Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - tomme Rum - Tommerup - Tommeskrue - Tommy - Tompa, Mihály - Tom-Petersen, Peter - Tompion, Thomas - tom Ring - Tomsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for elektromagnetiske Bølger af alle
Bølgelængder, for magnetiske og elektriske
Afstandskræfter samt for den almindelige Tiltrækning, for
Röntgen-Straaler. Katodestraaler og al lignende
Straaling. Planeter, Kometer og Meteorstene
bevæger sig gennem det »tomme« Verdensrum
uden at møde nogen paaviselig Modstand.
Derimod er et fuldstændig lufttomt Rum
uigennemtrængeligt for Lyd, for Varmeledning og for
elektriske Strømme.
(K. S. K.). A. W. M.
Tommerup, Sogn, Sogne- og Stationsby paa
Fyn (Odense Herred og Amt). Sognebyen
ligger 14 km SV. f. Odense og 21 km ØNØ. f.
Assens; der er her Kirke, Præstegaard, Skole,
Forskole, Forsamlingshus, Afholdshjem,
Andelsmejeri, Damp- og Vandmølle m. m. Lige
V. f. Byen ligger Knarreborg
Stationsby med Jernbanestationen »Knarreborg« paa
T.— Assens-Banen; denne By havde 1921 59
Gaarde og Huse med 380 Indbyggere (1916: 314,
1911: 253), og her er blandt andet
Missions-Højskole, Missionshuset »Salem«, Afholdshjem,
Gæstgiveri, Telegrafstation og Postekspedition.
C. 3,5 km nordligere ligger derimod T.
Stationsby, som er Station paa Hovedbanen
mellem Odense og Strib og tillige
Udgangspunkt for Sidebanen T.—Assens; Byen, som er
den største i Sognet, havde 1921 183 Gaarde og
Huse med 750 Indbyggere (1916: 550, 1911:
617), hvoraf knap 1/10 lever af Landbrug; der
er her Skole, Forskole, Forsamlingshus,
Højskolehjem, Andelsmejeriet »Tallerup«,
Teglværk, Elektricitetsværk, Telegrafstation og
Postekspedition samt flere
Købmandsforretninger og mange Haandværkere.
M. S.
Tommeskrue er et Torturredskab,
bestaaende af et Jern med 3 korte Grene, oven paa
hvilke laa et Stykke Jern med Skrue. Imellem
disse to Jern blev Tommelfingrene anbragte
saaledes, at det øverste Jern faldt paa
Fingerens andet Led, hvorpaa Skruen lidt efter lidt
skruedes til.
A. Gl.
Tommy [’tåmi] (engelsk), Forkortelse af
Thomas Atkins, populær Betegnelse for den
engelske menige Soldat; jfr. den danske Jens
og den franske Poilu.
Tompa [rtompå], Mihály, ungarsk Digter,
f. 28. Septbr 1817, d. 30. Juli 1868, Feltpræst i
Frihedskrigen 1848—49 og senere Præst i sin
Hjemegn. T. hører sammen med Vörösmarty,
Petöfi og Arany til de Digtere, der paa folkelig
Grund byggede den nyere magyariske Litteratur
op i første Halvdel af forrige Aarhundrede.
Navnlig som Lyriker røber T. dyb Følelse og
rig Fantasi, og mange af hans Digte er blevet
Folkedigte. Til sine fortællende Digte henter
han ofte Stoffet fra Folkeeventyr og tegner heri
sine Skikkelser med megen Humor. Hans
samlede Digte udgaves første Gang 1870.
P. R.
Tom-Petersen, Peter, se Petersen,
Peter Thomsen.
Tompion [’tåmpjən], Thomas, engelsk
Urmager (1638—1713), var en Foregangsmand
paa Lommeurenes Omraade. 1695 konstruerede
han den første »Hvilegang«, som af Graham
blev forbedret til, hvad man nu kalder
Cylindergangen. T. var den første, som lavede
Repetitionsure (Lommeure med Slagværk) efter
Opfindelse af Barlow og Quare.
J. Fr. S.
tom Ring, tysk Kunstnerfamilie fra
Münster. Stamfaderen Luidger t. R. d. æ. (f. i
Münster 1497, d. 1547), af hvem Ministers
Domkirke bevarer et Par Altertavler, efterlod sig
Sønnerne 1) Hermann t. R. (1520—97), der
overtog Faderens Hus og Værksted og
udfoldede en stor Virksomhed i sin Fødeby; bl. a.
Maanedbillederne paa Domkirkens Ur), Udkast
til Glasmalerier, »Maria Bebudelse« (med det
ogsaa kulturhistorisk interessante
Renaissance-Interiør, c. 1590 for Ueberwasserkirche, nu i
Münsters Landesmuseum); endvidere en Del
Portrætter (Selvportræt) m. v. Broderen 2)
Luidger t. R. d. y. (f. 1522 i Münster, fra
1569 knyttet til Braunschweig, hvor han døde
c. 1583), var en fremragende Portrætmaler:
Selvportræt (Privatsaml. i Basel) Portrætter i
Museet i Münster, det udmærkede Portræt af
en Dame fra Münster i hel Figur m. v.; ogsaa
Stillelivsbilleder.
A. Hk.
Tomsk [tåmsk], 1) Guvernement i det
vestlige Sibirien, grænser mod Ø. til
Guvernementet Jenissejsk, mod N. til Jenissejsk og
Tobolsk, mod V. til Tobolsk og Semipalatinsk og
mod S. til dette sidste samt til Kina. Arealet
er 410,947 km2 med (1920) 1083000 Indbyggere,
2,5 pr km2. Terrainet er mod N. et sumpet
Sletteland, der gennemsnitlig kun ligger 90 m
og stedvis endogsaa kun 60 m o. H. S. og SØ.
paa hæver det sig mere og mere og stiger til
Slut i de egentlige Altaj-Bjerge paa Grænsen
af Kina i flere Toppe til over 3300 m.
Kulminationspunktet er Bjelucha (3350 m). Nord for de
egentlige Altaj-Bjerge ligger flere lavere
Bjergkæder, der som Regel strækker sig fra ØSØ. til
VNV. og adskilles ved langstrakte, brede
Længdedale. Længst mod N. naar disse
Bjergkæder paa Østsiden af Ob-Floden. Stedvis har
de en meget malerisk Natur og udmærker sig
ved deres Rigdom paa Malme, af hvilke
fremhæves sølvførende Blyglans og Kobber. Som de
mest kendte af disse Kæder nævnes
Kolyvan-Bjergene (1372 m), Tigheretskije eller de
»Hvide Bjerge«, der væsentlig bestaar af
Granit og i Rassipnyi hæver sig til 2184 m o. H.,
Ubinskaja-Kæden med Kulminationspunktet
Talofka (1644 m) samt længst mod Ø.
Tshuiskija-Bjergene, der er en Fortsættelse af Altajs
Hovedkæde Katunskije, og som Ø. paa forvandler
sig til en steppeagtig Højslette med et Niveau
af 1890—1950 m og en rig og udpræget alpin
Vegetation; dette er den saakaldte
Tshuiskija-Steppe, der til Slut taber sig i Mongoliet. I
geologisk Henseende er de bjergfulde Egne af
T. i Hovedsagen byggede op af arkæiske og
palæozoiske Dannelser, der hyppig har
Gennembrud og Gange af Granit, Diorit og Porfyr.
I hydrografisk Henseende afvandes de
sydøstlige Grænseegne af Jenissej og hele det øvrige
Guvernement af Ob og Irtisch med deres
talrige Bifloder, af hvilke nævnes Obs Kildefloder
Katun og Rija og dens øvrige Tilløb Tshoryk,
Inia, Tom, Tshulymi, Ket, Tym, Parabel og
Vas Jugan samt Irtish’ Bifloder Buchtarma,
Ulba, Uba, Om og Tara. T. er meget rig paa
Søer, og man regner i alt c. 1500 med et samlet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
