Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tobakspibe - Tobaksplante - Tobar, Alonso Miguel de - Tobarra - to be, or not to be; that is the question - Toberentz, Robert - Tobermory - Tobias' Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indførselen i Bergen 1650—54 1006 Dusin T. og
18474 Pd Tobak. 1629 røg Studenterne i
Upsala. Lægerne brugte paa denne Tid Tobak
som Medicin og kogte den til Omslag og
Mikstur. 1759 regner Pontoppidan (i »Oekonomisk
Balance«) 1 Pd Tobak om Maaneden for hvert
voksent Mandfolk i Kbhvn. Allerede 1624 røges
med et saadant Raseri, at den truedes med
Band, der smøgede i Kirkerne (se
Snustobaksdaase). Dog var T. betragtede som
simple og brugtes ikke i Familiehjem. Snusning
var derimod fint, og Røgerne opfandt
morsomme Spottenavne til Snus: Næsehakkelse,
Trynemel o. l. Man røg ogsaa andet end
Tobak. I Kridtpiber fra Kong Christian IV’s Tid,
fundne i Kbhvn’s Jord, sad ofte en Stopning
af Boghvede.
Kridtpiberne, der var i Brug til ind i 19.
Aarh., var i eet Stykke. De tyrkiske
Chibuker var derimod indrettede til at tages fra
hinanden og renses. Denne Form blev optagen
i Tyskland af de stadig dampende Studenter
og derefter i Danmark. Rørene gjordes uhyre
lange som de tyrkiske, og de store
Porcelænshoveder gjorde T. saa tunge, at de maatte
støttes paa Gulvet og kun benyttedes i siddende
Stillinger. Fra Tiden om 1800 tilvirkedes ogsaa
Merskumspiber, ofte med sølvbeslagne Hoveder,
der særlig vandt Udbredelse blandt
Landbefolkningen. En Særstilling indtager den
østerlandske Standpibe Hukas, hvor Røgen passerer
en Vandbeholder for at svales, renses og efter
Behag parfumeres. Et italiensk Værk Stella
(Rom 1669) giver et Billede af en persisk Hukas
med stift Rør; senere fik den et langt
Slangerør. Fra Persien gik Vandpiben Ø. paa i mange
Former og skabte Nargilehen, der i
Madras er Navnet paa Kokosnødden. Det er
ogsaa en Vandpibe, men hvad enten Beholderen
er en Nød ell. gjort af en enorm Græskarskal
(f. Eks. i Buchara), er den aldrig en
Standpibe, men hviler paa Gulvet. Er Hovedet af
Ler eller Metal og stilles paa Gulvet, hedder
det i Bengalen Sjillum.
I Tobakspiberækken er Fredspiben en
kendt Form (se Fredspibe), men Skikken
at røge paa et Forlig, eller som Tilsikring af
Fred, er ikke særlig indiansk-nordamerikansk.
Den kendes i Dahomé og i Sind (Bombay). Her
er opstillet en Vandpibe ved Byernes Indgang;
hver vejfarende maa sutte af den som et
Fredstegn og betale for det. Det er altsaa en Slags
Bompenge.
T.’s Form og Stof trindt om i Verden er
varierende i det uendelige. Mange af dem er
repræsenterede i British Museums Samlinger
R. J. Pritchett har samlet et stort Materiale
i et illustreret Værk Smokiana (London 1890).
I Norden røgedes Tobak af lange Piber langt
ind i 19. Aarhundrede. Kort efter 1800 kom
den rullede Tobak under sit spanske Navn
Zigarro i Brug og indskrænkede T.’s Brug
betydelig, dog blot i de Lande, hvor Told paa
Tobak er ringe. Den dyrere Cigar opnaaede,
hvad T. i 18. Aarh. ikke drev det til, at blive
røget i Familiens Stuer, og T. henvistes mere
og mere til de arbejdende Klasser i sin korte
Form. Som Shagpibe har den korte T. dog
i de senere Aar vundet ny Udbredelse i alle
Samfundslag. I Østerland, hvortil T. kom fra
de vestlige Lande, er man bleven dens lange
Form tro og har udviklet den til mægtige,
kunstnerisk skønne Former. (Litt.: »Om
Tobak« [Kbhvn 1918. Pio’s Vignetbøger]. Med
Bibliografi).
(Bernh. O). J. O.
Tobaksplante, se Nicotiana.
Tobar [tå’war], Alonso Miguel de,
spansk Maler, f. 1678 i Higuera ved Aracena,
d. 1758 i Madrid, hvor han slog sig ned 1734.
Han var Elev af J. A. Fajardo i Sevilla, men
uddannede sig videre efter Murillo, hvis
Billeder han efterlignede saa skuffende (eller
kopierede), at mange af hans Malerier er gaaede
for Murillo’er. Kendte Værker: »Hellig Familie«
i Sevillas Katedral, »Madonna viser sig for S.
Franciscus« (Akad. S. Fernando, Madrid),
»Dreng, som blæser Sæbebobler« (Ermitage,
Petrograd), »Josef og Kristusbarnet«
(Leipzig-Museet) og Portrætter som Murillo’s i Madrids
Prado. 1729 blev T. Hofmaler.
A. Hk.
Tobarra [tå’war.a], By i det sydøstlige
Spanien, Provins Albacete, 48 km SØ. f. Albacete,
ligger ved en lille Flod ved Banen fra Madrid
til Cartagena. (1920) 9500 Indbyggere. T. ligger
i en velvandet, frugtbar Egn, og i Byens
Nærhed findes varme Svovlkilder.
(H. P. S.). C. A.
to be, or not to be; that is the question
[tə- ’bi.-åə-’nåt-tə-’bi.-’ðät-iz-də-’kwestjən]
(engelsk), »At være eller ikke være; det er
Spørgsmaalet«, Begyndelsesordene af Hamlet’s
berømte Monolog i Shakespeare’s »Hamlet« (3. Akt,
1. Scene).
Toberentz [’to.bərænts], Robert, tysk
Billedhugger, f. 1849 i Berlin, d. 1895 i Rostock.
Udgaaet fra Berlin-Akademiet, uddannet i
Dresden under Schilling og i Rom 1872—75 blev
han efterhaanden stærkt naturalistisk paavirket
(Begas). 1879 blev T. Leder af et
Mesteratelier ved det Schlesiske Provinsialmuseum i
Breslau. Han udførte monumentale Værker
som den i Kobber drevne Rytterstatue af
Barbarossa (Goslars Kaiserhaus), Frederik den
Store (Hvide Sal i Berlin-Slottet), Luther
(Berlin, paabegyndt af Otto, afsløret 1895), Brønd
i Görlitz m. v.; endvidere Idealfigurer som
»Hvilende Hyrde« (Bronze 1877, Berlins
Nationalgalleri), »Nøgen sovende ung Pige« (1872),
Marmorfigur af en nøgen græsk
Billedhuggerinde, der modelerer en Amor, m. m.
Kunstteknisk fik T. Betydning ved Bronzestøbning
over Voks.
A. Hk.
Tobermory [’toubəmåri], Havneby paa den
nordlige Del af Øen Mull V. f. Skotland ved
Sound of Mull. God Havn og betydelig Fiskeri.
(1921) 988 Indb.
M. H-n.
Tobias’ Bog, gammeltestamentligt apokryfisk
Skrift fra den senere Jødedoms Tid, en
belærende Legende om to fromme, lovtro Jøders
Liv, Tobias (græsk Tobit), der ved Samarias
Ødelæggelse blev ført til Ninive, hvor han
erhvervede sig Rigdom, men senere blev fattig
og blind, og hans Søn Tobias, der sendtes til
Medien for at hente en Faderen tilhørende
Pengesum og, hjulpen af Engelen Rafael, der
ukendt ledsagede ham som Rejsefælle, fik
Lykke til ikke blot at udføre sit Hverv, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
