Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tordenskjold, Peder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sin Konvoj velbeholden hjem til Norge. 1714
rekognoscerede han paa den svenske Kyst; da
han engang var gaaet i Land her,
overraskedes han af nogle Dragoner, der troede at kunne
tage ham til Fange ved Strandbredden; den
ene havde alt rakt ud efter hans Kaarde, men
Wessel slog ham med denne over Armen,
sprang i Søen, svømmede ud til sin Baad og
kom uden Men tilbage til sit Skib. Ud for
Göteborg kom han i Juli i Kamp med en svensk
Kaper, ført af en Englænder; Wessel
forsvarede sig, saa længe han havde Krudt og Kugler,
sendte derefter en Parlamentær til Fjenden og
bad om at laane nogen Ammunition for at
kunne fortsætte. Til al Lykke gik Englænderen
delvis ind paa Spøgen, hvorefter de to Chefer
med Glas i Haand steg op paa deres Hytter,
drak med hinanden og skiltes som Venner.
Hans Misundere og Uvenner fandt dog i denne
ukrigsmæssige Optræden Anledning til at
mistænkeliggøre ham; en Krigsret nedsattes,
hvorunder han beskyldtes for overdreven
Tilbøjelighed til at indlade sig med Overmagten; men
Wessel klarede for sig, og ved Kongens og
Gyldenløve’s Velvilje slap han ikke alene for
Tiltale, men forfremmedes endogsaa til Kaptajn.
— 1715 forefalder Gabel’s Slag paa Kolberg
Red mod den yngre Wachtmeister. 24. Apr.
deltog Wessel virksomt i Kampen, der endte
med, at Fjenden satte sine Skibe paa Land ved
Bulk for at ødelægge dem. Men tidlig den
næste Morgen opdagede Wessel deres
Forehavende, løb ind til dem, truede dem til at ophøre,
bragte Wachtmeister som Fange til Gabel og
hjalp senere med til at bringe de svenske
Priser af Grunden. Blandt disse var Fregatten
»Hvita Örn«, for hvilken han som Belønning
udnævntes til Chef. Han udmærkede sig
senere endnu ved nogle natlige Kampe, tog en
Del Priser og kom ved Juletid til
Belejringshæren ved Stralsund, hvor Frederik IV blev
saa begejstret over hans frejdige Kækhed, at
han adlede ham under Navnet Tordenskjold. —
1716 begyndte med, at Karl XII faldt ind i
Norge og belejrede Fredriksten. I
Forsommeren havde Svenskerne under Strömstjerna i
Dynekilen samlet en betydelig Transport, der
skulde tilsendes Belejringskorpset. Ved
Efterretningen herom ilede T., der havde faaet
Kommandoen over en Del mindre Krigsfartøjer,
Nord paa og løb 8. Juli — paa Trods af sin
Sejlordre — for gunstig Vind ind i det snævre
Sund, hvor Fjenden havde troet sig i
Sikkerhed; udmærket assisteret af de to modige
Officerer Tønder og Grib anfaldt han straks
Transportflaaden, erobrede 8 Krigsfartøjer og 19
Ammunitionsskibe samt ødelagde c. 25 Skibe. Med
et Tab af 76 Mand døde og Saarede slap han
atter ud om Aftenen. Ved denne behjertede
Daad blev Karl XII tvungen til at ophæve
Belejringen. T. forfremmedes til Kommandør og
fik en Guldmedaille. I Efteraaret tog han atter
en Mængde Priser fra Fjenden og bragte friske
Forsyninger til Norge. 1717 udnævntes han til
Chef for en Eskadre, der skulde angribe
Göteborg. Ekspeditionen, som skulde have Karakter
af et Overfald, udgik i April fra Fladstrand;
men en af hans underordnede, Kaptajn
Vosbein, gjorde ikke sin Pligt med at bugsere
Stykprammen »Noæ Ark« over til den svenske
Skærgaard, T. forsinkedes herved et Døgn, og
Fjenden fik Tid til at træffe Modforanstaltninger.
Da Angrebet derpaa fandt Sted paa Ny
Elfsborg den 13., gav Svenskerne under C. G.
Mörner ham saa varm en Modtagelse, at han med
et ret betydeligt Tab maatte trække sig tilbage
og indskrænke sig til at blokere Göteborg. Da
denne Blokade i Juli atter blev opgiven,
forsøgte T. et Angreb paa det befæstede
Strömstad, men blev her mødt af den heltemodige
Johan Giertta, der efter en haard Kamp tvang
ham til at vige; Gabel og hans andre
Modstandere benyttede sig straks af disse hans
Uheld. T. blev afsat og kaldt til Kbhvn, hvor
atter en Krigsret nedsattes over ham. Nær var
det denne Gang gaaet Helten ilde, men paa
ny optraadte Gyldenløve som hans
Redningsmand, og Anklagen for Fusentasteri faldt til
Jorden. 1718 blev ret betydningsløst for T.;
som Chef for Orlogsskibet »Ebenetzer«
underlagdes han i Østersøen Admiral Raben, men
fandt ingen Lejlighed til at udrette noget. I
Decbr fik han dog Kommandoen over en
mindre Eskadre, der skulde føre Tropper til
Norge. Ankommen til Moss erfarede han, at Karl
XII var falden ved Fredrikstens Belejring, og
uden at betænke sig ilede han til Kbhvn med
denne Tidende, hvorover Kongen blev saa glad,
at han udnævnte T. til Schoutbynacht.
Allerede i Jan. 1719 førte T. en ny Eskadre op til
Göteborg; i Juli var han bleven saa stærk, at
han turde vove et Kup. Han vendte sig mod
Byen Marstrand, anlagde Batterier paa den
udenfor liggende Koø, anfaldt den 23. Byen,
erobrede en Del af de i Havnen værende Skibe,
ødelagde Resten og tvang Fjenden til at
retirere til Fæstningen Karlssten. Ved en
eventyrlig Blanding af Mod og List, hvorom talrige
Sagn endnu den Dag i Dag beretter, lykkedes
det ham at narre Kommandanten, Oberst
Danckwardt, som kort efter kapitulerede.
Beruset af dette Held gik han straks derefter
over til et nyt Angreb paa Göteborg, men her
svigtede Lykken ham, og paa ny maatte T.
opgive Spillet. 3. Aug. overgav han Kommandoen
til S. Hoppe og rejste op til Marstrand,
hvorhen Kong Frederik havde begivet sig. Under
Festglæden over Byens Erobring traadte hans
sidste Uheld i Skygge, saa meget at han
endogsaa forfremmedes til Viceadmiral. Ved sin
Tilbagekomst til Göteborg erfarede han til sin
Harme, at Svenskerne under Admiral
Örnfelt havde bortsnappet nogle af hans Skibe.
Uagtet han vidste, at Fredsslutningen stod for
Døren, vilde han dog hævne dette. 26. Septbr
udførte han saa, kraftig understøttet af den
kække Kaptajn Budde, Krigens sidste Bedrift:
ved et natligt Baadeangreb fornagledes
Strandbatterierne, den tagne Galej blev atter slæbt ud
og de øvrige Orlogsfartøjer i Havnen ødelagte.
Med Krigens Ophør slutter ogsaa T.’s Saga.
Han rejste udenlands, traf i Hannover
sammen med Oberst J. A. Staël v. Holstein, der
havde været i svensk Krigstjeneste, indvikledes
i Klammeri med ham og blev udfordret til
Duel. I denne faldt Helten for Staël’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
