Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tovbaner - Tovdal - Tove
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vognene kan trækkes til Endestationerne, medens
dette ikke kan ske, hvis Bæretovet ogsaa
anvendes som Bremsetov. Undertiden findes
endvidere Føringstove, der skal hindre Vognene i
at slingre for meget. Træktovet kan være et
Tov uden Ende, men i Reglen — og navnlig
ved Bjergbaner — anvendes et Tov, der gaar
omkring en Tovskive foroven, og hvortil de to,
skiftevis op- eller nedadgaaende Vogne er
koblet, ganske som ved de foran beskrevne
almindelige faste T. Bæretovene er ophængt paa
Bærestøtter ved Banens to Ender, undertiden
ogsaa paa Mellemstøtter; Støtternes Afstand
kan gaa op til 800 m (f. Eks. over store
Kløfter). Kørselshastigheden ligger oftest mellem
1,5 og 4 m pr. Sekund, og den stationære
Drivkraft er i Reglen elektrisk. Man skelner mellem
Baner med 1 Bære-, 1 Træk- og 1 Bremsetov
(f. Eks. Banen paa Aiguille du Midi ved
Montblanc og Lana—Vigiljochbanen i Tyrol), Baner
med 2 Bære- og 2 Træktove, Baner med 4 à 6
Bære- og 1 Træktov og Baner med fælles Bære-
og Træktove. Ved Baner med flere Bæretove
kan disse ligge i Plan over eller ved Siden af
hinanden; det første Arrangement findes paa
Wetterhornbanen i Schweiz (Feldmann’s
Konstruktion), det andet paa Kohlererbanen
(Fig. 5) i Tyrol (Bleichert’s Konstruktion);
mellem de 2 med 400 mm Afstand liggende
Bæretove er Træktovene anbragt; Vognenes
Løbeværk er forsynet med 8 Ruller (4 til hvert
Tov), og Bremseindretningerne er indbygget
deri. Ved Rio de Janeiro hor Pohlig bygget
en lignende Bane (»Sukkertop«-Banen), der
dog adskiller sig fra de forannævnte derved, at
kun det ene af de to endeløse Træktove
normalt bruges til at overføre Trækkraften,
medens det andet følger med og først træder i
Virksomhed, naar det førstnævnte Tov enten
gaar itu eller faar den dobbelte af den
normale Belastning. Af Baner med flere end 2
Bæretove kan Uliabjergbanen i Spanien
nævnes; den er bygget efter Torre’s Patent og
har 6 Bæretove, 3 ved Siden af hinanden,
liggende paa hver Side af Vognen, der har 12
Ruller. Bæretovene er fastgjort forneden, og
foroven ved Banens Top forsynet med en
Strammeindretning; det endeløse Træktov
drives af en Elektromotor ved Banens nederste
Ende; hvis dette gaar i Stykker, kan Vognene
trækkes ved Hjælp af et Nødtov. Værdien af
Anvendelse af saa mange Bæretove er ret
tvivlsom, da det er vanskeligt at faa Vognens Vægt
fordelt ens paa dem alle. Over Niagarafloden
er udført et lignende Anlæg efter Torre’s
System; Spændvidden er her 547 m.
Tovhængebaner for Persontrafik med fælles Bære- og
Træktove er endnu ikke udført, men kan
bygges efter Petersen’s System, hvorefter
Vognene gennem bevægelige Led er ophængt i 2
parallelt løbende, endeløse Tove, der drives
hver for sig fra Banens øverste Station; til
Udligning af Tovenes mulig forskellige
Fremførelseshastigheder er der mellem Tovene
indskudt en stiv Ramme; Anlægget kan kun
udføres uden Mellemstøtter. (Litt: Röll,
»Encyklopädie des Eisenbahnwesens«, 2. Udgave,
9. Bind [1921], Side 2; F. Loewe og H.
Zimmermann, »Handbuch der
Ingenieurwissenschaften«, 2. Udgave, V Del, 8. Bind [1906],
Side 92).
G. K.
 |
| Fig. 5. Kohlererbjergbanen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
