Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tontine og Tontineforsikring - Tontjev, Dmitri - Tontryk - Tonus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forsørgelsesindretning, ved hvilken de
sammenskudte Beløb eller deres Frugter tilfaldt den
eller de længstlevende af en samlet Gruppe
Medlemmer paa den Maade, at ved hvert
Dødsfald inden for Gruppen det herved frigjorte
Rente- eller Kapitalbeløb overførtes til de andre
Medlemmer af Gruppen eller Selskabet. Da
Kasserne som Regel stod aabne for alle, kunde
Interessenterne nemlig være af meget forskellig
Alder, hvorfor Medlemmerne, for at undgaa
Ubillighed, maatte inddeles i Grupper, saa at
kun Personer af omtrent ens Alder kom til at
dele Rente og Vilkaar sammen, eller ogsaa
maatte, hvad der var retfærdigst, naar
Kapitalen til Slut skulde tilfalde T.’s Opretter, de
ældre Interessenter straks sikres en højere
Rente end de yngre. — For
Dødelighedsstatistikken har T. haft god Betydning, idet der findes
udarbejdet Tavler, navnlig over hollandske,
engelske og franske Tontineiagttagelser, og de
af John Finlaison og af de Parcieux
udarbejdede herhenhørende Tavler har bidraget meget
til Udviklingen af Mortalitesstatistikken.
I den nyere Tid spiller T. imidlertid ingen
væsentlig Rolle i Samfundsøkonomien, og man
har — fraregnet ganske snævert begrænsede
Omraader, som f. Eks. for Danmarks
Vedkommende i »Bikuben«’s Børne- og
Alderdomsforsørgelseskasse og ved lignende
Forsørgelsesindretninger i Udlandet, hvor T. økonomisk kan
anses fornuftig og forsvarlig — forladt denne
Maade at anbringe Penge paa, idet man har
foretrukket den moderne Livrenteinstitution,
hvor Usikkerheden med Hensyn til det
Udbytte, som man kan opnaa af sin Kapital, helt
overflyttes paa vedkommende Livrenteanstalt.
Tontineprincippet med Arv er imidlertid i den
nyere Tid efter de amerikanske
Livsforsikringsanstalters Eksempel af enkelte
Forsikringsselskaber bragt i Forbindelse med den
egentlige Livsforsikring, idet de forsikrede med
Hensyn til Adgangen til Udbytte (Bonus) deles
i Grupper med forskellige Tontineperioder, for
hvilke Udbyttet opsamles for ved Periodens
Udløb at fordeles mellem de Interessenter, der paa
dette Tidspunkt endnu er i Live, og som har
opfyldt deres Forpligtelser mod
Forsikringsanstalten; Udtrædelser og Udslettelser inden for
hver Gruppe kommer paa denne Maade de
overlevende til gode, idet de udtrædende i hvert
Fald mister Ret til at deltage i Fordelingen af
det opsamlede Udbytte. Disse
Tontineforsikringer er imidlertid i Tidens Løb undergaaede
væsentlige Forandringer; oprindelig indeholdt
nemlig de herhenhørende Forsikringspolicer
saa mange og saa strenge
Forsikringsbetingelser, at det for en Flerhed af de forsikrede var
meget vanskeligt, om ikke en Umulighed, at
overholde dem, hvorved der opnaaedes, at der
kun blev faa Personer tilbage til den endelige
Deling af Gruppens Udbytte. Da der selvfølgelig
fremkom vægtige Angreb mod denne Maade at
forsikre paa, indrettede Selskaberne
efterhaanden adskillige Modifikationer for disse
Forsikringer, der har forskelligt Navn, men som oftest
kaldes Halvtontine- eller Fritontine-Policer.
Blandt disse Ændringer er de væsentligste, at
Policerne efter kortere Tids Forløb eller
undertiden straks bliver, som det hedder,
»uangribelige« fra Selskabets Side, og at udtrædende
Interessenter kun i et kortere Tidsrum efter
Forsikringstegningen mister enhver Ret til
Godtgørelse, medens som hidtil Retten til Bonus
fortabes til Fordel for de tilbageblivende
forsikrede.
C. A. I.
Tontjev [’tåntjæf], Dmitri, bulgarsk
Politiker, f. 1858, oprindelig Sagfører, i adskillige
Aar Redaktør, Medlem af Sobranjen 1885—92,
dens Præsident 1887—89, beklædte 1889—91 og
1894—1901 forskellige Ministerposter, var
1913—18 Finansminister.
H. J-n.
Tontryk, se Farvetryk, VII, S. 776.
Tonus (fysiol.). Alle vilkaarlige Bevægelser
skyldes de tværstribede Musklers (s. d.)
Virksomhed. Ved enhver vilkaarlig Bevægelse
sammentrækkes en ell. flere tværstribede Muskler,
og andre slappes. Naar f. Eks. Albuen bøjes,
sammentrækkes Overarmens Bøjemuskler,
medens dens Strækkemuskler slappes. Men
Muskelvirksomhed er ikke blot nødvendig for at
udføre Bevægelser. Muskelvirksomhed er ogsaa
nødvendig for at vedligeholde Stillinger, for
Eksempel Menneskelegemets oprejste Stilling.
Selv om et Menneske staar fuldkommen stille
i oprejst Stilling, er en stor Mængde Muskler,
særlig Strækkemuskler, i en vis Grad af
Sammentrækning, som er nødvendig for at
vedligeholde Stillingen. Denne Form for Virksomhed
af tværstribede Muskler, der altsaa ikke
fremkalder Bevægelser, men vedligeholder
Stillinger, kaldes T. eller tonisk Sammentrækning.
Tonisk Sammentrækning af tværstribede
Muskler fremkaldes og holdes vedlige af stadige
Irritationer, som Musklerne faar gennem
Muskelnerverne. I de senere Aar er det ved
Iagttagelser blevet meget sandsynligt, eller maaske
sikkert, at tværstribede Muskler ikke blot
forsynes med Nerver, der udgaar fra Rygmarven
(for Ansigtets og andets Vedkommende fra
»den forlængede Marv«), men ogsaa forsynes
med Nerver, der stammer fra det sympatiske
Nervesystem (s. d.). Alle er enige om, at de
Sammentrækninger af tværstribede Muskler,
som fremkalder Bevægelser, skyldes Irritation
gennem Rygmarvsnerverne. Men flere Forskere
har ment, at den toniske Sammentrækning af
tværstribede Muskler skyldtes Irritation gennem
sympatiske Nerver. En Række Iagttagelser gør
dog denne Mening mindre sandsynlig. Den
toniske Sammentrækning af tværstribede
Muskler vedligeholdes vistnok gennem Irritationer
fra Rygmarvsnerverne.
De vedholdende Irritationer, som tværstribede
Muskler saaledes modtager gennem Nerverne
under T., opstaar i Nerverne ved Reflekser (s.
d.), som skyldes Irritationer, der gennem
afferente Nerver er ledede til Rygmarven og
herfra igen er ledede til Musklerne gennem deres
Bevægenerver (efferente Nerver). De afferente
Nerver, som til Rygmarven leder de
Irritationer, der ved Refleks fremkalder toniske
Sammentrækninger, kommer ikke fra Huden og er
ikke Følenerver i sædvanlig, populær Forstand.
Disse afferente Nerver kommer fra
Følesanseorganer i Musklerne selv (proprioceptive
Irritationer, se Følesans), og det er
Musklernes Spændingstilstand, der paavirker de
nævnte Føle-Sanseorganer (Modtagerorganer)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
