Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tovbaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
T.-Strækning kendt. Denne Strækning er 10 km lang,
og Højdeforskellen mellem dens Endestationer
er 800 m; der er imellem de almindelige
Adhæsionsstrækninger indskudt 5 T.-Strækninger
(1,9 à 2 km lange med c. 80 ‰ Stigning),
der hver har sit, af en stationær Maskine
bevægede, endeløse Tov, hvorom en Klemme eller
en Tang paa Lokomotivet griber fat; paa
Adhæsionsstrækningerne fremfører Lokomotivet
alene de 150 t tunge Tog; Banen passeres
daglig af c. 40 Gods- og c. 30 Persontog. Paa
Centralbanen fra New Jersey er ved Ashley
paa en 20 km lang Strækning indskudt 3 T.,
og paa Ugandabanen (Afrika) er 4 T. (med
90—480 ‰ Stigning) indskudt for at undgaa
en Gennembrydning af det store
Kikuyu-Højdedrag.
Medens det ved de foran omtalte T. navnlig
har drejet sig om at overvinde korte, stærke
Stigninger, benyttes T. ogsaa i Byerne til
almindelig Sporvejsdrift og kaldes i saa Fald
Kabelbaner. Disse Vogne er forsynet
med en Tang eller Griber, der kan klemmes
fast omkring et Tov uden Ende, der er anbragt
paa lodretstillede Ruller (Diameter 0,25 à 0,45
m) i en med en C. 20 mm bred Slidse forsynet,
underjordisk Rørledning eller Kanal, og som
bevæges fra et stationært Maskinanlæg ved
Banens ene Ende eller dens Midte. I Kurverne
findes foruden de lodrette ogsaa vandrette
Lederuller. Kanalen, der bygges af Murværk
eller Beton, eventuelt i Forbindelse med Jern,
ligger med sin Bund mellem 0,5 og 0,9 m under
Gadens Overflade og er med c. 10 m’s Afstand
forsynet med Nedgangsbrønde; Bunden har
— af Hensyn til Vandafledningen — Fald og
Afløb til Kloakker. Griberen bestaar af en Arm,
der fra Vognene sænkes ned i Kanalen gennem
Slidsen; hernede bærer den to Klemmebakker,
af hvilke den ene er fast, medens den anden
kan bevæges ved et Haandhjul eller en
Vægtstang oppe i Vognen, og derved kan Tovet
klemmes fast mellem Bakkerne; der findes flere
specielle Konstruktioner af Griberen, hvorved
tilsigtes at mildne Stødet ved den pludselige
Igangsætning. Kabelbanerne er i Reglen
dobbeltsporede med 0,5 à 1,8 m Sporvidde, 10,5
m mindste Kurveradius og 190 ‰ største
Stigning; Kørselshastigheden ligger mellem 10 og
25 km pr. Time, og Drivkraften fordeler sig
med 40 à 50 % paa Tovets Bevægelse og 30
à 40 % paa de tomme Vogne. Princippet er
skematisk fremstillet i hosstaaende Fig. 3.
Tovet aa, hvis Diameter er c. 30 mm og største
Længde kan være 9 à 12 km, er i stadig
Bevægelse i den ved Pilene angivne Retning; ved
Enderne løber det om de store, vandrette
Skiver bb’ eller om en Række paa hinanden
følgende, vandrette Lederuller, anbragt langs
Krumningen (ligesom i Kurverne); over
Rullerne cc føres det til Skiven d, der drejes
rundt af Maskinen; Strækningen aa fremstiller
altsaa Banen, og det er paa dette Stykke,
Vognen hæftes fast til Tovet; Strækningen cd er
Kraftstationen. For altid at holde Tovet stramt
og med en passende Spænding, trods
indtrædende Temperaturvariationer o. l., maa der et
Sted anbringes en Strammeindretning; i Fig.
er en saadan antydet tilhøjre, idet Lejerne for
Skiven b’s Aksel ikke er faste, men anbragt
paa en Vogn, og den paavirkes af Tovet e, der
gaar hen over en fast Skive og bærer en
Kontravægt. Kabelbaner anvendes en Del til
Transport af Raamaterialier, Kul o. l., men den
største Udbredelse har de dog haft som Middel til
Personbefordring i Byerne,
Kabelsporveje. Den første Kabelsporvej byggedes 1873
i San Francisco (1,6 km lang med 1 : 6 Stigning);
da den viste sig at svare til Forventningerne,
byggedes flere saadanne, saavel i Amerika
(Chicago) som i Europa (f. Eks. Frankrig, England
og Portugal) og i Australien (i Melbourne c.
240 km); paa Grund af de høje
Anlægsomkostninger foretrækkes dog nu de mere
hensigtsmæssige og billigere elektriske Sporveje. En
ganske særlig Art elektrisk drevet T. findes
indskudt paa en stejl Stigning paa
Sporvejslinien Palermo—Montreale; her er to gennem
Luftledning elektrisk drevne Motorkøretøjer
forbundet med hinanden gennem et Tov, der
foroven som sædvanligt ved almindelige T. gaar
omkring en Tovskive; naar det ene Køretøj er
ved Toppen af Bakken, holder det andet ved
Bakkens Fod, men nede i en Grube, der ligger
under Tilkørselssporet for Sporvognen, der
kører saa langt frem, at Motorkøretøjet her
kan komme bag paa og skyde den foran sig,
naar Motorkøretøjet ved Bakkens Top kører
nedad, trækkende en Sporvogn efter sig.
Anvendelse af Tove efter Kabelbanesystemet
anvendes ogsaa en Del paa større
Rangerbanegaarde og lignende Steder, idet man da
anbringer de endeløse, i stadig Bevægelse
værende Tove paa Ruller ved Siden af Skinnerne;
Vognene bliver da koblet dertil gennem særlige
Koblinger eller Gribere (System Bleichert,
Hasenclever eller Heckel).
Tovhængebaner adskiller sig fra de
tidligere beskrevne T. derved, at de ikke alene
drives ved Hjælp af Tove, men at deres
Skinner ogsaa er erstattet med Tove
(Bæretove), saa at Køretøjerne er ophængt under
disse, der er udspændt oppe i Luften mellem
1,5—5 m høje (undtagelsesvis højere)
Opstandere af Træ, Jern eller Jernbeton med en
Afstand af 50—150 m. Man skelner mellem
saadanne Tovhængebaner, der udelukkende tjener
til Transport af Gods (Raamaterialer, Kul eller
færdige Produkter til og fra Fabrikker,
Tømmer fra vanskeligt tilgængelige
Skovstrækninger ned til Jernbanestation e. l.), og saadanne,
der tillige bruges til Persontrafik, og begge
Arter konstrueres efter flere forskellige
Systemer; navnlig kan der skelnes mellem Baner
med bevægeligt og Baner med fast
 |
| Fig. 3. Grafisk Fremstilling af Kabelbaner. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
