Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Told
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
opnaas samtidigt. Forhøjes Toldbeskyttelsen,
forringes Toldindtægten, og omvendt.
Retten til at paalægge T. tilkommer nu i alle
Kulturstater den lovgivende Myndighed og er
at opfatte som en Del af dennes
Beskatningsret. T.’s Størrelse for de forskellige toldbelagte
Varer fastsættes som Regel ved en særlig Lov,
den saakaldte Toldtarif (antikveret
Toldrulle), der er en Fortegnelse over de
toldpligtige Varer med Angivelse af den fastsatte
T.’s Størrelse (»Toldsats«) og den Enhed,
hvorefter T. beregnes (Vægt, Maal, Styk, Værdi).
Tariffen har gerne en systematisk, let
overskuelig, ofte alfabetisk Anordning. Den siges at
være autonom, naar Toldsatserne ene beror
paa Landets egne lovgivende Myndigheder;
skyldes Satserne derimod Overenskomst med et
andet Land, hvilket stadig hyppigere sker
gennem Afslutning af Handelstraktater, kaldes
Tariffen Traktat- eller
Konventionaltarif. Gælder en Tarif kun bestemte Satser,
medens for øvrigt autonomt fastsatte Satser
bringes i Anvendelse, kaldes den almindelige,
normale Tarif Generaltarif. Det kan
ogsaa forekomme, at traktatmæssig indrømmede
Satser optages i den almindelige Tarif; disse
finder saaledes som autonome Anvendelse lige
over for det hele Udland; i et saadant Tilfælde
taler man om Enhedstarif.
En Aftale i en Handelstraktat mellem to
Stater om Anvendelse af den saakaldte
»Mestbegunstigelsesklausul« har til Hensigt og
bevirker, at de gensidig og umiddelbart, uden at
nærmere Forhandlinger derom er nødvendige,
indrømmer hinanden enhver Toldnedsættelse
eller anden i Traktaten omhandlet
Begunstigelse, som den ene Kontrahent i Løbet af
Traktatperioden maatte lade en tredie Magt blive
til Del. Denne Bestemmelse forekommer i den
nyere Tids Handelstraktater (s. d.) meget
hyppig.
Foruden paa Autonomi og Konvention kan
en Tarif ogsaa have Gensidighed i al
Almindelighed — Reciprocitet — som
Udgangspunkt og materielt Grundlag. Tariffen
faar i saa Tilfælde en dobbelt Række Satser.
Den Række, der indeholder de højere Satser,
den saakaldte Maksimaltarif, er da
Generaltariffen (Tarif general eller officiel) og
gælder som Regel. De ved Siden af i en
Minimaltarif opstillede lavere Satser gøres
derimod gældende lige over for saadanne Lande,
der erklærer at ville yde tilsvarende Fordele
(avantages corrélatifs). Dette System blev
første Gang bragt i Anvendelse gennem den
franske Toldlov af 11. Januar 1892 og har senere
fundet Indgang i flere Landes Tariffer, saaledes
siden 1897 i Norges. Princippet med dobbelte
Satser behøver selvfølgelig ikke at
gennemføres for den hele Tarif; det kan begrænses til
en Række særlig angivne Satser for Varer, som
man paa denne Maade ønsker at beskytte. Eller
det begrænses til at gælde lige over for
bebestemte, angivne Tilfælde. Dette er saaledes
Tilfældet i den danske Toldlov af 29. Marts
1924, § 4, hvorefter Varer fra Lande, der
behandler danske Skibe eller danske
Udførselsvarer ugunstigere end andre Landes, ved kgl.
Anordning midlertidigt kan belægges med en
Afgift af indtil 75 % af Varens Værdi. En
lignende Bestemmelse findes i de norske
Toldbestemmelser af 30. Juni 1925 § 2 (firdobbelt
Told eller for toldfri Varer 50 % af
Vareværdien). Toldtariffens Anordning af
handelspolitiske Principper frembyder saaledes i de
forskellige Lande et højst forskelligt Billede.
Den Maalestok, der ligger til Grund for
Tariffens Istandbringelse, er enten den
toldbelagte Vares Værdi, ved hvilken altsaa T.
fremtræder som en bestemt Procentsats af
denne Værdis opgivne eller skønsmæssig
ansatte Størrelse (T. ad valorem, Værditold),
eller T. beregnes pr Stykke, pr Maal- eller pr
Vægtenhed af Varen (specifik T.,
Vægttold).
I Tarifferne anvendes i Nutiden som Regel
Vægttolden. Der anføres sædvanlig mod denne,
at de groveste og tungeste Varer, der netop
bruges af den store Del af Befolkningen,
kommer til at svare den højeste Skat, hvorimod de
lettere og finere Varer slipper billigere.
»Vægttolden hviler altid med den tunge Ende nedad«
og rammer Forbruget efter en stigende Skala
nedefter, et Forhold, paa hvilket de moderne
Tariffer dog søger at raade Bod ved et stort
Antal Afgiftssatser, afpassede efter Varernes Art,
Kvalitet og Tilvirkningstrin. For saavidt er
Værditolden, der smidigt og let følger Varens
Værdi i Indførselsøjeblikket, i hvert Fald rent
teoretisk set retfærdigere. Den rammer
Forbruget efter en stigende Skala opefter, kræver
ikke som Vægttolden en udførlig Tarif og
skulde ved Toldklareringen være en Lettelse
for Importøren og Toldvæsenet. Der kan
imidlertid ogsaa anføres vægtige Grunde imod
Værditolden. Set fra et finansielt Synspunkt vil
den kunne være lunefuld og svingende efter
Konjunkturerne, og den vil i daarlige Tider,
naar den fremmede Konkurrence sætter ind,
og der netop vil være Brug for tilstrækkelig
Told, kunne svigte. Den begunstiger
Storimportøren, der kan gøre større Indkøb og
saaledes købe billigere end den lille Importør,
og ganske den samme Vare kan saaledes
komme ind til forskellig T. Den frister til
Benyttelse af falske Fakturaer, der lyder paa en
lavere Købesum end den virkelige, og fremmer
saaledes »Smudskonkurrence«, og den
forudsætter, at Toldvæsenet baade ved de store og smaa
Toldsteder har tilstrækkelig Sagkundskab til at
bedømme en Vares Værdi tilnærmelsesvis
rigtigt. Dertil kommer, at medens Kreditoplaget
(s. d.) passer udmærket til Vægttolden, vil
Kreditoplag og Værditold ikke rigtigt trives,
sammen. Kvartals-Beregninger og -Opgørelser
bliver under Værditoldsystemet lige
kompliceret for den Handlende og for Toldvæsenet.
Ud fra disse og lignende Betragtninger er der
her i Danmark fra Handelens, Industriens og
Haandværkets Side lige til den sidste Tid rejst
Indsigelse mod en udvidet Anvendelse af
Værditold i Tariffen, ligesom det norske Toldvæsen
i 1922 henledte Opmærksomheden paa de store
Ulemper ved Værditolden. Med Spørgsmaalet
om Frihandel eller Beskyttelse har Vægttold
eller Værditold intet at gøre; af de to Lande,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
