Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Titus (romersk Kejser) - Titus (se Toupet) - Titus (se Tatius) - Titus (Paulus' medarbejder) - Titusbrevet - Titus-Buen - Titusville - Tityos - Tiumen - Tiur - Tiveden - Tiverton - Tivoli (se Rosa di Tivoli) - Tivoli (By i Italien) - Tivoli (i København)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved de store Ulykker, Ildebrande, Pest og
Vesuvs Udbrud, som indtraf under hans toaarige
Regering, svækkede han stærkt Rigets
Finanser.
H. H. R.
Titus, se Toupet.
Titus, se Tatius.
Titus, en af Apostlen Paulus’ Medarbejdere,
som flere Gange omtales i de paulinske Breve,
men mærkværdigt nok slet ikke nævnes i
Apostlenes Gerninger. Vi møder ham første Gang i
Paulus’ Beretning om Apostelmødet,
Galaterbrevet 2, hvor vi erfarer, at han var Græker og
ledsagede Apostlen fra Antiochia til Jerusalem;
om han her blev omskaaret, er omstridt og
beror paa, hvilken Læsemaade der vælges, Gal.
2, 5. Senere, paa Apostlens tredie
Missionsrejse, sendes T. til Korinth (2. Kor. 2, 13 og
7, 6 ff.), og det lykkedes ham ved klog og
taktfuld Optræden at genoprette Tillidsforholdet
mellem denne Menighed og Paulus (jfr ogsaa
8, 6 ff. og 12, 18). Titusbrevet (s. d.) forudsætter
(1, 5), at T. af Paulus er blevet indsat som
Menighedsforstander paa Kreta under et
Besøg, som Apostlen har foretaget der efter
Løsladelsen fra det første romerske Fangenskab.
H. M.
Titusbrevet, et af de i den nytestamentlige
Kanon optagne Paulusbreve, efter den
almindelige Rækkefølge det 12. Se herom nærmere
under Timotheusbrevene.
Titus-Buen kaldes en Triumfbue, som er
bygget over Sacra via i Rom, SØ. f. Forum
Romanum. Den er opført under Kejser
Domitian til Erindring om Titus’ Erobring af
Jerusalem. Den har i alt en Højde af 20 m og
er i Modsætning til flere andre Triumfbuer i
Rom kun forsynet med een Gennemgang.
Indvendig paa Siderne af denne findes
Relieffremstillinger af Titus’ Triumftog med Fremførelse
af det i Jerusalem tagne Bytte. I Middelalderen
tjente T. som Fæstning og har derfor senere
maattet undergaa en betydelig Restaurering.
H. H. R.
Titusville [’ta^itəsvi£], By i U. S. A.,
Pennsylvania, ligger 151 km N. f. Pittsburg ved
Oil Creek og ved Banen fra Dunkirk til
Pittsburg. (1920) 8432 Indbyggere. Byen er opkaldt
efter en Nybygger, som slog sig ned her i
1796. T. er Centrum for et vigtigt
Petroleumsdistrikt.
(H. P. S.). G. Ht.
Tityos, en Kæmpe, der i græske Sagn
betegnes som Søn af Gaia (Jorden) eller af Zeus
og som hjemmehørende paa Euboia. Da han i
Fokis vilde øve Vold mod Leto, dræbtes han
med Pileskud af hendes guddommelige Børn,
Apollon og Artemis eller efter et andet Sagn
af Zeus’ Lyn. Da Odysseus besøgte
Underverdenen, saa han blandt de grove Misdædere,
som særlig straffedes, ogsaa T. Han var lænket
til Jorden, og to Gribbe hakkede uafladelig i
hans Lever (idet denne antoges at være det Sted,
hvor det sanselige Begær havde Sæde).
H. A. K.
Tiumen, d. s. s. Tjumen.
Tiur (Tétrao urogállus), se Urhøns.
Tiveden, i ældre Tid Tivid, skovklædt
Bjergomraade i Mellemsverige beliggende i det
sydvestlige Närke og nordøstlige Västergötland
mellem Vänern og Vättern. 25 km fra N. til S.
og c. 30 km fra V. til Ø. Højden 240 m.
Opstaaet ad tektonisk Vej og delvis begrænset af
Brudlinier. Overfladen er meget uregelmæssig
og dækket af Morænegrus bevokset med
Naaleskov. Lavningerne fyldes af Moser og Søer.
Omraadet er kun lidt opdyrket og meget tyndt
befolket. Det gennemskæres af Västra
stambanen. I Middelalderen var T. det utilgængelige
Grænseland mellem Svea- og Götaland. Senere
spillede det en Rolle som Hærvej i Krigene
mellem Danmark og Sverige.
M. H-n.
Tiverton [’tivətən]; By (Municipal Borough)
i det sydlige England, Devonshire, ved Exe,
med Ruiner af et Slot fra 14. Aarh., en
Latinskole, et 1517 oprettet Fattigasyl, Fabrikation
af Kniplinger og Uldvarer, (1921) 14281
Indbyggere.
M. H-n.
Tivoli, se Rosa di Tivoli.
Tivoli, i Oldtiden Tibur, By i Mellemitalien,
Provins Roma, ligger 26 km Ø. f. Rom 323 m
over Havet paa et Plateau og paa venstre Bred
af Teverone (s. d.). (1921) 12000 Indbyggere.
T. er en gammeldags By med snævre Gader og
mange Rester fra Romertiden. Af
Bygningsværker fremhæves et af Pave Pius II anlagt
Citadel samt Villa Este, der er opført 1549 i
Renaissancestil og omgives af prægtige Haver.
Blandt Ruinerne fremhæves Resterne af nogle
antikke Villaer, navnlig Hadrian’s Villa, det
saakaldte Sibylla-Tempel, der ligger paa
Klippen over Teverones berømte Vandfald, samt et
nærliggende firkantet Tempel, der er omdannet
til Kirken San Giorgio. Vandfaldet, der er
delvis afledet, udnyttes til elektrisk Belysning af
Byen og til industrielle Anlæg. T. har Station
paa Banen fra Rom over Solmona til
Castellamare Adriatico og forbindes tillige med Rom
ved Sporvogn.
(H. P. S.). C. A.
Tivoli grundlagdes i Kbhvn af Georg
Carstensen (s. d.) med kgl. Privilegium paa
en Del af Fæstningens Glacis mellem Vesterbro
og Kalveboderne. T. aabnedes for Publikum
Tirsdag d. 15. August 1843. Carstensen havde
forud paa mange Rejser set daværende
offentlige Haver Vauxhall i London og
Tivoli-Vauxhall i Paris, og dette Navn stod over det
danske T.’s Port til 1878. Men Hovedtanken var
at flytte Dyrehavsbakkens fjerne
Folkeforlystelser ind ved Byens Vesterport, og dette var,
som T.’s Livsevne har vist, en tidssvarende
Idé. Carstensen havde Evner til at lære ude
og kombinerede godt. Forud havde han skolet
sig og opdraget Medhjælpere ved Fester, han
gav om Vinteren i Christiansborgs Ridehus, om
Sommeren i Classens og Rosenborgs Haver. Til
T.’s Anlæg medvirkede den unge Arkitekt H. C.
Stilling, og ham skyldes T.’s oprindelige
faste Form, der viste sig saa fortræffelig, at der
ikke blev væsentlig rokket ved den i 50 Aar.
Bygningerne var færdiggjorte i Løbet af to
Maaneder af Bindingsværk: Tag og Vægge var af
Lærred, spændt paa Rammer. I Regnvejr var
Tilstanden derinde frygtelig. Kun faa Pavilloner
havde Ildsteder. Kogning foregik under aaben
Himmel, og Økonomilejligheder kendtes ikke.
Vegetationen var sparsom (ved Nimb’s Pavillon
laa en Kartoffelmark), og Siddepladser
manglede i Haven. Men Publikum var henrykt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
