Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tours - Tourte, François - Tourville, Anne Hilarion de Cotentin - Toury - tous les genres sont bons, hors le genre ennyeux - Toussaint, A. L. G. - Toussaint-Langenscheidt - Toussaint-Louverture, François Dominique
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
frugtbar Slette ved venstre Bred af Loire, tæt
ved Cher, som her ved en Kanal (2,5 km)
forbindes med Loire. T. er fra gammel Tid et
vigtigt Overgangssted over Loire, hvorover der nu
fører to Hængebroer og en Stenbro paa 435 m
(fra 1777). T. er et vigtigt Knudepunkt paa
Orléans-Banen og Linien T.—Sables d’Olonne.
N. f. Loire ligger Forstaden St.
Symphorien. T. har en smuk Hovedgade (Rue
Nationale), Bulevarder paa de gamle
Fæstningsværkers Plads, Kajer langs Loire og adskillige
monumentale Bygninger, deriblandt den gotiske
Katedral St. Gatien (1175—1527) med en mægtig
Portal og to 70 m høje Taarne, smukke
Glasmalerier og Gravmæler over Personer af det
bourbonske Kongehus, Kirken St. Julien (13.
Aarhundrede), Ærkebispens Palads (1658),
Justitsbygningen, Raadhuset og Teatret. Paa
Pladsen foran Broerne staar Statuer af Descartes og
Rabelais. I Fabrikkerne fremstilles navnlig
Støbegods, Staalvarer, Maskiner og Kedler,
Lervarer, Possement- og Møbelstof. Af særlige
Industrigrene fremhæves Bogtrykkerierne og
Anstalterne for Glasmaleri. Handelen er nøje
knyttet til Industrien; men der omsættes desuden ikke
ringe Mængder af Vin og Blommer. Byen har en
Ærkebiskop, en Departementspræfekt, en
Handelsret, et Handelskammer, en Acciseret, huser
Kommandoen over 9. Armékorps og en Filial
af Frankrigs Bank. Af højere Skoler er der et
Lyceum, en Forberedelsesskole for Læger og
Apotekere, Institut d’Études françaises de
Touraine (oprettet 1912), et gejstligt Seminarium,
Uddannelsesanstalter i Kunst og Musik og af
Samlinger et Bibliotek paa 170000 Bind, en
Malerisamling med Skulpturer, Antikviteter og
naturhistoriske Genstande. Endvidere
fremhæves flere lærde Selskaber, en Sindssygeanstalt
og et Hospital. Arrondissementet T. (11
Kanton’er, 127 Kommuner) har 202000 Indbyggere.
T. er en af Frankrigs ældste Byer og i
Aarhundreder Landskabet Touraines Hovedstad.
Den benævnedes af Romerne som
Cæsarodunum, senere som Turones efter det omliggende
Landskab. Efter en Tid, hvori Vestgoterne
udstrakte deres Herredømme over T., kom den
under Frankerne og fik i 11. Aarhundrede sin
egen Greve. I Nærheden af T. stod 732 det
bekendte Slag, hvori Karl Martel overvandt og
fordrev Araberne. Ligesom flere nordfranske
Byer blev T. plyndret og brændt af
Normannerne (853). Blandt Frankrigs Byer indtog T.
en fremskudt Plads. Karl VII og Ludvig XI
residerede tit paa Slottet Plessis les T. i Byens
Nærhed, og Henrik III sammenkaldte
Parlamentet i T. (1583), De franske Generalstater
samledes flere Gange i T., hvor ogsaa adskillige
Konciler afholdtes. 1870 havde
Forsvarsregeringen her sit Sæde fra 11. Septbr til 10. Decbr,
men 19. Jan. 1871 blev Byen besat af tyske
Tropper.
(M. Kr.). E. St.
Tourte [turt], François, fransk
Buefabrikant i Paris (1747—1835), forbedrede
Violinbuen, idet han gav den konkavt bøjede, af
Pernambuktræ tildannede Buestok en
overordentlig Elasticitet og tilpassede Haarene i flad
Baandform, hvorved han opnaaede den højeste
Grad af Ligelighed i Buens Spændkraft.
A. H.
Tourville [tur’vil], Anne Hilarion de
Cotentin, Greve af, fransk Søhelt
(1642—1701). T. hørte til de Søkrigere, som paa
Ludvig XIV’s Tid under Colbert’s Regering bragte
Frankrigs Sømagt til dens Højdepunkt af Magt
og Anseelse. T. fik sin første Uddannelse
under Malteserridderne; gik derefter i fransk
Krigstjeneste og blev 25 Aar gammel ansat som
Kaptajn; han kæmpede heltemodig i
Middelhavet mod Hollænderne bl. a. i Slaget ved
Agosta 1676, hvor Ruijter blev dødelig saaret,
forfremmedes til Eskadrechef, slog 1677 den
spansk-hollandske Flaade ved Palermo, og
bekæmpede senere med Held de afrikanske
Røverstaters Flaader; 1689 Viceadmiral og Chef
for Kanalflaaden, sejrede 1690 over de allierede
Englændere og Hollændere i store Slag i
Kanalen, men blev i Kæmpeslaget ved la Hogue
29. Maj 1692 overvundet af hines Overmagt.
1693 blev T. Marskal, samme Aar tilføjede han
ud for Lagos sine Fjender et Nederlag paa en
Konvoj, der i Penge ansloges til en Værdi af
1 Mill. £ St. Ved Udbrudet af den spanske
Arvefølgekrig bestemtes han til Anfører for
Middelhavsflaaden, men døde, inden der blev
udrettet noget. Sammen med sine
verdensberømte samtidige Jean Bart, Duguay-Trouin,
Forbin og til Dels Duquesne staar han i
Søkrigshistorien som en af de betydeligste Helte,
Frankrig har besiddet.
(C. L. W.). C. B-h.
Toury, se Tory.
tous les genres sont bons, hors le genre
ennyeux [’tu-le-’зa.rö-så-’bå-’å.r-lö-’зã.r-
-ãnyi’jø] (fransk), »enhver Skrivemaade er god,
undtagen den kedelige« (Voltaire i Forordet til
Enfant prodique).
Toussaint [tu’sæ], A. L. G., se Bosboom-T.
Toussaint-Langenscheidt [tu’sæ-’laŋən∫a^it].
Under dette Navn gaar en Udtalebetegnelse, der
er uddannet af den franskfødte, i Berlin
virkende, Charles Toussaint og Forlagsboghandler
G. Langenscheidt. Den anvendtes paa Fransk dels
i Karl Sachs’ fortræffelige store
»Französisch-deutsches Wörterbuch« (1869), dels i
»Unterrichtsbriefe« og andre Værker, senere paa
Engelsk i Ed. Muret’s »Englisch-deutsches
Wörterbuch« (1891) o. fl. og siden paa en Række
andre Sprog. Den er nøjagtig, men beregnet
udelukkende for Tyskere og er nu for en stor
Del opgivet til Fordel for simplere og dog mere
videnskabelige Lydskriftsystemer.
O. Jsp.
Toussaint-Louverture [tu’sæ-luvær’ty.r’],
François Dominique, Negergeneral, f.
20. Maj 1746 paa Haiti som Slave, d. 27. Apr. 1803
som Fange i Fort Joux ved Besançon. Han
søgte tidlig at vinde Kundskaber ved at læse
i sin Herres Grev Noë’s Bogsamling og bragte,
da Negeropstanden udbrød 1791, sin Herre i
Sikkerhed, før han selv sluttede sig til den. Han
blev 1793 General, kæmpede imod Spanierne i
Øens spanske Del (Santo Domingo) og viste
stor Snille og Tapperhed (vandt derved
Tilnavnet -Louverture). Med Urette beskyldtes han
for Grusomhed mod de Hvide, han beskyttede
netop 1796 den franske Guvernør, hvorfor han
udnævntes til Viceguvernør. Da han 1797 havde
slaaet Engelskmændenes Angreb tilbage, blev
han endog Overgeneral. Han søgte nu at gøre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
