Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Topelius, Zacharias, d. y.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Topelius, Zacharias, finsk Digter og
Historiker, Søn af ovenn., f. 14. Jan. 1818, d. 12. Marts
1898. Han blev Student 1833, Magister 1840,
Licentiat 1844, Dr. phil. 1847 og Professor i
Helsingfors fra 1853 til 1878. T. fik en
udmærket Opdragelse, og han stiftede tidlig
indgaaende Bekendtskab med den svenske og
udenlandske Litteratur, som øvede saa stærk
Indflydelse paa hans Udvikling, at han optraadte
som Digter, før han blev Student. Kort efter
at han var blevet Magister, var han saa heldig
at blive Redaktør af »Helsingfors tidningar«,
og da hans økonomiske Kaar saaledes bedredes,
giftede han sig 1845. Aaret efter ansattes han
som Lærer og Biblioteksassistent, og derved kom
han i Berøring
med Livet.
hvilket
indvirkede paa hans
Produktion. Da
T. udgav sine
»Ljungblommor«
(1845), synes
han saaledes at
staa paa et
Vendepunkt,
hvilket ogsaa
viser sig
derved, at han
senere udelod
største Delen
af denne
Digtsamling i de
senere samlede
Udgaver.
Det, som bryder frem i ham, er det
nationale Element, og det viser sig særlig i hans
Egenskab af Redaktør. T. gør Epoke i den
finske Journalistiks Historie ved sine
»Leopoldinerbreve«, hvor alle Dagens brændende
Spørgsmaal behandles. Med Forkærlighed dvæler han
ved Arbejderspørgsmaal, Spørgsmaal om
forædlende Folkefornøjelse o. s. v., men samtidig
følges den finsk-nationale Sag med Interesse,
hvorom bl. a. hans Opraab »Till Finlands
mödrar« om at lære Børnene at elske Land
og Sprog vidner. Endelig giver han Udsigter
over Udlandets Historie, og gennem Artiklerne
om Udlandets Kulturbevægelser gaar en kraftig
Opfordring til Landsmændene om at tilegne sig
det værdifulde. Og efter den bevægede Tid
i 1848 bliver det en stadig Fordring i Retning
af Selvovervindelse til Fordel for Folket, som
gennemtrænger hans Produktion og hans
Digtning.
»Våren 1848«, »Finlands namn«,
»Studentvisa« (1852) og »I mörka tider« betegner T.’s
Opfattelse af Individets Ringhed i Forhold til
den Idé, som skal befordres, og det er samme
Anskuelse, som fremtræder i de historiske
Noveller, »Gamla baron på Rautakylä« (1845),
»Hertiginnan af Finland« (1850), som netop da
ser Lyset. 1851 begynder han Udgivelsen af
Romancyklus’en »Fältskärns berättelser«, der
omfatter fem Bind (1853—67) og indeholder et
finsk-svensk, romantisk-historisk Billedgalleri
fra Gustaf II Adolf’s til Gustaf III’s Dage. Hans
Tilbøjelighed for det mystiske fremtræder her
i hans Blanding af spændende Eventyr, brogede
Scenerier, som er forenet under hans lyse Haab
og opofrende Sandhedskærlighed og
Retfærdighedstrang. Han har her særlig valgt
Ungdommen og Folket til Genstand for sine
Skildringer, og denne Følelse for det enkle og
naturlige har gjort T. særlig egnet til at være
Fortæller for Børn. Han begyndte sin
Produktion for Børn med sine 4 Samlinger »Sagor«
(1847, 1848, 1849, 1852), i hvilke han giver en
klar og enkel Fremstilling af de ledende Ideer,
som har sat hans Stemningsliv i Svingninger.
Samtidig tiltraadte T. et nyt litterært
Omraade, idet han i 1850’erne begyndte at
dramatisere sin Novelle »Gamla baron« og
derefter skrev enkelte Skuespil, Librettoer og
Proverber. Men samtidig deltog han i Dagens
storpolitiske Debat under Krigen mellem
Vestmagterne og Rusland. I Digtet »Den första
blodsdroppen« (1854) og flere Artikler samt i
»Sylvias visor« udtaler han sig tydelig og skarpt om
sin Mening angaaende Finlands Stilling til
Rusland under Krigen, og i den tredie Samling
»Ljungblommor« (1854) findes tillige Digte,
hvori han udtaler sig forhaabningsfuldt, en
Tone, som anslaas endnu kraftigere i Digtene
»Islossningen i Uleå elf«, »Saima kanal« og i
flere Digte fra 1856. T.’s Haab blev imidlertid
beskæmmet, det var kun under Anvendelsen af
den alleryderste Forsigtighed, at han beholdt
sin Professur og kunde udgive sit Blad.
Da han endelig 1860 saa sig nødsaget til at
opgive sit Blad, kunde han se tilbage paa en
meget betydelig Virksomhed baade som
Redaktør og Forfatter, og hans Arbejdsevne toges
meget stærkt i Brug ved Universitetet og ved
forskellige andre Hverv. Men han fandt dog
Tid til fortsat Digtning og til Udarbejdelse af
Indlæg om Dagens vigtigste Problemer. Han
hilser med Glæde enkelte kulturelle
Fremskridt, men efterhaanden fremtræder et
religiøst Element meget stærkt, hvilket særlig kom
til sin Ret under hans Virksomhed som
Medlem af Salmebogskommissionen og under hans
Udarbejdelse af »Evangelium för barnen« (1893),
Udlægning af Kirkeaarets Evangelier. Men
tillige gjorde hans Religiøsitet sig gældende i
hans senere Omarbejdelser af ældre Ting. Det
kunde ikke undgaas, at hans Udtalelser ofte
støder an mod Opinionen; men efterhaanden
er det dog blevet klart i den store Sprogstrid
og Strid om Opdragelsen, at han i Hovedsagen
har Retten paa sin Side, og det er det samme
Indtryk, Læseren modtager af hans posthume
Samling »Blad ur min tänkebok« (1898).
Hans 70- og 80-aarige Fødselsdage blev
virkelig nationale Festdage, hvorom de forskellige
Festpublikationer bærer Vidne. Han stod da for
den almindelige Bevidsthed som den sidste
Repræsentant for den finske litterære Storhedstid,
og man følte, saa længe han levede, at hans
Navn var et Værn mod de tunge Tider, som
brød frem. Men kort efter den sidste Festdag
sygnede han hen og døde næppe to Maaneder
efter.
T. tilhører Romantikken helt og holdent.
Fædrelandskærligheden er det Centrum, om
hvilket stærkt etiske og religiøse Følelser slynger
sig. Sammensatte Følelser er ham fremmede;
hvor han mest er sig selv, fornemmer Læseren
 |
| Z. Topelius. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
