ret
hyppig i Landets sydligere Egne, i Danmark
er den nu forsvundet som Ynglefugl og har
næppe ruget her i det sidste Hundrede Aar;
tidligere var den sikkert en almindelig
ynglende Fugl, hvorpaa ogsaa tyder de talrige
Stedbetegnelser, i hvilke dens Navn indgaar
(Tranemose, Tranekær); den ses i visse Egne
hvert Aar i Maanederne April—Maj trækkende
over i store Skarer, kendelig paa den
kileformede Ordning, paa de enkelte Fugles lange,
strakte Halse og paa de hyppig hørte,
overordentlig kraftige Skrig, der sammenlignes med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>