Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti / 523 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tjeldsund - Tjeldsundet - Tjeldøen - Tjele - Tjenestebolig - Tjenesteforhold

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fjeldene naar i Trollfjeld op i 1000 m. Den
væsentligste Bebyggelse ligger langs
Bredderne af Tjeldsundet. De vigtigste Næringsveje er
Jordbrug og Fiskeri. Af Arealet er 4,33 km²
Ager og Eng, 1,22 km² Udslaatter, 5,44 km² er
Skov, 4,9 km² Ferskvand; Resten er Udmark,
Snaufjeld og Myr. Antagen Formue 1922 var
1386000 Kr og Indtægt 661000 Kr.
M. H.

Tjeldsundet, et langt og smalt Sund, som
skiller Hinnøen fra Tjeldøen og Fastlandet.
Den sydlige Del ligger i Nordland Fylke, den
nordlige i Troms Fylke. Gennem Sundet gaar
den vanlige Dampskibsled.
M. H.

Tjeldøen, 191,5 km² stor, fjeldrig Ø i
Nordland Fylke. Paa Øen boede 1920 772 Mennesker
i 128 Huse. T. er ved Tjeldsund skilt fra
Hinnøen i V., og ved Ramsund i Ø. og Ofotfjorden
i S. er den skilt fra Fastlandet. I Ramsund er
der anlagt Befæstninger.
M. H.

Tjele, Hovedgaard og Stamhus i Sønderlyng
Herred, NØ. f. Viborg, blev 1392 tilskødet
Provsten Johannes og Kannikerne i Viborg. 1500—36
tilhørte T. Hr. Mogens Lauridsen Løvenbalk
og gik — da hans Ægteskab med »den skotske
Kvinde paa T.« Genete Jacobsdatter Cragengelt
ikke anerkendtes som gyldigt — over til hans
Søstermand Erik Skram. Senere ejedes T. af
Erik Grubbe, hvis yngste Datter, Marie Grubbe,
atter har gjort T.’s Navn bekendt i dansk
Litteratur, medens den ældste Anne Marie ved
Faderens Død 1692 bragte T. til sin Mand,
Etatsraad Jørgen Arenfeldt til Rugaard. Han maatte
dog alt sælge den 1698 til Ritmester G. D.
Levetzau, om hvis vilde Liv der endnu gaar mange
Rygter paa Egnen. Paa Auktionen efter hans
Død 1737 købtes T. af Generalmajor Lüttichau,
der tog sig med stor Iver af Godset og 18.
Novbr 1759 fik det oprettet til et Stamhus. Af
det gamle T., der blev brændt i Grevefejden, er
Sydfløjen den ældste, vist fra 15. Aarh. Jørgen
Skram opførte 1585 det meste af de tre andre
Fløje. Gaarden har tidligere haft et
Trappetaarn. Rester af ejendommelige Dekorationer i
enkelte af Rummene.
B. L.

Tjele.

Tjenestebolig er den af Tjenestemandsloven
i Stedet for »Embedsbolig« indførte Betegnelse
for en Bolig, der er knyttet til Indehavelsen af
en Tjenestestilling. Medens tidligere Vilkaarene
for Brug af Embedsboliger var meget
uensartede (se Embedsbolig), indeholder
Tjenestemandsloven nu i § 36 Bestemmelser, der
gælder for T. i Almindelighed. Herefter
fradrages for T. med eller uden Have 12 % af
Grundlønnen, hvis T. er som for en gift, og
8 %, hvis Boligen er som for en ugift. Det
tilsvarende Fradrag er for Lærere paa Landet
1/8 og 1/12 (Lov af 4. Oktbr 1919 om Lønninger
m. m. for Folkeskolens Lærere § 7), medens
Fradraget for Brugen af Præstegaarde i begge
Tilfælde er 1/8 af Grundlønnen
(Præstelønningsloven af 4. Oktbr 1919 § 21). — Hvor der
ydes Logis, uden at Boligen har Karakter af
en selvstændig Lejlighed, fastsættes Fradraget
under Hensyn til Stedets og Logisets
Beskaffenhed. — Den ydre og indre Vedligeholdelse af
T. besørges af Staten (for Lærerboligers
Vedkommende af Kommunen); men
Tjenestemanden (dog ikke Præster og Lærere) skal i
Almindelighed afholde 40 % af Udgifterne til
indvendig Vedligeholdelse. Tjenestemandsloven
har ligeledes i § 37 givet almindelige Regler
vedrørende Brugen af Tjenestejord,
hvilken Betegnelse Loven anvender i Stedet for
tidligere Embedsjord (se under
Embedsbolig). For Brugen af Tjenestejord beregnes et
Fradrag i Lønningen, der fastsættes for et
Tidsrum af 4 Aar af vedkommende Minister for
hver Tjenestestillings Vedkommende under
Hensyntagen til Jordloddens Størrelse,
Beskaffenhed, Beliggenhed m. m. Fradraget skal
omtrentlig svare til, hvad Jordlodden ved
forsvarlig Udnyttelse kan ventes at indbringe Brugeren
netto. For den en Lærerstilling
tillagte Jordlod fastsættes Fradraget efter hver
ordinær Vurdering til Ejendomsskyld under
særlig Hensyntagen til passende Forrentning af
Ejendomsskyldværdien samt til, at Skatter og
Afgifter udredes af Kommunen. Jordens Værdi
maa dog ikke ansættes til mere, end hvad den
er værd som Landbrugsjord
(Lærerlønningslovens § 8). Hvis Præster ønsker at
overtage Driften af Præstegaardens Avling,
Skov eller Mose, skal de derfor til
Præstelønningskassen betale et Beløb efter de nærmere
Regler i Præstelønningsloven.
P. A.

Tjenesteforhold, personligt. Ordet Tyende,
der har gammel Hævd i vort Sprog, blev ved
Lov af 6. Maj 1921 om Retsforholdet mellem
Husbond og Medhjælpere afløst af det
sidstnævnte Ord. Loven, der ophæver Tyendeloven
af 10. Maj 1854, angaar samme Retsforhold som
denne, men giver i øvrigt ikke nogen nærmere
Bestemmelse af, hvad der falder ind under
dette Retsforhold. Til Forstaaelse heraf er man
derfor stadig i det væsentlige henvist til det
historiske Begreb Tyende med de
Modifikationer heri, som følger af de materielle
Bestemmelser i Loven af 1921. Herefter er en Medhjælper
en Person, der for et vist, ikke helt kort,
Tidsrum, i Almindelighed mindst 1 Maaned (Lov
1921 § 1) har truffet Aftale (indgaaet
Fæstemaal) med en anden Person (Husbonden) om
at stille sin legemlige Arbejdskraft til dennes
Tjeneste til Anvendelse i hans Husholdning.
Medhjælperloven af 1921 har paa væsentlige
Punkter ændret Tyendeloven af 1854, idet den
har afskaffet Tyendets personlige
Underordnelsesforhold under Husbonden og derved stillet
huslige Medhjælpere paa lige Trin med andre
Arbejdere, ophævet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>