Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tort - tortere - Torticollis - Tortillas - Tortola - Tortona - tortoniske Lag - Tortosa - Tortrix - Tortuga - Tortugas - Tortula
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kap. 3, kan Retten vedkommende visse
strafbare Handlinger foruden at bestemme
Erstatning for lidt Skade og for Tab af fremtidig
Erhverv ogsaa paalægge den Skyldige at yde
den Fornærmede en efter Billighed afpasset
Pengesum som Oprejsning for den ved
Handlingen voldte T. og Smerte eller for anden
Skade af ikke økonomisk Art. En lignende
Regel har L. om Tvangsfuldbyrdelse af 13. August
1915, § 261, jfr. § 268, vedkommende ugrundet
Arrest i Gods som ved Personalarrest.
K. Ø.
tortere (lat.), martre, pine, lægge paa
Pinebænk, underkaste Tortur (s. d.).
Torticollis, Skævhals, betegner det
Symptom, at Hovedet holdes mere eller mindre stift
drejet over mod den ene Side, ofte med Hovedet
sænket til den Side, mod hvilken Nakken er
drejet. 1) Den hyppigste Aarsag er reumatiske
Anfald i nogle Halsmuskler, den »reumatiske
T.«, hvor Lidelsen gerne har sit Sæde i
Nakkemusklerne. Denne Sygdom kan fremkaldes ved
Kulde. Lidelsen plejer at helbredes let ved
Varme og Ro, maaske Massage. 2) I nogle
Tilfælde viser en T. sig at hidrøre fra en
Spondylus (s. d.) i Halsregionen. 3) Noget
hyppigere er den medfødte T., der hidrører fra en
sygelig Sammentrækning af den ene Sides
Nikkemuskel (Musculus sternocleidomastoideus).
Denne Sammentrækning hidrører i de fleste
Tilfælde fra en Sygdom i Fosterlivet, undertiden
maaske fra en Læsion af Musklen under selve
Fødselsarbejdet, saaledes muligvis efter
Tangforløsning paa Grund af Læsion med Tangen.
Behandles denne Lidelse ikke, opstaar
Forandring (Skoliose) af selve Nakkehvirvelsøjlen og
Skævhed af Ansigtet. Derfor bør denne T.
hurtig underkastes operativ Behandling. —
Overskæring, delvis Bortskæring (Tenotomi) af
Musklen, efterfulgt af Bandagering. 4) En
sjældnere Form er krampagtig Sammentrækning af
Musklen, spastisk T. af forskellig nervøs
Oprindelse, der i nogle Tilfælde synes uhelbredelig.
(E. A. T.). V. Sch.
Tortillas [tår’tiljas], se Majs, S. 450.
Tortola [’tå.ətå£a], britisk Ø af Jomfruøerne
i Vestindien, 64 km2 og c. 4000 Indbyggere, er
en stejl Klippeø, dannet af Kalksten. Der
dyrkes Ananas, Sukker, Bomuld og Kaffe.
Hovedstad er Roadtown. Ligesom de nærliggende,
de Forenede Stater tilhørende Øer er T. i
stærk Tilbagegang.
M. V.
Tortona, By i det nordvestlige Italien,
Provins Alessandria, ligger 21 km Ø. f.
Alessandria, 206 m over Havet ved Scrivia og ved
Banen fra Alessandria til Voghera. (1921) 23000
Indbyggere. T., der er et vigtigt
Jernbaneknudepunkt for Banerne Milano—Genova og
Alessandria—Piacenza, har en Domkirke, der
skriver sig fra 9. Aarhundrede, men som i 16.
Aarhundrede ombyggedes og prydedes med
smukke Kunstværker, samt Rester af et
middelalderligt Slot. T. er Sæde for en Biskop og
driver Silke- og Læderindustri. Den
grundlagdes i Aaret 148 f. Kr. som romersk Koloni
under Navn af Dertona. I Middelalderen hed
den Tertona eller Terdona. 1155 blev T.
indtaget af Frederik af Barbarossa efter 2
Maaneders Belejring og næsten fuldstændig
ødelagt. Efter at være genopbygget af Milaneserne
blev Byen 1163 atter ødelagt af det ghibellinske
Pavia. 1336 toges den i Besiddelse af
Markgreven af Montferrat, der befæstede den. Fra
15, til 17. Aarhundrede hørte T. under Milano.
I den spanske Arvefølgekrig samt i Krigene i
Italien 1733—35 og 1744—45 skiftede Byen flere
Gange Herre. 1796 erobredes den af
Franskmændene, der 1799 sløjfede Fæstningsværkerne.
1814 kom Byen til Sardinien.
(H. P. S.). C. A.
tortoniske Lag (Tortonien [tårtå’niæ]) er en
Betegnelse for visse til Miocænetagen hørende
Aflejringer. Se i øvrigt under
Tertiærformation.
J. P. R.
Tortosa [tår’tåsa], By i det nordøstlige
Spanien, Provins Tarragona, ligger 67 km SV. f.
Tarragona paa venstre Bred af Ebro, over
hvilken fører saavel en Pontonbro som en
Jernbanebro, samt 30 km NV. f. Kap T. (Cap de
T.), der er det østligste Punkt af Ebros Delta.
(1920) 33050 Indbyggere. T., der er bygget
terrasseformet ned mod Floden, ligger i en
frugtbar, velvandet Egn. Paa en fritstaaende Høj
over Byen hæver sig Citadellet Zuda. T. er et
Bispesæde og har en Domkirke, flere Kirker
og Klostre samt Fæstningsværker til
Beherskelse af Flodovergangen. Byen driver livlig
Handel med Vin, Olie og Frugt samt
Tilvirkning af Sæbe, Papir, Læder, Hatte, Fajance og
Spiritus. I Omegnen findes Marmor- og
Alabasterbrud. Det er en meget gammel By, der
af Romerne kaldes Dertosa. 713 indtoges den
af Tarik og var en Tid Hovedstad i et maurisk
Rige. T. led meget under den spanske
Arvefølgekrig. 1811 indtoges den af Franskmændene
efter omtrent et Aars Belejring.
(H. P. S.). C. A.
Tortrix, se Viklere.
Tortuga (Tortue, d. e. Skildpadde), 1)
ubeboet, bjergfuld og skovrig Ø ved
Nordkysten af Haïti, hørende til Republikken Haïti,
303 km2, rig paa Guano; 2) ubeboet Klippeø
ved Kysten af Venezuela, 220 km2. NV. f. T.
ligger de ligeledes ubeboede Klippeøer
Tortugillos.
M. V.
Tortugas, T. Keys eller Cays, Dry T.,
en af smaa Koraløer bestaaende Øgruppe i den
mexikanske Havbugt, hører til Staten Florida
af U. S. A., ligger 200 km VSV. f. Sydenden af
Halvøen Florida og er den vestligste
Fortsættelse af den Række Koraløer, der danner
Florida Reefs. Et Par af Øerne har Fyrtaarne, og
paa en af dem ligger Fort Jefferson.
(H. P. S.). M. V.
Tortula (Hedw.), Snotand, Slægt af de
topfrugtede Bladmosser. Sporehuset er næsten
valseformet, lige eller svagt krummet, i Reglen
opret, med højt og spidst Laag og enkelt
Peristom af 32 haarformede, om en fælles Akse
mere eller mindre spiralsnoede Tænder.
Bladene er ofte papilløse. T. er udbredt over
næsten hele Jorden med c. 400 Arter, som i
Reglen vokser paa Jord. Den hyppigste Art i
Danmark er T. ruralis (L.), som vokser paa
næsten ethvert Straatag, hvor den danner store,
tykke, i fugtigt Vejr grønne, i tørt Vejr mørke,
næsten sorte Puder, der kan dække hele Taget;
den er sjælden frugtbærende, men udmærker
sig ved sine i fugtigt Vejr smukt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
