- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
630

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Torres Campos, Manuel - Torres Novas - Torres-Strædet - Torres Vedras - Torrevieja - Torriani, Maria - Torricelli, Evangelista - Torricelli's Rør - Torricelli's Teorem - Torridal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med senere Fortsættelse til 1896, 2 Bd),
Nociones de Bibliografia y Literatura juridicas en
España
(1884), »Das Staatsrecht des Königreichs
Spanien« (Marquardsen’s »Handbuch«, 1889),
Elementos de Derecho internacional privado
(1887, 4. Udg. 1913), Elementos de Derecho
internacional público
(1890, 3. Udg. 1913) og det
prisbelønnede Bases de una legislación de
extraterritorialidad
(1907). Foruden en Del
Afhandlinger i folkeretlige Tidsskrifter o. l.
oversatte og bearbejdede T. Portugiseren J. J.
Tavares de Medeiros’ Antropologia y Derecho
(1893). (Litt.: Emilio Miñana i Revista
general de legislación y jurisprudencia
, 132. Bd
[1918] S. 256-58).
Fz. D.

Torres Novas [’tor.əз-’na∫-], By i det
mellemste Portugal, Provins Estremadura, ligger
30 km NNØ. f. Santarem ved Tejos Biflod
Almonda. (1920) 12000 Indbyggere. T. N. ligger
i en Egn med stor Olivenavl og driver en ikke
ringe Bomuldsindustri.
(H. P. S.). C. A.

Torres-Strædet [’tor.ə∫-], det 185 km brede
Stræde, der skiller Ny-Guinea fra
Austral-Landet og forbinder Stillehavet med det indiske
Ocean. Det er i den Grad opfyldt med Øer,
Sandbanker, Klipper og Koralrev, at det
danner en ualmindelig vanskelig Passage for
Skibsfarten, og Forsikringsselskaberne afslaar
endogsaa enhver Forsikring af Skibe, som skal
derigennem. Saavel tværs over den vestlige som
over den østlige Indgang til Strædet ligger
Koralrev, der kun hist og her har smalle
Indløb, som Skibene kan komme igennem. Det
østlige af disse Koralrev følger omtrent 144°
ø. L. og er en nordlig Fortsættelse af Great
Barrier Riff, der ledsager Kysten af
Queensland; blandt Indløbene nævnes den saakaldte
store Nordøstkanal, Bligh Inlet samt Flinders
Inlet. Fra Arafura-Havet og Carpentaria-Golfen
imod V. er de vigtigste Passager gennem
Endeavour-Strædet samt den 1803 af Flinders
opdagede Kanal mellem Prince-of-Wales-Øerne,
af hvilke Thursday har en forholdsvis god
Havn. T. er et vigtigt Forekomststed for
Perlemuslinger og Trepang. Strædet har Navn efter
den spanske Kaptajn Luiz Vaz de Torres, der
1606 første Gang sejlede gennem T. 1770 blev
denne Sejlads gentagen af Cook.
(H. P. S.). M. V.

Torres Vedras [’tor.əз-’veðra∫], By i det
mellemste Portugal, Provins Estremadura,
ligger 40 km NNV. f. Lissabon, 66 m o. H., paa
venstre Bred af Sizandro og 15 km fra Havet.
(1920) 5900 Indbyggere. T. V. er mest kendt
fra den Fæstningslinie, som Wellington 1810 lod
anlægge herfra til Tejo for at beskytte Lissabon
mod Angreb N. fra, og som endnu med
Forstærkninger udgør et Led i Hovedstadens
Forsvar.
(H. P. S.). C. A.

Torrevieja [’tår.æ’wiæka], T. de la Mata,
By i det sydøstlige Spanien, Provins Alicante,
ligger 45 km S. f. Alicante ved Middelhavet og
er Endepunkt for en Stikbane fra
Alicante—Murcia-Linien. (1920) 8500 Indbyggere. T. er
en regelmæssig og delvis nybygget By, da den
største Del er genopført efter Jordskælvet 21.
Marts 1829; men den har lutter smaa og lave
Huse. I Nærheden af Byen ligger de store
Orihuela Saliner, hvorfra T. aarlig udfører
60-70000 t Havsalt. T. har ingen Havn, men kun
en Red, hvor Skibene finder daarlig Beskyttelse
mod Vindene. Dog drives fra T. en Del Fiskeri
og Kystskibsfart.
(H. P. S.). C. A.

Torriani [tor.i-], Maria, italiensk
Forfatterinde fra Novara, var gift med Eugenio
Torelli-Viollier, Redaktør af Corriere della sera i
Milano. Skrev under Pseudonymet La Marchesa
Colombi
. Hendes Romaner var meget
velskrevne, noget moraliserende, ikke overdrevent
betydelige. Nævnes kan La gente per bene (Neapel
1877), Tempesta e bonaccia, romanzo senza
eroi
(Milano 1878), Piccole cause (1879), Senz’
amore
(1883), Prima morire (1887), I ragazzi
d’una volta e i ragazzi d’adesso
(1889) m. fl.
(E. G.). E. M-r.

Torricelli [tor.i’t∫æl.i], Evangelista,
italiensk Fysiker og Matematiker, f. i Faenza 15.
Oktbr 1608, d. i Firenze 25. Oktbr 1647. T. kom
tidlig i Forbindelse med Galilei (s. d.), hvis
Elev han blev, og hvem han 1642 fulgte som
Professor i Matematik og Fysik i Firenze. T.
var den første, som gendrev den gamle Tro
paa horror vacui, d. v. s. Legemernes Skræk
for det tomme Rum, idet han viste, at naar
f. Eks. Kvægsølv stiger op i et lufttomt Glasrør,
skyldes det den ydre Lufts Tryk. Han opfandt
derved 1643 Barometret, og omtrent paa samme
Tid opdagede han Loven for Vædskers
Udstrømning gennem et Hul i en tynd Karvæg
(se Hydrodynamik). T. har skrevet
Trattato del moto (før 1641) og Opera geometrica
(Firenze 1644).
(K. S. K.). A. W. M.

Torricelli’s Rør [tor.i’t∫æl.is-], en
Betegnelse, der undertiden bruges om Barometret i
dets simpleste Form, efter dets Opfinder. Det
bestaar i et c. 80 cm langt, lukket Glasrør, der
fyldes helt med Kvægsølv og, idet den aabne
Ende lukkes med Fingeren, vendes om og
stilles med den aabne Ende i en Skaal med
Kvægsølv. Naar Fingeren tages bort, løber noget af
Kvægsølvet ud i Skaalen, indtil Kvægsølvet i
Røret har indstillet sig i Barometerstandens
Højde, c. 76 cm, over Overfladen i Skaalen.
Se i øvrigt Barometer.
H.-P.

Torricelli’s Teorem [tor.i’t∫æl.is-], se
Hydrodynamik.

Torridal Sorenskriveri, Vest-Agder Fylke,
916,07 km2 med (1920) 14896 Indbyggere,
omfatter Herrederne Tveit, Oddernes, Randesund,
Vennesla, Øvrebø, Hægeland, Søgne og
Greipstad. Det vil sige, den nederste Del af Otras
(Otteraaens) Dalføre samt Kyststrækningen paa
begge Sider af Kristiansand. Gennem
Distriktet, i Retning N.—S., gaar Jernbanen
Kristiansand—Byglandfjord, ligesom den søndre Del
vil blive skaaret tværs igennem af
Vestlandsbanen. Der er mange smaa Vande i Distriktet.
Fjeldene er afrundede Koller og Heier, ofte
med meget bratte Skraaninger og derfor
vanskelig fremkommelige. Der er meget Skov,
deriblandt Eg. Jordbrug Kvægavl, Skovbrug og
adskillige industrielle Bedrifter danner
Næringsvejene. Kystdistriktet er bekendt for sin
Skønhed og Ynde. Sorenskriveriet danner en
Del af Udskrivningsdistriktet for Kristiansand
Bataillon af Agdesiden Infanteri Regiment af
3. Division.
M. H.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0638.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free